Historien, du ikke må læse

Skattesagskommissionen vil lukke dørene for offentligheden, når en korrespondance mellem Socialdemokraternes Bjarne Corydon og skattedirektør Lisbeth Rasmussen skal klarlægges.

Lars Nørgaard Pedersen, // larp@berlingske.dk Lars Nørgaard Pedersen, // larp@berlingske.dk
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen forlader Skattekommisionens lokaler i Søborg ledsaget af sin bisidder Nicolai Westergaard. Foto: Malte Kristiansen

Samme dag, som verden markerede tiåret for terrorangrebene på New York og Pentagon, smed dagbladet BT en politisk klyngebombe ind til Socialdemokraterne.

Søndag den 11. september 2011 – blot fire dage før folketingsvalget – sendte BT en e-mail til daværende statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts (S) rådgiver, Noa Redington, hvor avisen foreholdt Socialdemokraterne, at Thornings egen skatterådgiver, Frode Holm, havde sagt, at partiets leder og hendes ægtemand reelt ikke var samlevende. Henvendelsen udløste en sand hvirvelstorm af telefonopkald og e-mail mellem Socialdemokraterne, Frode Holm, Skat København og Skatteministeriet.

Blandt de mange samtaler var en korrespondance mellem daværende stabschef for Socialdemokraterne Bjarne Corydon, som i dag er finansminister, og skattedirektør i Skat København, Lisbeth Rasmussen. Denne korrespondance må offentligheden ikke få indsigt i.

Læs mere: Få overblik over skattesagen

Lisbeth Rasmussens bisidder i skattekommissionen, advokat Nicolai Westergaard, krævede ved seneste høring lukkede døre om flere forhold, og kommissionen efterkom Westergaards krav på dette ene punkt, når afhøringerne af Lisbeth Rasmussen fortsætter på onsdag.

Men Berlingske kan med hjælp fra dokumenter fra skattesagskommissionen, e-mail og baggrundsinterview afdække forløbet bag kontakten mellem Lisbeth Rasmussen og Bjarne Corydon. En kontakt, der blev udløst af BTs e-mail 11. september 2011. På det tidspunkt var det et helt år siden, at Skat havde frikendt Thorning og Kinnock for skattespekulation. Mod forventning ville parret ikke lægge den ni sider lange afgørelse frem, og det fik flere af landets medier til at jagte indholdet. Det lykkedes for BT, som 8. september 2011 kunne fortælle, at Thorning i årevis havde modtaget et uberettiget fradrag.

BT havde stor indsigt

Tre dage senere afslørede avisen over for Socialdemokraterne, at den havde mere skyts. BT-journalist Thomas Nørmark Krog skrev 11. september til rådgiver Noa Redington, at Thorning og Kinnock »reelt ikke var samlevende (som mand og kone)«. Og tilføjede, at oplysningen kom fra ingen andre end parrets egen skatterådgiver, Frode Holm. Og endnu mere opsigtsvækkende: At oplysningen var »formuleret som fire linjer om parrets private status til brug for sagen«.

Læs mere: Direktør: Socialdemokrater blandede sig i Thornings skattesag

Frode Holm har for nylig erkendt, at han stod bag rygterne om Kinnocks bi- eller homoseksualitet, og at rygterne blev brugt som et argument for, hvorfor Thorning ikke ville møde personligt hos Skat i 2010.BTs viden op til folketingsvalget 2011 kan således få afgørende betydning for den igangværende skattesagskommission, som undersøger læk og magtmisbrug. For BT vidste således, at Frode Holm var afsender på rygterne, og at der fandtes nedfældede linjer om de privatfølsomme oplysninger. Måske en læk for at ramme en politisk modstander. Men i virkeligheden var e-mailen fra BT 11. september et sidste forsøg på at løfte historien.

BT opsøger Kinnock

Som Berlingske har afdækket, landede parrets skatteafgørelse på BTs redaktion, cirka en uge før der blev udskrevet folketingsvalg den 26. august 2011. Trofæet vakte begejstring, men også skuffelse. For hvor stor var historien? På side to i afgørelsen stod der, at Thorning uberettiget havde fået Kinnocks fradrag 2000-2005. Men fradraget skyldtes en fejl hos Skat, og forholdet var under alle omstændigheder forældet. Til gengæld kunne der være langt mere krudt i historien om parrets privatliv, og var rygtet født af parrets egen skatterådgiver, havde det formentlig betydning for skattesagens substans.

Læs mere: Kinnocks afgørelse lækket op til valgkamp

Søndag 4. september 2011 blev en journalist og fotograf fra BT sendt til Genève i Schweiz, hvor Kinnock arbejdede, for at forfølge historien. De to udsendte var inde i Kinnocks opgang og opsporede ham mandag formiddag i lufthavnen, da de afventede et fly fra Kastrup. Det meddelte de redaktionen hjemme i København. Men herfra lød meldingen pludselig, at de skulle komme væk. Daværende chefredaktør Peter Brüchmann, BT, har som vidne i skattesagskommissionen fortalt, at han fik en særdeles vred henvendelse fra Helle Thorning-Schmidt, efter at hun erfarede, at BT havde opsøgt Kinnock på privatadressen i 2010. Og året efter fik Brüchmann kolde fødder. Både journalist og fotograf blev øjeblikkeligt bedt om at forlade Genève. Brüchmann har siden videregivet chefredaktørstolen og vil i dag hverken be- eller afkræfte hjemkaldelsen, men siger: »Min opgave var at sikre, at journalisterne beskæftigede sig med noget, der var relevant for sagen.«

Hjemme på redaktionen forsøgte man også at løfte historien om Kinnocks privatliv. Men 11. september 2011 var alle muligheder afprøvet, og så røg e-mailen af sted til Noa Redington.

Læs mere: Skattedirektør kritiserede spredning af homorygte

Henvendelsen fik omgående Socialdemokraterne i aktion. Partiet frygtede en ny debat om, hvorvidt Thorning havde løjet i de mange interview, hvor hun havde fortalt, at Kinnock var hjemme »hver weekend«. Politiske modstandere kunne også antyde: Var hun reelt alenemor? Kunne hun ikke styre familien, kunne hun så styre kongeriget?

Corydon på banen

Daværende stabschef for Socialdemokraterne Bjarne Corydon gik personligt ind i sagen. Frode Holm blev konfronteret med, om oplysningen var rigtig. Han ringede til skattedirektør Lisbeth Rasmussen for at høre, om der lå et notat på rygtet. Hun ringede efter få timer tilbage til Frode Holm og fortalte, at hun var kørt fra sit hjem på Midtsjælland til Skat København og havde tjekket, at der ikke fandtes et sådant notat.

Og så krævede Socialdemokraterne, at Skat dementerede BTs historie.Efterfølgende blev der korresponderet mellem Bjarne Corydon, Frode Holm, Lisbeth Rasmussen, direktør i Skat København Erling Andersen og daværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft.Frode Holm blev af Corydon præsenteret for et konkret forslag til et dementi.Ifølge Berlingskes oplysninger findes der også en e-mail, hvor Corydon anmoder Lisbeth Rasmussen om, at Skat griber ind.Lisbeth Rasmussen har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Corydon har skrevet til Berlingske, at han respekterer kommissionens arbejde, men »personligt ikke har nogen indvendinger mod, at min rolle i sagen behandles for åbne døre«.Men faktisk har Corydon selv afsløret, hvad hans kommunikation med Skat København bestod i. I december 2011 skrev han om episoden i Ekstra Bladet:»I forlængelse af lækagen modtog Socialdemokraterne en mediehenvendelse om endnu et ubekræftet og udokumenteret forlydende om sagen. I den forbindelse rettede jeg efter samråd med Helle Thorning-Schmidts revisor, Frode Holm, direkte henvendelse til Skat København med henblik på at håndtere sagen korrekt og anmodede i den forbindelse – forgæves – Skat København om at gøre sagens rette sammenhæng gældende i offentligheden.« Nu handler skattesagen dybest set om, at politikere ikke uretmæssigt må påvirke forvaltninger, og set i det lys kan det virke opsigtsvækkende, at Socialdemokraterne forsøgte at presse Skat til en bestemt udtalelse midt under en valgkamp. Men Corydon kaldte sin egen indgriben »saglig og naturlig.«

Skat drøftede to reaktioner

Sagen landede 11. september 2011 hos de øverste chefer Erling Andersen og Peter Loft.

Skatteministeriet var efterfølgende i tvivl om, hvordan myndigheden skulle reagere. I en e-mail sendt kl. 19.42 foreslog kontorchef Troels Møllerhøj Brøndsted, ansvarlig for intern kommunikation og presse i Skatteministeriet, to løsningsmodeller for Erling Andersen og Peter Loft. Det første forslag var, at Skat helt skulle afvise at kommentere sagen med henvisning til Skats tavshedspligt. Det andet forslag var en udtalelse om, at man ikke kunne genkende BTs oplysninger, og at de helt måtte stå for bladets egen regning.Det andet forslag var ikke sandt. Både Erling Andersen og Peter Loft havde siden 2010 kendt til rygterne om Kinnocks bi- eller homoseksualitet. Samtidig ville det svar også være på kant med tavshedspligten. Eller som Troels Møllerhøj Brøndsted selv karakteriserede sit andet forslag i den interne e-mail: »så læner vi os lidt ud.«Brøndsted har ikke selv ønsket at uddybe, men Peter Loft forklarer, hvorfor Skat endte med at afvise Socialdemokraterne: »Selv hvis vi afkræftede oplysningerne, var det jo informationer af fortrolig karakter,« siger Peter Loft.

Skat valgte den sikre løsning, og undlod at kommentere sagen.BT stod uden dokumentation. Og undlod at skrive historien.Sommeren 2012 fandt Københavns Politi rygterne i en backup-fil i det, der er blevet døbt Lisbeth Rasmussens dagbog. Den indgik naturligvis ikke i Skats sagsdokumenter i 2011, men blev en del af skattesagskommissionens materiale. Og det var det, der fik Helle Thorning-Schmidt til i august i år at gå offentligt ud og forklare, at hendes ægtemand ikke er homoseksuel.Onsdag fortsætter afhøringen af Lisbeth Rasmussen. Holder kommissionen fast i sin beslutning, må offentligheden ikke høre om hendes korrespondance med Corydon.