Seneste nyt

Hvornår er der nogen, der tør vise virkeligheden?

Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

TV-serien ”Borgen” et opdragelsesprojekt der overflødiggør Det Radikale Venstre som et politisk parti.

Jeg kæmpede mig trods irritation igennem første del af Borgen. Jeg tror, jeg holdt ud, fordi de personlige fortællinger om statsministerens og presserådgiverens familier virkede ægte. Men i anden omgang kunne jeg ikke klare mosten. Jeg syntes historien blev for virkelighedsfjern og indoktrineringen for tyk. Det der med at skabe det nye politisk korrekte parti, – det er jo forsøgt én gang – og det gik galt! Husk lige historien om Ny Alliance! Så da jeg hørte om lækre Birgitte Nyborgs drømme om at skabe et nyt parti, hoppede jeg af serien.

Men jeg fortrød for nogle dage siden og gik ind på internettet og så alle de afsnit, jeg ikke havde set lige ud i træk. Og så blev jeg klar over, hvor klogt jeg havde handlet tidligere, da jeg sagde nej til serien. For den er en lang indoktrinering af os.

Vi skal som seere overbevises om en række sandheder. For eksempel har jeg ud af de sidste tre afsnit lært:

- at den danske svineproduktion er under lavmål. Den går udelukkende efter lav kvalitet og lav pris mens ”de frelste” producenter naturligvis har deres egne økologiske grise, der går på græs og mudder, sådan som de er skabt til! De eksporterende og overskudsgivende svineproducenter har selv sort samvittighed over problemstillingen, som kun de politisk korrekte politikere kan og tør gennemskue.

- at det er snerpet at se selvvalgt prostitution som andet end et helt almindeligt erhverv, hvor man betaler skat og derfor har ret til rettigheder såsom at ansætte sin egen telefondame og annoncør. ”Sexarbejderne” er søde, frigjorte men også ret almindelige kvinder med et helt almindeligt ægteskab oven i købet. De kan nemlig sagtens skelne mellem sex og kærlighed. Noget som presserådgiveren lærer og udnytter i løbet af serien. Hun går nemlig fra en gammeldags vrangforestilling om, at prostitution er noget umoralsk til, at prostitution er et arbejde som alt andet i løbet af udsendelsen. Her skildres den frigjorte persons styrke til forskel for den indsnævrede, moralske traditionalist, der er bundet af tanken om familie og kærlighed. Jeg sad og undrede mig over, at der ikke var nogen, der interesserede sig for ”sex-arbejderens” børn. Hvor frigjort mon de ser på mors arbejde? Men det var en uvigtig biting i opdragelsesprojektet.

- at den sammenbragte familie er en god mulighed, hvor ex-kone og ex-mand med lethed kan tale sammen, hvis bare de er følelsesmæssigt afklarede og i stand til at analysere sig selv, samtidig med at de får nye partnere, som deres børn også kan værdsætte. I både ex-statsministerens og ex-presserådgiverens ex-familie er det i det mindste det billede, vi har lige nu. Og det passer jo fint til det politisk korrekte, at man som individ sagtens kan håndtere familiemæssigt følelsesinddragende sager, hvis bare man sørger for at være afklaret. For familieprojektet er jo bare et latterligt traditionalistisk projekt, der bygger på mangel på viden og individuel følelsesmæssig afklaring. Noget som oplysning og en psykolog kan afklare på kort tid.

Jeg har hermed lært virkelige meget af at se Borgen. Måske meget mere end jeg ville have lært ved at læse Det Radikale Venstres partiprogram.

Kort sagt er ”Borgen” et opdragelsesprojekt der overflødiggør Det Radikale Venstre som et politisk parti.

Hvornår er der nogen, der begynder at skildre virkeligheden? I stedet for en politisk korrekt version af den. For er det ikke sådan, at de penge vi betaler i licens godt kan bruges til skildring af virkeligheden og ikke nødvendigvis behøver bruges på danskernes opdragelsesprojekt i politisk korrekt retning?