Hvor grønt skal vi satse i Danmark?

De fleste danske politikere og erhvervsledere er enige om, at at vi skal være i front, når det gælder om at bekæmpe klimaforandringerne, arbejde for ressourceeffektivitet og satse på at udvikle en kraftfuld grøn industri.

Thomas Larsen Thomas Larsen
Thomas Larsen Foto: Jan Jørgensen

De fleste danske politikere og erhvervsledere er enige om, at at vi skal være i front, når det gælder om at bekæmpe klimaforandringerne, arbejde for ressourceeffektivitet og satse på at udvikle en kraftfuld grøn industri.

Energiaftalen fra foråret 2012 hører til blandt de mest ambitiøse i verden, og en række danske virksomheder er i verdensklasse, når det handler om at levere grønne løsninger.

At grøn business virkelig betyder noget i kroner og ører er åbenbart: I slutningen af november udsendte regeringen en opgørelse om Danmarks grønne omstilling. Opgørelsen viste, at mere end 22.000 danske virksomheder producerer og sælger grønne varer og tjenesteydelser. Totalt er den grønne omsætning på over 250 mia. kr. i 2010, svarende til 9,2 pct. af danske virksomheders samlede omsætning, og i 2010 blev der eksporteret grønne produkter for over 80 mia. kr. svarende til 10,4 pct. af den samlede danske eksport.
Opgørelsen viste også, at den grønne produktion findes i næsten alle brancher. Omsætningen spænder lige fra solcelleanlæg, partikelfiltre og spildevandshåndtering til rådgivning inden for miljø og klima.

Vedvarende energiteknologier omsætter for mere end 104 mia. kr. og er det største grønne erhvervsområde, men også energieffektive teknologier, affaldshåndtering og teknologier, der bekæmper luftforurening, har en høj omsætning.

På den baggrund udtalte erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, at regeringen vil fortsætte med at udvikle en erhvervspolitik med fokus på produkter og teknologier, der gavner miljø og klima, og som samtidig skaber nye job.

Kort sagt, en ren jubelhistorie. Og dog.

Lytter man efter, udløser den grønne satsning også dilemmaer og uenighed.

Langt de fleste erhvervsledere er enige i, at Danmark skal være ambitiøs i forhold til den grønne dagsorden, men der er også frygt for, at det kan koste dyrt at stille ekstra hårde krav til danske virksomheder - hvis konkurrenterne i udlandet slipper for at skulle leve op til lige så skrappe betingelser. Jo, de høje krav herhjemme har ganske givet været med til at gøre danske virksomheder mere energieffektive og har dermed også gjort mange mere konkurrencedygtige, fordi de har udviklet nye løsninger, arbejdsprocesser og teknologier. Men FOR skrappe krav kan blive en byrde.

At krisen har været med til at forrykke smertepunktet, er tydeligt. Tænk blot på den heftige debat om NOx-afgifter, som kom helt bag på SRSF-regeringen kort efter dens tiltrædelse. Pludselig stod det klart, at danskerne - under indflydelse af krisen - vægtede arbejdspladser højere end miljøafgifter.

Fortsætter europæisk og dansk økonomi med at køre i slæbegear i de kommende år, vil dette dilemma, og det vil få danske erhvervsledere til med stigende stemmestyrke at kræve, at der bliver fastsat fælles internationale spilleregler, så de ikke som de eneste skal leve op til de højeste standarder.

Et andet dilemma handler om det store politiske fokus på den grønne industri sammenlignet med interessen for andre væsentlige brancher i erhvervslivet.

Lytter man til Annette Vilhelmsen er det påfaldende, hvor meget hun taler om grøn industri, og hvor lidt hun taler om de generelle rammevilkår for dansk erhvervsliv, og hvor lidt hun synes at være optaget af andre grene af dansk erhvervsliv, som skaber vækst og sikrer eksportindtægter til Danmark.

Spørgsmålet om, hvordan man bedst styrker dansk erhvervsliv er højaktuelt.
Under Erhvervs- og vækstministeriet arbejder syv vækstteams, som alle skal udforme udarbejde konkrete anbefalinger til vækst indenfor en række af dansk erhvervslivs styrkepositioner. Kritikkerne af processen peger på, at ministeren og regeringen er meget fokuseret på de grønne virksomheder og ikke har nok fokus på andre sektorer - som f.eks. det blå Danmark eller medicin- og medicoindustrien - som også har enorm betydning.

Sagen er, at regeringen gør både sig selv, nationen og erhvervslivet en bjørnetjeneste, hvis den ikke formår at få satsningen på den grønne industri til at ske parallelt med en styrkelse af de generelle rammevilkår og en målrettet indsats overfor Danmarks øvrige nøgleindustrier. Fanger Annette Vilhelmsen ikke den pointe, vil hendes chancer for at få succes blive endnu mindre end i dag. Heller ikke politikere kan i længden holde til at stå på et ben.