Gud, Konge og Fædreland!

Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Så længe man lever lykkeligt og uproblematisk ved man ikke, at Gud, Konge og Fædreland er fundamentet under ens lykke.

For ikke længe siden havde jeg besøg af en gymnasieklasse på Christiansborg. Jeg forklarede dem, at jeg var op stillet op for Dansk Folkeparti og var blevet valgt til Folketinget for at forsvare Gud, Konge og Fædreland. En af eleverne sagde, at det syntes han egentlig var lidt komisk, for det havde han da aldrig tænkt på, når han hyggede sig med sine venner og familie i sin hjemby. Gud, Konge og Fædreland var bare dybt forældet for ham, så han rådede mig til at finde noget andet at slås for.

Jeg sagde, at jeg var glad for at høre, at han aldrig havde skænket de tre ting en tanke i sit korte liv. For det betyder jo, at de gamle værdier har været uantastede i hans univers. Han har haft lov at tale dansk, leve i fred i Danmark, holde jul og nyde godt af den danske frihed. Så længe man lever lykkeligt og trygt, tænker man ikke nødvendigvis på, hvilket fundament ens tryghed og lykke er bygget på.

Først i det øjeblik fundamentet ryster eller revner, begynder man at interessere sig for det. I Kokkedal har fundamentet rystet de seneste måneder. Folk i Kokkedal havde måske ikke tidligere været opmærksomme på, at deres lykkelige fællesskab om et juletræ havde rigtig meget med Gud at gøre. Det opdagede de først, da muslimer i beboerbestyrelsen sagde nej til at opstille juletræet (som heldigvis i sidste ende kom på plads alligevel). Den historie viser med al tydelighed, at Gud i den konservative trilogi betyder meget for alle i Danmark.

På samme måde har vi det med det danske sprog. Det er dejligt nemt at tale det, men vi sætter først rigtig pris på det, når vi bliver forhindret i at tale det. Blandt andet derfor er det så dejligt med et Fædreland, hvor vores egne love og skikke og sprog kan blomstre.

Ordet ”Konge” i trilogien oversættes af mange til i den moderne verden at betyde Grundloven, fordi den jo har overtaget den afgørende magt fra Kongen i 1849. Jeg er nu også meget glad for Dronningen, og vil bestemt kæmpe for, at monarkiet bevares i Danmark. Men frihederne fra Grundloven er også ekstremt vigtige. Også dem vil vi først mærke, idet vi mister dem. Når vi ikke længere har ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed, vil vi mærke det som et voldsomt tab.

Den unge mands fortælling om, at han aldrig tænkte på Gud, Konge og Fædreland, er et tegn på, at der stadig er gode steder i Danmark. Han kom ikke fra Kokkedal! Så længe man lever lykkeligt og uproblematisk ved man ikke, at Gud, Konge og Fædreland er fundamentet under ens lykke. Det viser samtidig, at vi der har indset, hvad fundamentet består af, har en desto stærkere forpligtelse til at kæmpe for dets overlevelse!