Gymnasielærere i oprør over »tendentiøst« brev om arbejdstid

I et brev til landets gymnasierektorer påpeger Finansministeriet, at skolerne ikke skal indgå lokale aftaler om arbejdstid med deres lærere, selvom det står i den nye overenskomst.

Merian Garde Gräs, Berlingske Nyhedsbureau Merian Garde Gräs, Berlingske Nyhedsbureau
Brevet provokerer lærerne, der i forvejen føler sig tromlet af finansminister Bjarne Corydon. Foto: Linda Kastrup

Ledere på landets gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre (VUC) skal ikke indgå lokale aftaler om arbejdstid med lærernes tillidsrepræsentanter, selvom de har mulighed for det. Sådan lyder budskabet fra Finansministeriet i et brev, som Berlingske Nyhedsbureau er kommet i besiddelse af.

Brevet provokerer lærerne, der i forvejen føler sig tromlet af finansminister Bjarne Corydon (S), som for en uge siden lykkedes med at »modernisere« deres arbejdstid i den nye overenskomstaftale med Akademikernes Centralorganisation (AC).

»Brevet har en sådan karakter, at det er lige før, der står, at det er forbudt at indgå en lokalaftale. Det er et forsøg på at løbe fra den aftale, der er lavet,« siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.

En lokalaftale kan for eksempel være, at en lærer, som underviser én time, får én time til at forberede sig - og den time kan læreren selv råde over. I den gamle overenskomst havde lærerne ret til at forhandle lokalaftaler igennem deres tillidsrepræsentant, men i den nye er den ret taget fra dem. Nu er det i stedet op til ledelsen at tage initiativ til aftaler om arbejdstid med den enkelte lærer.

Ledelsen kan godt vælge at forhandle bindende aftaler gennem tillidsrepræsentanten, men det er »helt afgørende«, at det ikke sker, skriver Moderniseringsstyrelsen på vegne af Finansministeriet i brevet. For det vil betyde en »indskrænkning af ledelsesretten« og begrænse »mulighederne for at anvende lærerressourcerne bedst muligt,« lyder det i brevet.

»Jeg synes, det er både tendentiøst og misinformerende. Hvis man laver en lokalaftale, så er det jo et udtryk for, at man anerkender, at det er en god ting for skolen, så jeg kan ikke se, at det har noget med indskrænkning at gøre,« siger Gorm Leschly.

Hos Gymnasieskolernes Rektorforening ser formand Jens Boe Nielsen ikke noget problem i ministeriets udmelding. Tværtimod er han glad for, at lærernes ret til at forhandle lokalaftaler gennem tillidsrepræsentanten nu er væk.

»De lokalaftaler, vi har haft hidtil, har angivet ned i mindste detaljer, hvad en lærer skal gøre, og hvad han skal have for det. Både lærere og ledelser har været bundet af strikse, ufleksible opgørelser, og det har flyttet fokus væk fra lærernes opgaveløsning,« siger Jens Boe Nielsen.

Ministeriets forhandlingsleder og vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Barbara Bertelsen, forklarer, at det tager tid, før lederne er »fortrolige med de nye muligheder« i overenskomsten.

»Det er baggrunden for, at vi fra arbejdsgiverside i et brev til rektorerne om overenskomstresultatet har henledt opmærksomheden på nu at undgå at indskrænke ledelsesretten igen ved at indgå samme type særlige aftaler om bindinger på anvendelsen af arbejdstid, som vi lige har afskaffet i overenskomsten,« skriver Barbara Bertelsen i en mail til Berlingske Nyhedsbureau.

Lærernes forhandler, AC, fastslår i et modsvar til ministeriet, at lokalaftaler ikke går ud over skolernes ret til at lede og forlede arbejdet.

»Efter ACs opfattelse vil det lokale samarbejde på skolerne – i lighed med samarbejdet på de øvrige statslige arbejdspladser – i vid udstrækning kunne baseres på lokale fællesforståelser og aftaler, uden at dette begrænser den lokale ledelsesret,« lyder det.