Seneste nyt

Helhedsskole og aktivitetstimer

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det vores børn har brug for er ikke at blive spærret inde i skolen hele dagen og udsat for reformpædagogiske forsøg, som vi allerede ved, ikke virker.

Regeringens folkeskoleudspil rummer flere undervisningstimer til børnene. Det er godt, at de skal have mere faglig undervisning. Men det er kun en lille del af de mange ekstra timer, de skal tilbringe i skolen, der skal fyldes med faglig undervisning. Langt hovedparten udgøres af de såkaldte aktivitetstimer, der er tværfaglige forløb, hvor leg og læring blandes. Pædagogerne fra fritidsordningerne skal inddrages i disse aktivitetstimer.

Der er to grunde til, at dette med de meget lange skoledage er en dårlig ide.

Den første og helt lavpraktiske grund er, at børnene bliver tvunget til at opholde sig på skolen det meste af dagen. De kan ikke gå til sport, musik eller bare være derhjemme. Det er ødelæggende for fritidslivet, og det er ekstra hårdt for de børn, der befinder sig dårligt sammen med resten af klassen. De skal nu udholde at være sammen med børn, der ikke kan lide dem i mange flere timer. Det er også groft formynderisk overfor familien. Hvorfor må familien ikke bruge tid sammen mere? Hvorfor har staten ret til at internere børnene hele dagen? Der er mange familier, der lader deres børn bruge tiden i fritidsordninger, men det gør de altså frivilligt. Og mange børn bruger ikke fritidsordningen så meget, selvom de er tilmeldt.

Den anden grund til, at helhedsskolen er en dårlig ide, angår aktivitetstimerne. Aktivitetstimerne er en tværfaglig blanding af leg, undervisning og praktiske gøremål, hvor pædagoger og ikke lærere skal stå for en god del. Børnene skal motiveres til at synes, at det er sjovt at blive klogere og bruge deres viden i praksis. Det lyder meget sødt og godt, og vi har hørt meget om Emil, der bygger fuglehus og bruger Pythagoras´s læresætning om kateternes forhold til hypotenusen i en retvinklet trekant. Det var ham, statsministeren talte om i sin åbningstale.

Der er ikke noget galt i, at man bruger praktiske gøremål i undervisningen. Jeg vil mene, at enhver god lærer bør gøre det. Men man skal nok lige tænke over tidsforbruget, og lige det med fuglehuset hører nok bedre hjemme i sløjdtimen, som man jo kan have som fag i folkeskolen. Man kan i stedet få tegningerne med til sløjdtimen, hvor man kan realisere projektet – eller derhjemme.

Praksis er godt, og det er godt at vide, hvad man kan bruge sin viden til. Men det er ikke det samme, som at blande leg og læring. Når man gør det, er man inde i en tankegang, hvor man tror, at man kan lege sig til tingene. Man påstår, at motivationen udspringer af aktiviteten, og at lysten driver værket. Det kan også godt være tilfældet i nogle gange, men det er langt fra altid. Mange forsøg i praksis med tværfaglige projekter har vist, at det er en langsom og upraktisk måde at lære på. Desuden risikerer man at lære børnene, at de kun kan lære, når de har det sjovt. Og fortsætter man med den tankegang udvikler man en elendig arbejdsdisciplin. Det kræver hårdt arbejde og selvovervindelse at lære noget. Men det er en kæmpe tilfredsstillelse, når man opnår et godt resultat.

Det vores børn har brug for er ikke at blive spærret inde i skolen hele dagen og udsat for reformpædagogiske forsøg, som vi allerede ved, ikke virker. Det, de har brug for, er god faglig undervisning på et gedigent niveau. Og så skal de have fri bagefter og mulighed for at gå hjem og lave en masse andre ting i deres fritid. Før de laver lektier og gør klar til næste skoledag.