»Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

»Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge«

Berlingske er mødtes med de centrale embedsmænd fra Udlændingestyrelsens Eritrea-rejse. Nye oplysninger tyder på, at mindst to chefer i Udlændingestyrelsen var stærkt optaget af Eritrea. Så optaget, at der blev talt om lønforhøjelse.

Berlingske er mødtes med de to embedsmænd Jan Olsen (t.v.) og Jens Weise Olesen, som deltog i Udlændingestyrelsens rejse til Eritrea i oktober i år. Rejsen mundede ud i en omstridt rapport, og Jens Weise Olesen fortæller, at ønsket om at få gennemført en praksisændring for flygtninge fra Eritrea var så stort, at deres kontorchef luftede muligheden for lønforhøjelse. Fotos: Lars Nørgaard Pedersen

Allerede i begyndelsen af august i år fattede Udlændingestyrelsens direktion interesse for det stigende antal flygtninge fra Eritrea. Både chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen blev kaldt til møde hos vicedirektør i Udlændinge­styrelsen Lykke Sørensen, og dagsordenen var entydig. Flygtninge fra Eritrea.

Det fortæller 62-årige Jens Weise Olesen, chefkonsulent i Udlændingestyrelsen. Mødet foregik på Lykke Sørensens kontor i Udlændingestyrelsens lokaler i Center Sandholm nordvest for København. Ifølge Jens Weise Olesen deltog Jan Olsen, den tidligere kontorchef for Dokumentationskontoret, en fuldmægtig fra Dokumentationskontoret og han selv. Mødet fandt sted, få dage før daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse 13. august fastslog, at hun ville »sætte ind« over for stigningen af asylansøgere fra Eritrea.

Læs mere: Styrelse mangler dokumentation for beslutning om Eritrea-mission

»I sig selv var det usædvanligt, at vicedirektøren indkaldte til møde. Der kom ingen konklusioner ud af mødet. Men der var ingen tvivl om, at Eritrea havde vicedirektørens store interesse. Der skulle ske noget,« siger Jens Weise Olesen.

Under mødet hæftede han sig især ved, at Lykke Sørensen spurgte efter såkaldte baggrundsoplysninger om Eritrea.

Læs mere: Avis: Tolke truer Eritrea-flygtninge til tavshed om regimet

»Hun blev ved med at spørge, om vi ikke kunne tage ud og hente flere baggrundsoplysninger. Disse oplysninger skulle ikke offentliggøres, sagde hun, men bare holdes internt på kontoret. Hun omtalte den type oplysninger som efterretninger,« siger Jens Weise Olesen.

Lykke Sørensen var kort tid forinden tiltrådt direktionen. Hun kom fra et job som juridisk chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Vi forsøgte at sige, at vi ikke kunne have hemmelige oplysninger på kontoret, når vi arbejder med asylsager. Man kan jo ikke understøtte en sagsbehandling med oplysninger, asylansøgerne ikke må få kendskab til,« siger Jens Weise Olesen.

 

I epicentret

Den seneste uge nærmede Jens Weise Olesen sig epicentret af den meget omtalte Eritrea-sag, da han lod sig interviewe om forløbet bag Udlændingestyrelsens rejse til Eritrea i oktober og den efterfølgende rapport fra Udlændingestyrelsen. Rapporten er de seneste uger – bid for bid – pillet fra hinanden.

Læs mere: Fagforening kræver at embedsmænd bliver renset

Jens Weise Olesen satte ild til de sidste siders troværdighed i rapporten, da han fortalte, at de oplysninger, som han og kollegaen specialkonsulent Jan Olsen havde indsamlet over 17 dage i Eritrea, blev anvendt på en metodisk uforsvarlig måde.

Jens Weise Olesen forklarede, at han helt usædvanligt oplevede, at kontorchefen fra Udlændinge­styrelsens Dokumentationskontor ikke fokuserede på at indsamle flest mulige oplysninger, men på, hvordan de senere kunne anvende oplysningerne asylretligt.

Kontorchefen havde desuden siddet og håndplukket i råmaterialet for at nå frem til den ønskede konklusion, lød kritikken. Jens Weise Olesen og Jan Olsen er blandt de mest erfarne i Udlændingestyrelsen til at indhente landeoplysninger og har arbejdet tæt sammen i mere end 20 år. Men i efterspillet om Eritrea har de begge fået skriftlige advarsler – og er i dag sygemeldt.

Berlingske er mødtes med Jens Weise Olesen og Jan Olsen et sted i Nordsjælland. De to embedsmænd er blevet enige om, at det kun er Jens Weise Olesen, der udtaler sig. Efterspillet om Eritrea-rapporten har medført, at Jan Olsen har fået stress.

Jens Weise Olesen har ønsket, at adressen for mødestedet ikke fremgår af denne artikel. Den seneste uge er han og familien blevet bestormet af medier. Han har også fået talrige støtteerklæringer for offentligt at have sagt fra over for sine chefer.

En alvorlig sag

De talrige kritikpunkter af Eritrea-rapporten har allerede haft direkte konsekvenser for flygtninge. Udlændingestyrelsen har meddelt, at flygtninge fra Eritrea alligevel som udgangspunkt kan få asyl, hvis de er flygtet fra såkaldt nationaltjeneste eller har forladt landet illegalt – selv om de danske udlændingemyndigheder først lagde op til det modsatte, da rapportens konklusioner blev præsenteret sidst i november.

»Jeg synes stadig, at det er en alvorlig sag. Vi var jo på vej til at behandle asylsager på baggrund af løsrevne citater,« siger Jens Weise Olesen.

Jan Olsen og Jens Weise Olesen rejste til Eritrea 1. til 17. oktober. To måneder forinden havde de fået ny kontorchef, og han deltog på en mindre del af rejsen i Eritrea. Kontorchefen endte med at overtage rapporten efter et internt opgør på kontoret. På rejsen til Eritrea interviewede de overvejende ansatte ved ambassader og organisationer.

Læs mere: Det modsatte af en bananrepublik

»Havde Jan og jeg selv lavet rapporten, som vi plejer, havde vi også inddraget skriftlige kilder som organisationerne Human Rights Watch, International Crisis Group, Amnesty og FNs særlige udsending, netop fordi det mundtlige kildegrundlag i Eritrea var yderst spinkelt. Vi kunne ikke få almindelige eritreere i tale, fordi de frygtede for myndighederne.«

Er det dit samlede indtryk, at Udlændingestyrelsens ledelse ville have en bestemt konklusion?

»Det var noget, der gik op for os hen ad vejen. I august handlede det mere om, at der var pres på for, at det bare skulle gå stærkt.«

Hvordan kom det til udtryk, at jeres chefer ville have et bestemt resultat?

»Mens vores kontorchef rejste med i Eritrea, fokuserede han entydigt på, hvordan vi kunne bruge vores oplysninger til at jagte et bestemt resultat.«

Hvorfor kan embedsmænd have et ønske om at nå et bestemt resultat?

»Fordi vi har skabt et system, hvor det er karrierefremmende.«

Hvordan karrierefremmende?

»Som embedsmand bliver du stiltiende belønnet for at nå de resultater, den siddende regering ønsker. Vores kontorchef vidste godt, at hvis han fik en praksisændring igennem, ville det være konsoliderende for ham. Det ville være stort. Det var vel også derfor, han begyndte at tale om lønforhøjelse.«

Lønforhøjelse?

»Vi har nøje overvejet, om vi skal fortælle det her,« siger Jens Weise Olesen.

Han tøver og tænker nogle sekunder.

»Mens vi alle tre var i Eritrea, havde vi været ude ved nogle kilder, som havde hørt, at nogle eritreere var vendt hjem mod at betale to procent af deres løn og underskrive et såkaldt angrebrev. Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: »Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge«,« siger Jens Weise Olesen med henvisning til ankeinstansen Flygtningenævnet, som tegner den endelige asylpraksis i Danmark.

Udlændingestyrelsen kan slet ikke genkende beskrivelserne og har skrevet til Berlingske:

»Vi kan fuldstændigt afvise påstanden. Den har intet hold i virkeligheden,« udtaler vicedirektør Lykke Sørensen i en skriftlig udtalelse.

Påstanden fra Jens Weise Olesen er dog opsigtsvækkende, fordi muligheden for at betale to procent i skat af sin løn og underskrive et såkaldt angrebrev faktisk fremhæves adskillige steder i Eritrea-rapporten. Og samme dag som Udlændingestyrelsen offentliggjorde rapporten, fastslog vicedirektør Lykke Sørensen over for medierne:»De nye oplysninger viser, at eritreiske statsborgere, der er udrejst illegalt og har unddraget sig værnepligt, godt kan genindrejse, hvis de betaler to procent i skat til den eritreiske stat og underskriver et angrebrev.«Jens Weise Olesen indskyder:

»Vi ville aldrig tage på en fact finding-mission med henblik på et bestemt udfald. Aldrig.«

Har I ikke overvejet, at jeres kontorchef måske lovede lønforhøjelse for sjov?

»Vi talte selvfølgelig om det bagefter. Jeg vil sige det således: Vi var temmelig meget i tvivl. Og vi var meget forundrede over, at en nytiltrådt kontorchef kunne finde på at sige det. Det var da helt vildt, sagde Jan til mig, så snart vores kontorchef havde forladt hotelværelset.«

Hvad nu, hvis det bare var en subtil måde at rose jeres arbejde på?

Læs mere: Embedsmand står frem: Vi skulle nå et bestemt resultat

»Det tror jeg ikke. Jeg synes, at udtalelsen om lønforhøjelse var enormt grænseoverskridende, men når jeg alligevel nævner den nu, skyldes det, at den siger meget om stemningen på vores tur til Eritrea. Vores kontorchef var besat af at nå sit mål om, at de to procent og brevet var nok.«

Læser man jeres egne mødereferater i Eritrea-rapporten, fremgår det, at flere kilder faktisk vurderer, at to procents skat og angrebrevet er nok til at vende hjem. Hvad nu hvis konklusionen er rigtig?

»Det er spekulativt, fordi grundlaget er særdeles spinkelt. Hver kilde må jo godt mene noget. Men der mangler empiri bag. Vi efterspurgte netop konkrete eksempler og personer, som havde oplevet at kunne vende hjem. Det fandt vi ikke.«

Jens Weise Olsen blev dobbelt ramt i senefteråret. Ud over opgøret i Udlændingestyrelsen har private forhold også betydet, at han har været indlagt på psykiatrisk afdeling de seneste uger.

»De private årsager kom, samtidig med at jeg fik en advarsel på arbejdet, og så blev det hele for meget. Det er selvfølgelig to forskellige ting, men de har ramt dobbelt,« siger Jens Weise Olesen.

Regner du med at vende tilbage til Udlændingestyrelsen som chefkonsulent?

»Jeg håber, at jeg fortsat kan arbejde i Dokumentationskontoret. Jeg er meget glad for mit arbejde. Det forudsætter naturligvis, at jeg kan forsvare det faglige niveau, men ja, jeg vil gerne tilbage,« siger Jens Weise Olesen.

Jan Olsen har ingen kommentarer, men sad med under hele interviewet.

Berlingske har de seneste måneder afdækket myndighedernes behandling af flygtninge fra Eritrea (klik på pilene eller træk i billedet):

 

Tophistorier Gå til forsiden