Hedegaard tvivler på budgetsejr i EU

EU-budgettet er lanceret som en sejr for Danmark af statsministeren. Men ingen kender endnu de samlede tal, siger Danmarks EU-Kommissær, Connie Hedegaard.

Foto: FRANCOIS LENOIR

BRUXELLES: 27 stats- og regeringschefer jublede og lagde netop deres indsats til grund for, at EU op til weekenden kunne lande budgettet for resten af dette årti.

I EU-Kommissionen sidder 27 kommissærer med blandede følelser. Connie Hedegaard, den danske klimakommissær, glæder sig på den ene side over, at budgettet på hendes område har taget et stort skridt fremad, fordi en femtedel af EU-budgettet skal bruges på klimaforbedringer.

»Men overordnet har EU-landene bestilt for 600 milliarder kroner færre fælles aktiviteter i forhandlinger, der var præget af to ting: Hvor lidt kunne man slippe af med at betale – og hvad kunne man få til sit eget land. Der har ikke været fokus på, hvilke opgaver, man gerne ville løse, når nu man gerne ville spare,« svarer Connie Hedegaard på spørgsmålet om, hvorvidt hun er skuffet over det samlede resultat.

Læs mere: Thorning fik sin milliard - nu venter nye kampe

Før budgettet kan træde i kraft til nytår, skal det godkendes af EU-Parlamentet. Derfor gløder EU-Kommissionens regnemaskiner nu, så de endelige konsekvenser hurtigst muligt kan blive klare.

Derfor er Connie Hedegaard skeptisk over for formuleringen om, at budgetaftalen har 27 sejrherrer.

»For var det en sejr for Europa? Her i EU-Kommissionen kan vi endnu ikke sige præcist, hvad de samlede konsekvenser er. Men det overordnede begynder at vise sig. Eksempelvis står det klart, at den fælles udenrigstjeneste ser ud til at blive beskåret ret markant, og mere end der var lagt op til.«

Hedegaard usikker på aktivitetsniveauet

På et pressemøde fredag oplyste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark har været med til at arbejde målrettet for »en betydelig reduktion af det udgiftsniveau, der var lagt op til i EU-Kommissionens forslag«. Hun sagde også, at »denne aftale sikrer flere penge til de moderne og vækstorienterede politikker. Samlet set stiger budgetterne til forskning og infrastruktur med 38 procent«.

Så skråsikker tør Hedegaard ikke være endnu: »Vi har svært ved at sige, hvad aktivitetsniveauet bliver, også inden for infrastruktur,« siger hun.

På pressemødet oplyste statsministeren også om aftalens grønne islæt; at budgettet »som noget helt nyt og blandt andet på dansk initiativ ved det sidste møde har indsat en øremærkning på 20 procent af det samlede budget til mere klimavenlige formål«.

Gammel idé om 20 procent til klimaet

Danmark pressede på i de afsluttende forhandlinger. Men ideen om de 20 procent til klimaet stammer fra EU-Kommissionens oplæg fra 2011.

Og selv om det danske EU-formandskab under parolen »Grøn Vækst« udarbejdede den såkaldte forhandlingsboks, moderdokumentet bag budgettet, udelod man 20-procents-formuleringen, og den kom ikke ind igen, før Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, i november skruede op for klimaambitionerne, som herefter kunne støttes af bl.a. Danmark.

»Alle, der ikke har modarbejdet klimaformuleringen aktivt i slutfasen, kan formulere sig, som Thorning gjorde. Men for Danmark havde sejren været større, hvis formandskabet havde taget kommissionens forslag med om bord,« siger Peter Nedergaard, professor i EU-forhold ved Københavns Universitet.

Hedegaard tvivler på budgetsejr i EU