Gymnasiet som tåbelighedernes holdeplads!

Marie Krarup (DF) Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

I 2005 gennemførte man et storstilet reformpædagogisk forsøg i den danske gymnasieskole. Forsøget er som man kunne forvente endt som en fiasko. Det kunne man forvente, fordi årtiers reformpædagogik i folkeskolen også havde været en fiasko. Så der var ingen grund til at gøre forsøget igen, - kun ideologiske. Der var stadig en rest af forbenede ideologer, der ikke kunne leve med, at teorierne bare ikke duer i praksis. Det tværfaglige, det projektorienterede og det utraditionelle SKAL bare være rigtigt, selvom det igen og igen viser sig, at det er orden, faglighed, gentagelser og test der giver gode resultater.

Derfor burde Undervisningsministeren naturligvis gå i gang med at rydde op i de værste vildskud i gymnasiet, så vi kan få hævet niveauet igen og få givet eleverne en god og sammenhængende uddannelse. Men hun gør det modsatte. Hun sparker minsandten et væld af forsøgsprojekter af sted i den skole, der i så høj grad trænger til normalisering og gen-traditionalisering. Et af de skøre projekter er beskrevet i Politiken 29. januar og består i undervisning, hvor lærerens taletid er stærkt begrænset (7 minutter af gangen), bøger er skrottet til fordel for Ipads og pensum er bare væk. Gad vide, hvad de lærer? At have det sjovt? Ak. Og dette er kun et af mange forsøgs-projekter, der skal igangsættes i gymnasiet.

Hvis ikke det var så skørt, at det er til at grine af, var det mest til at græde over. Hvor vover vores Undervisningsminister at gøre danske børn til forsøgskaniner for pjattede projekter! Hvorfor går hun ikke målrettet i gang med den nødvendige oprydningsproces i et gymnasium, der er præget af faldende niveau, uoverskuelige mængder af underlige studieretninger samt tværfaglige projekter, der ikke giver eleverne nok fagligt udbytte. Hun kunne begynde med at læse Sten Clod Poulsens kronik fra 2010, hvor han undskylder for års fejlslagen reformpædagogik og forklarer, hvorfor det ikke virker. Eleverne har brug for basisviden og for enkeltfaglig undervisning. Og eleverne har brug for via gentagelser at få trænet deres hukommelse. Det kan godt være, at det lyder som kedeligt, gammeldags terperi, - men det giver altså eleverne faglig viden. I modsætning til de grænseløse, tværfaglige projekter.

Så kunne Undervisningsministeren ikke vise lidt alvor i sit arbejde og forsøge at rette op der, hvor der skal rettes op, i stedet for at gøre gymnasiet til tåbelighedernes holdeplads?

Kommentarer

et supervigtigt emne

Jeg laeser til tider denne blog, naar jeg for sjov vil bekraeftiges i DF's taabeligheder. Ofte er der ingen sammenhaengende mening, men denne gang er foerste gang jeg rent faktisk er mestendels enig. Selvfoelgelig skal der eksperimenteres for at blive bedre, men historisk er det bare ikke lykkedes rent fagligt.
Enhver der interesserer sig for undervisning boer laese "Outliers" af Malcolm Gladwell, der naermest dokumenterer at traening er langt vigtigst, hvis man vil laere noget, samt at alle normaltbegavede kan gaa i gymnasiet. Konklusionen er at der skal afsaettes tid til at traene, jo mere tid, des bedre elever. Glem klassekvotienter. Glem koncentrationsevne. Glem social arv. Glem IQ. Glem talent. Det der batter er hvor lang tid der bruges paa et emne. Saa lad os komme igang med laengere dage (heldagsskole), flere dage (Kan andre end laerenes fagforening forklare hvorfor vi har sommerferie? Det skader simpelhen boernenes indlaering), tidligere skolestart (DK starter sent i den vestlige verden og smaa boern kan sagtens lege sig til viden) og maaske endda laengere obligatorisk skolegang (der i hvert fald op til 13. obligatoriske aar, aar for aar giver laengere forventet levealder, saa ingen spildt tid der).
Endelig kan man diskutere pensum.
- For de fleste samfundsborgere (dvs. ikke-videnskabsfolk) er statistik og sandsynlighedsregning vigtigere end trigonomitry og vektore. Skift matematikkens retning mod calculus ud med big data forstaaelse.
- Samfundsvidenskab trumfer oldtidskundskab
- Sprog skal laere tidligt, jo tidligere jo bedre
- Alle burde laere oekonomi, da dette er vores samfunds styrende princip
- Historie burde fokuserer mest paa den naere historie, da er mest relevant.
- Fysik og kemi burde fokusere paa principerne, ikke paa matematikken. Naar man ikke naar principerne, saa tror folk paa alverdens galskab.

Pædagogikken er normativt besat

og det kan man kun beklage, for det gælder faktisk landets fremtid. En fremtid der ikke sikres ved at vende tilbage til ro, regelmæssighed og rene negle, men ved at lade de unge mennesker arbejde med virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen; gerne i grupper og på tværs af fag , således som mange opgaver løses i virksomheder og offentlige myndigheder. "Gymnasiet tænkt forfra" handler ikke om at sænke fagligheden, men om at få fagligheden i spil mellem elever, lærere og autentiske opdragsgivere. Målet med det hele er at modernisere gymnasiet og fremme elevernes innovative kompetencer.
Ivar Ørnby, rektor hhx København Nord

-> Ivar Ørnby

Muligvis - og smuk tanke.
Men det synes ikke at virke!

Tak for at sige det som der er

Et rigtig godt indlaeg, og tak for at skrive det som tingene rigtigt er, og ikke proeve at svoebe det ind i fine saetninger som intet siger, i rigtig PC stil. Og om ministeren lytter/laeser Deres gode indlaeg, faar vi jo nok aldrig svar paa.
Hvorfor er det som om alt bare skal goeres anderledes, skoent man har igennem erfaring fundet noget der virker. Ja der er maaske ikke 'sexet' nok, man alt behoever ikke at vaere det.
Stort TAK!

Hvis jeg vandt i Lotto...

...vil jeg sige mit gode højtlønnede job op i et elitepræget privat it-firma - og blive matematiklærer i gymnasiet som hyggetjans.

Jeg er naturligvis kandidat i matematik og endda fra oldschool-universitet KU. KU - hvor matematikuddannelsen ganske vist ikke er som i gamle dage, men stadig med et meget stærkt fagligt fokus.

Så skulle de fandeme komme til at lære noget, de elever der ville være så heldige at få mig som lærer! Og pakke deres skide iPads og computere sammen og finde papir, blyant og kridt frem igen. Og få lavere karakterer for manglende koncentration (koncentreret <=> mulighed for at blive god til matematik). Lærer matematik, så min matematikgymnasielærers matematikgymnasielærer ville få tårer i øjnene af bare glæde.

Flertallet af eleverne ville hade mig mens det stod på, men eleverne ville takke mig som voksen.

Hvis ikke man skal spørge en cand.scient. i matematik om, hvordan man bedst lærer faget på grundlæggende niveau, hvem skulle man så spørge?

I hvert fald ikke den, mildt sagt, meget lidt matematikskolede undervisningsminister Christine Antorini.

Måske de to gymnasieelever jeg har undervist i matematik, for sjov og uden penge mellem os. Den ene læser nu matematik på KU, den anden skal senere til det.

Stå frem i eget navn og få respekt... måske!

Det der giver så meget mening med at sige ting man selv mener er at stå frem som den man er. Det giver også en naturlig og aldeles civiliserende begrænsning på ens lyst til at overdrive og prale.

Brug jeres eget navn, det giver respekt

Min kommentar havnede midt i "feltet". Den var til Krasmussen

Halleluja

Uhadada! Det skulle nok hjælpe!
Jeg har også en matematikgrad fra KU og endda en ph.d. oveni, og så har jeg i min studietid undervist i matematik og naturfag i gymnasiet som vikar, så jeg har faktisk lidt empiri at basere min holdning på. Ifølge min erfaring med gymnasielærere er det ikke lærernes matematik-kvalifikationer, der er problemer med, og ej heller deres arbejdsindsats. De fleste af mine kolleger arbejdede nok i gennemsnit 10% over normeret arbejdstid (uden betaling i øvrigt, lad mig gætte: det er nok ikke normen i et "elitepræget privat it-firma") i et forsøg på få politikernes gymnasiereform til at fungere og give eleverne en god matematisk uddannelse. Der er nok ingen tvil om at den gennemsnitlige gymnasieelev er dårligere til matematik end for f.eks. 30 år siden, men det er heller ikke en rimelig sammenligning når man ser hvordan gymnasiefrekvensen er steget. Min påstand er at f.eks. de bedste 10% af de studerende i en årgang er både lige så flittige og koncentrerede nu som dengang, men når gymnasiet er gået fra at være en universitetsforberedende uddannelse til at være en bred ungdomsuddannelse, må både mål og metoder ændres. Så hvis du vinder i Lotto og trækker i Rambo-kostumet for at banke lærdom ind i hovederne på de kære små på lektor-Blomme-manér, tror jeg hurtigt at du vil opdage at dine anstrengelser fører dig meget lidt fremad i bestræbelserne på at levere virkningsfuld og motiverende undervisning. Mit gæt er at du hurtigt ville vende tilbage til et "elitepræget privat it-firma" og måske endda i mellemtiden ville have fået lidt respekt for matematiklærernes arbejde i virkelighedens verden.

Hvem er tåbelige?

Reformen blev vedtaget med et overvældende flertal i Folketinget – kun Enhedslisten stemte imod.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Gymnasiereformen_af_2004

Degenereret pædagogik

Når gymnasielærerne kun underviser i klassen 9 timer om ugen (ifølge oplysninger i pressen) skyldes det bl.a. den tværfaglige undervisning, som kræver en hel del mødeaktivitet mellem lærerne.

Lige som i folkeskolen har hippie-pædagogerne fokuseret enøjet på fordele ved tværfaglig undervisning uden interesse for bagdelene.
Og der er flere bagdele.
Mangelfuld føling med den enkelte elevs faglige udvikling.
Store huller i elevernes almene viden.

Da min yngste datter startede i gymnasiet, sagde jeg til hende, at hun skulle være glad for at hun som sidste hold lige nåede at gå efter den gamle ordning.

Men hvorfor protesterede gymnasielærerne ikke bredt imod hippie-pædagogernes kaos-lovforslag for gymnasiet?

Det er jo ...

... nok fordi de 9 timer bliver til flere timer - og så går det ud over fagligheden og den kreative udvikling.

Har lært argumenterne af Bondo Christensen.

9 timers propaganda

Påstanden med de ni timer kom fra finansministeriet lige inden forhandlingerne om den ny overenskomst startede. Almindelig kildekritik tilsiger at en smule varsomhed er anbefalelsesværdig i sådanne tilfælde. At opgøre lærernes arbejdstid sådan svarer groft set til at postulere at folketingets politikere kun arbejder når de sidder i folketingssalen ... og så er vi langt under 9 timer om ugen i gennemsnit. Bemærk i øvrigt at rigtigt mange lærere meget gerne vil tilbringe mere tid i klasseværelset, men at det er svært at få politikerne til at fortælle hvilke af de tidskrævende dokumentations- og rapporteringsopgaver, der er blevet indført i løbet af de seneste år, der så skal falde bort.

Tja... såmænd...

Vi andre lærer jo bedst når vi er motiverede... Så de skoler der virker bedst er nok dem der fanger eleverne når de er motiverede...

Fornylig udtalte en politiker at der skulle være 0-tolerance i folkeskolen, så elever bliver smidt ud hvis de opfører sig dårligt. Som f.eks. en lægesøn der forgiver læreren. Eller et barn i 2. klasse der sparker læreren i skridtet.
Sjovt nok har de samme politikere der råber på orden og sanktioner forbudt lærerne at smide børnene ud af skolen. Den skal jo kunne rumme alle...
Personlig har jeg set uendelig megen faglighed, men kun en meget lille viden om hvordan man opfører sig etisk og moralsk i samfundet.
Og det er da ganske rigtigt at det for nogle børn er fint med "kæft, trit og retning", men hvad med de børn som er kreative og selvstændig tænkende?

Nå, men så længe børnehaverne stuver børn sammen i tøndelejligheder får vi ikke roligere børn. Børnene ER allerede tabt når de kommer i skole.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden