Holger K. siger god for blåt skatteprincip

SFs skatteminister anerkender, at ekstra arbejde kan medfinansiere fremtidige skattelettelser.

I årevis har Socialdemokraterne og SF advaret mod at finansiere skattelettelser med de forventede gevinster ved, at danskerne vil arbejde mere. Men nu åbner skatteminister Holger K. Nielsen (SF) for en udbredt brug af de omstridte dynamiske effekter. Foto: NIels Ahlmann Olesen

I årevis har Socialdemokraterne og SF advaret mod at finansiere skattelettelser med de forventede gevinster ved, at danskerne vil arbejde mere. Men nu åbner skatteminister Holger K. Nielsen (SF) for en udbredt brug af de omstridte dynamiske effekter.

For eksempel vil det kun koste 7,3 mia. kr. at fjerne topskatten, skriver ministeren i et svar til Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen. Det umiddelbare tab for statskassen er ellers 13,9 mia. kr., men Holger K. Nielsen fraregner de afledte effekter af skattelettelsen, som f.eks. at nogle vil arbejde mere.

»Et fuldt finansieret tiltag indebærer, at elementerne i tiltaget samlet set mindst sikrer provenuneutralitet efter tilbageløb og adfærd, herunder arbejdsudbud,« skriver ministeren, der peger på, at det er et »prioriteringsspørgsmål«, om man vil bruge effekterne i finansieringen.

Læs mere: LA: S-SF forurenede skattedebatten

Læs mere: Holger K. afviser snak om ny SF-linje

Et helt nyt princip fra regeringens side, vurderer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen: »Det er noget nyt, at man kan bruge de dynamiske effekter direkte som finansiering.«

De to seneste skattereformer er finansieret krone til krone, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste i sommer Venstres skatteudspil netop med henvisning til, at det var baseret på dynamiske effekter. I finanslovsaftalen brugte regeringen og Enhedslisten dog adfærdsændringer til at finansiere lettelser af bl.a. fedt- og sukkerafgiften, fordi grænsehandel er en undtagelse fra hovedreglen om ikke at medregne adfærdsændringer, skriver Finansministeriet i et notat.

Men Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, advarer regeringen mod regnemetoden: »Det er grundlæggende forrykt, at man tager stilling til politiske forslag ud fra, hvordan det måske virker i fremtiden.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon (S).