Helhedsskole og aktivitetstimer

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det vores børn har brug for er ikke at blive spærret inde i skolen hele dagen og udsat for reformpædagogiske forsøg, som vi allerede ved, ikke virker.

Regeringens folkeskoleudspil rummer flere undervisningstimer til børnene. Det er godt, at de skal have mere faglig undervisning. Men det er kun en lille del af de mange ekstra timer, de skal tilbringe i skolen, der skal fyldes med faglig undervisning. Langt hovedparten udgøres af de såkaldte aktivitetstimer, der er tværfaglige forløb, hvor leg og læring blandes. Pædagogerne fra fritidsordningerne skal inddrages i disse aktivitetstimer.

Der er to grunde til, at dette med de meget lange skoledage er en dårlig ide.

Den første og helt lavpraktiske grund er, at børnene bliver tvunget til at opholde sig på skolen det meste af dagen. De kan ikke gå til sport, musik eller bare være derhjemme. Det er ødelæggende for fritidslivet, og det er ekstra hårdt for de børn, der befinder sig dårligt sammen med resten af klassen. De skal nu udholde at være sammen med børn, der ikke kan lide dem i mange flere timer. Det er også groft formynderisk overfor familien. Hvorfor må familien ikke bruge tid sammen mere? Hvorfor har staten ret til at internere børnene hele dagen? Der er mange familier, der lader deres børn bruge tiden i fritidsordninger, men det gør de altså frivilligt. Og mange børn bruger ikke fritidsordningen så meget, selvom de er tilmeldt.

Den anden grund til, at helhedsskolen er en dårlig ide, angår aktivitetstimerne. Aktivitetstimerne er en tværfaglig blanding af leg, undervisning og praktiske gøremål, hvor pædagoger og ikke lærere skal stå for en god del. Børnene skal motiveres til at synes, at det er sjovt at blive klogere og bruge deres viden i praksis. Det lyder meget sødt og godt, og vi har hørt meget om Emil, der bygger fuglehus og bruger Pythagoras´s læresætning om kateternes forhold til hypotenusen i en retvinklet trekant. Det var ham, statsministeren talte om i sin åbningstale.

Der er ikke noget galt i, at man bruger praktiske gøremål i undervisningen. Jeg vil mene, at enhver god lærer bør gøre det. Men man skal nok lige tænke over tidsforbruget, og lige det med fuglehuset hører nok bedre hjemme i sløjdtimen, som man jo kan have som fag i folkeskolen. Man kan i stedet få tegningerne med til sløjdtimen, hvor man kan realisere projektet – eller derhjemme.

Praksis er godt, og det er godt at vide, hvad man kan bruge sin viden til. Men det er ikke det samme, som at blande leg og læring. Når man gør det, er man inde i en tankegang, hvor man tror, at man kan lege sig til tingene. Man påstår, at motivationen udspringer af aktiviteten, og at lysten driver værket. Det kan også godt være tilfældet i nogle gange, men det er langt fra altid. Mange forsøg i praksis med tværfaglige projekter har vist, at det er en langsom og upraktisk måde at lære på. Desuden risikerer man at lære børnene, at de kun kan lære, når de har det sjovt. Og fortsætter man med den tankegang udvikler man en elendig arbejdsdisciplin. Det kræver hårdt arbejde og selvovervindelse at lære noget. Men det er en kæmpe tilfredsstillelse, når man opnår et godt resultat.

Det vores børn har brug for er ikke at blive spærret inde i skolen hele dagen og udsat for reformpædagogiske forsøg, som vi allerede ved, ikke virker. Det, de har brug for, er god faglig undervisning på et gedigent niveau. Og så skal de have fri bagefter og mulighed for at gå hjem og lave en masse andre ting i deres fritid. Før de laver lektier og gør klar til næste skoledag.

Kommentarer

Måske ikke så ringe endda...

Som Hans Lembøl er inde på : Den tid, hvor normalen var, at mor ventede derhjemme, og hvor der var masser af legekammerater og -muligheder derude, er endt og gået.

Så ideen om at indføre længere tilstedeværelse i skolen for eleverne er måske ikke så ringe endda. Spørgsmålet er, hvad de flere timer skal bruges til. Hvis timerne skal bruges til tant og fjas, vil de være spildt. Men hvis de bruges til (fysiske eller andre) aktiviteter, som klart markerer, at selve "skolen" (: læringen) er forbi - og med obligatorisk lektielæsning & anden forberedelse indlagt - vil det være OK.

Hvis eleverne får mulighed for at lave lektier i skolen, med en lærer til stede til at hjælpe dem over eventuelle problemer, kunne det være med til at give eleverne - og folkeskolen - et tiltrængt løft.

Og dermed kunne elevernes tid hjemme blive ægte fritid, med ingen eller kun begrænset hjemmeforberedelse til at forpeste samme fritid.

Skal Staten bestemme over hele vores vågne tid??

Jeg er ikke DF'er, men jeg kan godt se problemet i, at den nye skolereform ender med, at Staten skal bestemme fuldstændig over vores børn. Jeg tror ikke, at den nye skolereform bidrager til mere faglig viden. Det rækker hverken ressourcer eller penge til. Regeringen ønsker en "socialisering" af børnene dvs. mere institution og mindre personlig frihed, hvilket er i tråd med resten af regeringens politik. Hvis man troede på, at "kommunismen" var død med murens fald, kan man godt tro om igen. Vi skal ensrettes i samme ånd, som man ønsker ensretning i forhold til EU. Nej, giv os den personlige frihed tilbage...

Fritid, frihed og udvikling ..

hæner også sammen - og det gælder om for forældre at spore deres børn ind på sunde aktiviteter og ikke overlade det til andre mennesker, dvs pædagoger og skole.

Børn har brug for at slappe af, selv finde på - endogså at kede sig. Det kan skærpe til eget initiativ - og nye muligheder i udviklingen.

Ellers får vi ensrettede mennesker, der hele tiden skal sættes i gang, læses med og gøres noget for - fremfor i fritiden at kunne dyrke det mere individuelle for den enkelte.

Og - det må trods alt være ret begrænset med aktiviteter i denne overpasning og overvågning af vores børn der kan virke udfordrende. Det er ikke nok bare at røre sig i takt og på samme klokkest i en skole.

Børn har deres andre kammerater - og vi vil se flere skoletrætte børn fremover, som vil hade skolen - for denne form for indespærring. Det er fritiden og aktiviteternedér, som giver luft og kreativitet for den enkelte, så der kan mødes op med fornyede kræfter også næste dag.

Og -så er der altså de børn, der ikke har behov for lektiehjælp. Hvorfor skal de være på skolen yderligere og misse deres egne aktiviteter, de går til i forvejen eller andet, de ynder at udøve - måske sammen med familie el endnu andre kammerater, i eget hjem eller i de andres hjem.

Det er meget mere værdifuldt. Og - det tager man fra dem, fordi der er andre børn, der måske trænger til denne slags pasning, eller er det måske forældrene?

Og - så computer mig her og der, fra morgen til aften?

Så ganske usundt.

Man bliver nødt til at stille spørgsmålet:

Man bliver nødt til at stille spørgsmålet:

Bidrager børnenes fritid, som den typisk tager sig ud nu i tilstrækkelig eller nødvendig grad til børnenes faglige, motoriske og intellektuelle udvikling samt socialisering i det hele taget?

Når børnene selv kan vælge, hvad de vil beskæftige sig med efter skoletid, skeler de naturligvis ikke meget til de aktiviteter, som måske lidt traditionelt betegnes som gode, sunde og udviklende. Det er den hurtige stimulation, som de let finder via fjernsynet og computeren der frister. Det er fint nok i begrænset omfang. Men har det ikke taget overhånd? Skal børnenes tid efter skole bare betragtes som en slags rekreation eller er det rimeligt at forvente noget andet jævnfør ovenstående?

Set i lyset af den livsstil mange børn praktiserer idag, finder jeg det helt legitimt at ansvarlige voksne, i lidt højere grad påtager sig at administrere lidt mere af børnenes tid til gavn for de samme børns udvikling og fremtid.

man er nød til at svare på spørgsmålet

Forskning peger på at 75% af alt læring, finder sted uden for skolemiljøet. Børn lærer hele tiden, men kun når de er modtagelige for læringen og når de føler at læringen giver mening for dem. Det er det der skaber motivationen for læring. Dette gælder iøvrigt også for voksne. Det hedder livslæring. Vi ønsker, som samfund, at uddanne folk til selvstændige, tænkende individer, men prøver at gøre det modsatte ved at lave voksenstyret aktiviteter. Det gør folk uselvstændige, fantasiløse og mindre vidensbegærende.

Du har ret i at børn skal bevæge sig og vælge, hvad vi vil kalde "gode" aktiviteter, men prøv at se en børneflok efter skoledag. De sætter sig ikke ned! De spurter rundt for at få brændt deres krudt af, grunden lang tids stillesiddende aktiviteter i skolen.

Hvis du mener at det er legitimt at staten administrere, for dig, "lidt" mere af børnenes fritids, burde det vel ligeledes kunne forsvares at din chef bad dig bruge din fritid eller ferie på arbejdspladsen. Især udfra devisen om, at flere timer giver øget kvalitet.

Vores folkeskole ligger i toppen i verden. Ja den kan godt blive bedre, men det kvaliteten i dagligdagen der udgør forskellen, ikke kvantiteten.

Husk på, at både lærer, pædagoger og forældre og forskere modsætter sig en længere skoledag. De er fagpersoner. Det er jo dem der ved bedst, ikke regeringen. Måske er det derfor at ingen af de overnævnte er blevet inddraget først. (med undtagelse af Niels Egelund, hvilket ikke behøver at blive kommenteret.

Martin

Kære Martin Elsøe Holst

Tak fordi, at du har forholdt dig til mit indlæg.

For god ordens skyld, skal jeg lige nævne, at jeg selv er SFO pædagog og har været det i årevis.

Og ja! Det er nemli’ rigtigt. Børn lærer rigtigt meget efter skoletid. Det er jo også derfor, at vi skal interessere os for, hvad det er de laver og lærer efter skoletid. Min bekymring går jo netop på, om det i tilstrækkelig grad bidrager til socialiseringen, dannelsen eller livslæringen om man vil.

Og nej! Efter skoletid drøner børnene ikke bare rundt for at brænde deres krudt af. Det sker men ofte er det de voksne, der skal motivere dem til at få sig rørt. Kunne børnene selv vælge, satte mange af dem sig resolut foran en computer, et TV, en playstation eller med en af de små Nintendoer mange af dem har i skoletasken.

Sammenligningen mellem børnenes skolegang og et lønmodtagerforhold bryder jeg mig ikke om. De to forhold tjener helt forskelle formål.

Til sidst vil jeg ikke undlade at nævne, at skolens opgave vedr. børnene jo bestemt ikke bliver mindre med årene. Udover opgaven med at bibringe børnene diverse kundskaber, ligger der også en stor opgave i at opdrage/socialisere i det hele taget. Opdragelsen/socialiseringen er tit en forudsætning for, at undervisning overhovedet kan finde sted på en hensigtsmæssig måde.

Bravo!

Tænk at jeg skulle kunne erklære mig enig med en DF'er - det ikke alene kan jeg - jeg er FULDSTÆNDIG enig i de fremsatte bemærkninger - og derudover kunne jeg tilføje, at man med fordel kunne droppe en stor del af det stereotype hjemmearbejde med de latterlige formkrav ("problemformulering") og i stedet stille KVALITATIVE krav til indholdet. Endvidere, at man bibragte børnene klassisk dannelse foruden de utilitaristisk motiverede færdigheder.

Vi lever ikke i 1950'erne

Jeg kan egentlig godt forstå en del af MK's betragtninger om børn, der skal være i skolen hele dagen.
Nu er det imidlertid ikke hele dagen, der er tale om, men højst om tidsrummet fra kl. 8 til 16. Så fritid skal der nu nok blive tid til.
Det virker dog som om MK ikke er klar over, hvordan familie- og arbejdsmønsteret er i vor tid.
Da jeg var barn i slutningen af 1940'erne og i 1950'erne, havde næsten alle børn en mor at komme hjem til efter skoletid. Og alle børn kom hjem efter skoletid, så der altid var nogen at lege med i gaden.
Sådan ser virkeligheden bare ikke ud i dag.
Når børn er færdige i skolen kl. 14, er der ikke nogen forældre at komme hjem til; de er på arbejde (med mindre de er arbejdsløse eller på kontanthjælp).
Der er heller ikke nogen andre børn at være sammen med, for de er heller ikke kommet hjem, men er i SFO'en eller frtidsordningen.
Vist er det skidt for de børn, der ikke har det godt med kammeraterne. Alternativet for dem er at komme hjem til et tomt hus eller en tom lejlighed.
Det er ikke så enkelt at skabe den ideelle verden.
En af ideerne med heldagsskolen er, at børnene er det samme sted hele dagen; altså at de ikke skal skifte mellem skole og fritidsordning. En anden ide er, at de f.eks. vil kunne få lektiehjælp efter skoletid - hvad de måske ikke kan få derhjemme.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, at min barndoms fordeling af skole og fritid - med alle de muligheder der var for at være aktiv sammen med andre børn efter skoletid - var bedre end den verden, børn i dag oplever.
Men vi kan altså ikke skrue tiden tilbage og jage alle erhvervsaktive kvinder tilbage til samtalekøkkenet og induktionskogepladerne.
Altså må vi finde på noget, der forhåbentlig kan blive bedre for børnene, end det vi har i dag.
Og i øvrigt, når jeg fortæller børn i dag, hvordan det var i min barndom, gyser de nærmest. Intet fjernsyn, ingen computere, ingen smartphones, ingen spillekonsoller... mand, hvor må I have kedet jer...
At vi klatrede i træer, legede kronegemme, cyklede ture, fiskede nede på havnen, legede med modeltog...underlig tilværelse, synes de.
Tempora mutantur.....

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden