Seneste nyt

I kamp mod beskæftigelses-bureaukratiet

Mai Mercado (K)
Mai Mercado (K) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Socialrådgivere i landets jobcentre bruger i dag mere end 80 procent af deres arbejdstid på at tilfredsstille et større og større bureaukrati. Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD, mens intet tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job. Endelig er beretningerne fra ledige om pipfuglekurser og spaghettikonstruktioner en direkte latterliggørelse af et område, som i stedet skal signalere respekt og handlekraft.

Senest har Ugebrevet Mandag Morgen dokumenteret, at fire ud fem socialrådgivere bruger endnu mere tid på administration og såkaldt ”intern tid”, end de gjorde for to år siden. To år efter regeringsskiftet er det altså ikke lykkes at rydde op i regler og dokumentationskrav, som det ellers blev lovet i regeringsgrundlaget – tværtimod.

Jeg skal være den første til at medgive, at vi i Det Konservative Folkeparti, som regeringsbærende parti gennem 10 år, bærer vores del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Samtidig vil jeg gerne understrege, at den underskov af love og cirkulærer, som i dag fylder mere end 22.000 sider, bestemt ikke er vokset i en konservativ baghave. Det er tid til at finde lugejernet frem og tage et opgør med regeltyranniet.

En konservativ beskæftigelsespolitik har fokus på resultater frem for protokol og sigter mod at styrke det frie initiativ og sætte systemet i anden række. En aktiv beskæftigelsespolitik skal sikre en vejledning og kompetenceudvikling i forhold til den enkeltes behov, som øger fleksibiliteten og styrker tilknytningen til det danske arbejdsmarked.

Generelt bør vi stille færre krav, men samtidig skærpe sanktionsmulighederne overfor de ledige. Der er stadig for mange ledige, som takker nej til job eller siger op efter få dage. Her skal jobcentrene nemt og effektivt kunne sætte ind med mærkbare økonomiske sanktioner. For dagpengemodtagere er det stadig A-kasserne, der har ansvaret for at sanktionere de ledige, mens det er jobcentrene, der står med indberetningspligten. Denne dobbeltregistrering medfører unødvendigt bureaukrati, ligesom A-kasserne står i en åbenlys interessekonflikt, når de skal sanktionerne de mennesker, der holder deres forretning gående. En konservativ beskæftigelsespolitik indebærer også, at ressourcestærke ledige, eksempelvis personer med en videregående uddannelse, skal have langt større frihed. For denne gruppe skal jobcentret kunne smide hovedparten af de 22.000 siders bureaukrati i papirkurven og sammensætte et forløb, der giver mening for den ledige og jobcentret. Det vil betyde, at der kan frigives betydelige ressourcer, og der vil blive gjort op med de senere års virkningsløse og til tider formynderiske beskæftigelsespolitik. I Vejle Kommune, der eksperimenterer med en sådan ordning, forventer man at kunne frigøre mellem 35 og 50 fuldtidsansatte sagsbehandlere som følge af mindre bureaukrati. Endelig er det nødvendigt med færre og stærkere jobcentre. Det er både ineffektivt og begrænsende, at flere jobcentre dækker et befolkningsgrundlag ned til 3.500 personer. Færre og stærkere jobcentre kan udnytte stordriftsfordele, ligesom netværket af potentielle arbejdsgivere vil vokse betydeligt.

Det er afgørende, at vi tager et fordomsfrit opgør med et forfejlet og menneskefjernt system. Først og fremmest så vi sikrer, at vores fælles ressourcer bruges bedst muligt. Men lige så vigtigt, så vi får genskabt respekten for den ledige og giver det frie initiativ bedre vilkår.