I kamp mod beskæftigelses-bureaukratiet

Mai Mercado (K) Mai Mercado (K)
Mai Mercado (K) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Socialrådgivere i landets jobcentre bruger i dag mere end 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille et større og større bureaukrati. Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD, mens intet tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job. Endelig er beretningerne fra ledige om pipfuglekurser og spaghettikonstruktioner en direkte latterliggørelse af et område, som i stedet skal signalere respekt og handlekraft.

Senest har Ugebrevet Mandag Morgen dokumenteret, at fire ud fem socialrådgivere bruger endnu mere tid på administration og såkaldt ”intern tid”, end de gjorde for to år siden. To år efter regeringsskiftet er det altså ikke lykkes at rydde op i regler og dokumentationskrav, som det ellers blev lovet i regeringsgrundlaget – tværtimod.

Jeg skal være den første til at medgive, at vi i Det Konservative Folkeparti, som regeringsbærende parti gennem 10 år, bærer vores del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Samtidig vil jeg gerne understrege, at den underskov af love og cirkulærer, som i dag fylder mere end 22.000 sider, bestemt ikke er vokset i en konservativ baghave. Det er tid til at finde lugejernet frem og tage et opgør med regeltyranniet.

En konservativ beskæftigelsespolitik har fokus på resultater frem for protokol og sigter mod at styrke det frie initiativ og sætte systemet i anden række. En aktiv beskæftigelsespolitik skal sikre en vejledning og kompetenceudvikling i forhold til den enkeltes behov, som øger fleksibiliteten og styrker tilknytningen til det danske arbejdsmarked.

Generelt bør vi stille færre krav, men samtidig skærpe sanktionsmulighederne overfor de ledige. Der er stadig for mange ledige, som takker nej til job eller siger op efter få dage. Her skal jobcentrene nemt og effektivt kunne sætte ind med mærkbare økonomiske sanktioner. For dagpengemodtagere er det stadig A-kasserne, der har ansvaret for at sanktionere de ledige, mens det er jobcentrene, der står med indberetningspligten. Denne dobbeltregistrering medfører unødvendigt bureaukrati, ligesom A-kasserne står i en åbenlys interessekonflikt, når de skal sanktionerne de mennesker, der holder deres forretning gående. En konservativ beskæftigelsespolitik indebærer også, at ressourcestærke ledige, eksempelvis personer med en videregående uddannelse, skal have langt større frihed. For denne gruppe skal jobcentret kunne smide hovedparten af de 22.000 siders bureaukrati i papirkurven og sammensætte et forløb, der giver mening for den ledige og jobcentret. Det vil betyde, at der kan frigives betydelige ressourcer, og der vil blive gjort op med de senere års virkningsløse og til tider formynderiske beskæftigelsespolitik. I Vejle Kommune, der eksperimenterer med en sådan ordning, forventer man at kunne frigøre mellem 35 og 50 fuldtidsansatte sagsbehandlere som følge af mindre bureaukrati. Endelig er det nødvendigt med færre og stærkere jobcentre. Det er både ineffektivt og begrænsende, at flere jobcentre dækker et befolkningsgrundlag ned til 3.500 personer. Færre og stærkere jobcentre kan udnytte stordriftsfordele, ligesom netværket af potentielle arbejdsgivere vil vokse betydeligt.

Det er afgørende, at vi tager et fordomsfrit opgør med et forfejlet og menneskefjernt system. Først og fremmest så vi sikrer, at vores fælles ressourcer bruges bedst muligt. Men lige så vigtigt, så vi får genskabt respekten for den ledige og giver det frie initiativ bedre vilkår.

I kamp mod beskæftigelses-bureaukratiet

Kommentarer

Udfordring

@ Mai Mercado

Ordfører på social, sundhed og beskæftigelse.

Du elsker udfordringer - også dem der virker store.

Tag udfordringen op, og overvej idéen med borgerløn. Det er noget af en udfordring at gøre op med den vante forestilling, om hvordan man sikrer arbejdsløse et rimeligt forsørgelsesgrundlag, men samtidigt får dem i arbejde igen.

Bind beskæftigelses og sundhedspolitik sammen:

Fattigdom og social utryghed/usikkerhed skaber stress, livsstilssygdomme og psykiske sygdomme, som belaster samfundsøkonomien. Fattige forbruger heller ikke så meget, så det vil nok være en god idé om flere fik mulighed for at arbejde, og yde det de kan.

Se links: Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point

http://videnskab.dk/krop-sundhed/pengebekymringer-frarover-dig-13-iq-point

Og

Social utryghed skaber fedme http://www.information.dk/306728
http://videnskab.dk/kultur-samfund/liberal-politik-gor-folk-fede

Det er lige netop medarbejdere med de egenskaber arbejdsgiverne står og mangler, eller hvad?

Borgerløn. Flere i arbeje og slut med aktiveringscirkus.

Borgerløn
Slut med aktiveringscirkus, nyttejobs og kompliceret administration.
Mere personlig frihed og virketrang.

En borgerløn, med et passende niveau, ville betyde at alle var sikret mulighed for at dække de helt nødvendige udgifter. Man kan lige overleve på 6-7.000 Kr. skattefrit, især hvis det kun er en kort periode.

De færreste ville nøjes med det hvis de kunne komme op på 11-13.000 udbetalt, selv ved en overkommelig arbejdsindsats. Hvis man så, samtidigt, sænkede minimumslønningerne til ca. 50 Kr. i timen, ville der være mange flere jobs, også til dem der ikke kan klare kravene på arbejdsmarkedet, som det er nu.

Mange modstandere af idéen indvender at man ikke kan leve af 7.000 Kr. Andre indvender at man ikke kan leve af de ca. 5.500 Kr. man ville få udbetalt med en løn på 50 Kr. i timen. Prøv at lægge de to beløb sammen.

Der ville både være større økonomisk incitament til at arbejde, og større chance for at få et job. Samtidigt ville vi blive fri en del af den nuværende komplicerede administration, og det absurde kontrol og aktiveringscirkus. Slut med nyttejobs, hundelorte, pipfuglekurser og dyneløfteri.

Vågn op derinde på Christiansborg!!!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden