Seneste nyt


Se Berlingske Barometer

Hvad betyder kristendom for dig?

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det blev jeg spurgt om i sidste uge og svarede: næsten alt.

Det betyder, at jeg ser på mig selv og andre som uperfekte, det vil sige syndere. Det betyder, at jeg forstår mig selv som skabt af Gud og som en, der skal leve op til et voldsomt stort krav – nemlig at elske min næste. Dermed har jeg en opgave hver eneste dag.

Jeg ved, at jeg fejler gang på gang. Men jeg ved også, at der er tilgivelse herfor, så jeg kan prøve igen og igen. Jeg har jo mine synders forladelse. Så det betyder, at jeg aldrig er bange for at gå i gang med opgaven en gang til. Derfor forsøger jeg også at tilgive andre deres fejl. Vi beder jo ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.

Kristendommen betyder også, at jeg har en samvittighed, som jeg konstant konsulterer. Jeg skal nemlig selv finde ud af, hvad næstekærlighed er, og hvordan den skal udføres i praksis. Det kan jeg ikke slå op i nogen bøger. Derfor har jeg en konstant dialog med min samvittighed.

Jeg ved også, at jeg aldrig kan blive perfekt, og at jeg aldrig kan takke mig selv for frelse – for den er givet udefra. Jeg kan altså ikke være selvretfærdig og se ned på andre for deres fejl – for jeg har selv masser af dem.

Jeg har også en enorm frihed. Den frihed, der følger af, at der netop ikke er nogen anvisninger på, hvad næstekærlighed er. Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil gøre, hvilket tøj jeg vil gå i, hvilken mad jeg vil spise, hvilken uddannelse, jeg vil tage, arbejde osv osv. Jeg kan selv vælge, hvordan jeg vil opføre mig overfor mine nærmeste og mine kolleger osv osv. Det er svært at leve med så stor frihed, og derfor kan man nogle gange ønske sig mindre frihed og klarere råd om, hvordan man gør det rette. Derfor flygter nogle fra kristendommen og over i religioner og ideologier, der giver flere svar og mindre frihed. F.eks. kommunisme, nazisme og islam.

Samfundsmæssigt betyder kristendommen, at jeg er vokset op i et land, hvor man har vidst, at denne frihed eksisterer, og som skelner mellem den sekulære verden og den åndelige – kort sagt adskiller religion og politik. Den grundindsigt har man brugt til at indrette et samfund, der bruger friheden til at få vækst, velstand og demokrati. Det er kæmpestore goder, som jeg dagligt er taknemmelig for. Det tænker jeg på, hver gang jeg ser på korset i Dannebrog.

Det betyder selvsagt også, at jeg kan bruge min frihed til at modsige frihedens fjender. Her er islam den farligste, hvor det tidligere var kommunisme og nazisme. Islam er ligeså meget en politisk ideologi som en religion. Desværre, kan man sige – fordi det gør det så meget sværere at få en fornuftig debat om islam. Hvilket Muhammed-krisen så tydeligt viste.

Men jeg mener, at det i dag er meget, meget væsentlig at forstå, at kristendommen har haft enorm betydning for Danmark og de mange positive ting, vi kan sige om Danmark. De vil ikke bestå, hvis islam bliver udbredt. De vil heller ikke bestå, hvis kristendommen fortrænges af ateismen. Derfor er det væsentligt at blive ved med at forsvare kirken og kristendomsundervisningen i skolerne.

Lad mig slutte af på det personlige plan. For personligt betyder kristendommen for mig, at jeg ikke bør være bange for noget. For jeg ved, at mit sande hjem er i himlen. Derfor burde jeg med frimodighed være i stand til at løse enhver opgave uden angst for at blive upopulær eller blive straffet eller dø. Hvis I har set filmen om modstandsfolkene i Hvidsten-gruppen ved I, hvad jeg tænker på. Og jeg vil slutte med et citat fra Marius Fils afskedsbrev, som han skrev kort før, han blev henrettet. Det viser hvordan han fandt modet i kristendommen.

Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.

Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig, og til den Tid må I stå sammen og holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort Slægtsnavn frem, kan sige:

"Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge."

Kristendommen har givet vores forfædre som Marius Fiil mod til at gøre det rigtige. Jeg beundrer Marius Fiil, og Danmark er bygget op på mennesker som ham. Jeg vil håbe, at der vil være nogen i nutiden og i fremtiden, der som han tør gøre det rigtige, selvom det koster livet. Men jeg tror ikke, at det vil kunne ske uden kristendommen som vores faste livsgrundlag.