Indkaldte eksperter slår fast: Regeringens miljøregnestykke halter | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Indkaldte eksperter slår fast: Regeringens miljøregnestykke halter

Seks eksperter indkaldt af Folketinget i kvælstofsagen vurderer, at regeringen har et metodisk forklaringsproblem. Heriblandt de eksperter, blå blok selv har indkaldt. Der kan ikke længere være tvivl om, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har misinformeret Folketinget, mener oppositionen.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastholder stadig, at regeringens regnestykke er det rigtige.

Forud for den hasteindkaldte forskerhøring i Folketinget tirsdag slår seks forskere nu fast, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) oprindelige regnestykke bag den nye landbrugspakke er misvisende. Seks ud af syv indkaldte eksperter – også dem, blå blok har indkaldt – understreger, at regeringens regnemetode er højst problematisk, når regeringen får fremtidens kvælstofregnskab til at gå i et grønt plus de næste seks år.

Dermed udfordrer de seks indkaldte forskere også indirekte Eva Kjers Hansens gentagne oplysninger til Folketinget om, at den nye landbrugspakke, som skal forbedre forholdene for landbruget, samtidig vil gavne miljøet.

Indkaldt af rød og blå

De seks eksperter fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet er alle indkaldt af Folketingets miljøudvalg som deltagere ved en høring om sagen på Christiansborg tirsdag. Nogle af forskerne er indkaldt på initiativ af rød blok, nogle på initiativ af blå blok. En syvende forsker, Flemming Møhlenberg fra rådgivningsvirksomheden DHI, blev indkaldt fredag. Han ønsker ikke at udtale sig før høringen.

De seks forskere ser forskelligt på, hvor miljøvenlig landbrugspakken er på sigt. Men én ting er de enige om:

Regeringen begår en afgørende fejl, når den opgør, hvor stor effekt den såkaldte baseline, der dækker over udefrakommende faktorer som rensningsanlæg og nybyggeri, har i 2016. For regnskabet for 2016 indeholder i virkeligheden også baselineeffekter fra de tre foregående år.

»Ministeriets regnestykke inddrager effekter fra tidligere år, og det er efter min mening ikke retvisende, hvis man vil vise kvælstofeffekten for landbrugspakken i de enkelte år,« siger Svend Christensen, professor og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Læs mere: Striden om landbrugspakken er ikke slut endnu

Det tekniske spørgsmål er blevet selve omdrejningspunktet i debatten om landbrugspakken. Kun ved at indregne de foregående års effekt kan regeringen få regnestykket til at gå i plus for miljøet de næste seks år.

»Det kan man ikke,« siger Karen Timmermann, seniorforsker og havbiolog ved Aarhus Universitet. Hun skal også i høring tirsdag.

»Det er i hvert fald ikke den måde, man normalt ville gøre tingene op på. Der kigger man på det foregående år og holder det op mod det tidspunkt, hvor ændringerne kommer. Hvis man gør det, så vil man se, at der bliver udledt mere kvælstof i de første år af landbrugspakkens levetid.«

Jarlovs regnestykke

Landbrugspakken har været debatteret intenst, siden Berlingske sidste søndag kortlagde regeringens regnskab og viste, at netop regeringens udregning for 2016 var kontroversiel. Målet med Berlingskes artikler var at undersøge, om regeringen havde lagt korrekte oplysninger frem for Folketinget og offentligheden. Og at undersøge, om processen bag landbrugspakken var foregået på et oplyst og sagligt grundlag, så lovgiverne havde fået korrekte oplysninger til at træffe store beslutninger for landbruget og naturen.

Læs mere: Stor grafik: Så meget kvælstof udledes der i havet

Efter artiklerne fik de Konservative og Dansk Folkeparti en briefing i Miljø- og Fødevareministeriet og herefter kunne de konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, udarbejde et nyt og ifølge ham mere retvisende regnskab over konsekvenserne af landbrugspakken. Det nye regnskab viser, at havmiljøet bliver belastet de første tre år.

Men miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastholder stadig, at regeringens regnestykke er det rigtige.

S: Ren tilståelsessag

Også i den direkte sammenligning af regnskaberne møder regeringens regnemetoder undervandsstrøm.

»Jarlovs regnestykke for 2016 er mere rigtigt, fordi man med den metode kigger på, hvad ændringen er på et enkelt år,« siger Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder for Vand og Klima ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Læs mere: Hedegaard advarer: Kritik af landbrugspakke skal tages alvorligt

Socialdemokraternes fødevareordfører, Simon Kollerup, kalder sagen for en ren tilståelsessag for fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):

»Der er ikke nogen sagkundskab, der bakker op om at misinformere Folketinget på den måde. Det her (de seks forskeres udmelding, red.) skærper alvoren frem mod et meget alvorligt samråd.«

Ifølge Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, viser enigheden blandt forskerne, at ministeriet har manipuleret med de oprindelige tal. »Der er ingen tillid til ministeren længere. Det er derfor, vi er nødt til at indkalde eksperter i stedet for at høre ministeriet,« siger hun.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen til denne artikel.

Tidslinje over kvælstofsagen - klik på pilene eller træk i billedet:

 

Herunder kan du læse forskernes fulde svar:

I alt syv forskere er indkaldt til hastehøringen om landbrugspakken. Forskerne skal tirsdag forklare politikerne, hvad der er op og ned i den komplekse kvælstofsag. Berlingske har været i kontakt med alle. Én af dem, Flemming Møhlenberg fra den private rådgivningsvirksomhed DHI, vil ikke udtale sig inden høringen. De øvrige seks har vi stillet tre enslydende spørgsmål. Her er deres svar:

Karen Timmermann, seniorforsker, havbiolog, Aarhus Universitet

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»At øgede kvælstoftilførsler medfører øget risiko for miljøforringelser i det marine miljø. Øgede kvælstoftilførsler betyder også, at man bevæger sig væk fra målet om god økologisk tilstand.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategoriserer dem under 2016?

»Nej, det kan man ikke. Det er i hvert fald ikke den måde, man normalt ville gøre tingene op. Der kigger man på det foregående år og holder det op mod det tidspunkt, hvor ændringerne kommer. Hvis man gør det, så vil man se, at der bliver udledt mere kvælstof i de første år af landbrugspakkens levetid.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere eller mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»Vi vil se en stigning i kvælstoftilførslerne til havmiljøet. Det kan der ikke være meget diskussion om. Alt efter om man når at indføre miljøtiltagene hurtigt nok, så kan man muligvis få bragt tilførslerne ned i slutningen af perioden. Det er især fordelingen af merudledningen til de enkelte vandområder, vandområdernes følsomhed samt ydre forhold som vejr og vind, der afgør, om miljøtilstanden bliver mærkbart forringet i de kommende år.«

Kaj Sand-Jensen, professor og ferskvandsbiolog, Københavns Universitet

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»Jeg har ikke besluttet mig helt endnu, men der er ingen tvivl om, at jeg vil opridse de historiske fremskridt, der har været de sidste 30 år, siden den borgerlige Schlüter-regering besluttede sig for at forbedre det danske havmiljø. Derfor er det uheldigt, at vi havner i en situation, hvor vi skal til at udlede mere kvælstof, og derfor kommer længere væk fra målene om god økologisk tilstand i det danske havmiljø.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategorisere dem under 2016, som ministeriet gør?

»Nej, jeg har hele tiden fastholdt, at det mener jeg ikke, man kan.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere eller mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»Vi vurderer, at der vil blive udledt mere kvælstof til miljøet i alle årene frem mod 2021. Det vil være til skade for søerne, grundvandet og havmiljøet.«

Stiig Markager, havbiolog, professor ved Aarhus Universitet

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»Mit budskab vil være, at landbrugspakken udsætter den nødvendige forbedring af havmiljøet, som skal til for at opfylde EUs direktiver, og det vil betyde strammere krav til landbruget på længere sigt. Det vil være en stor ulempe for både landbruget og miljøet.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategorisere dem under 2016, som ministeriet gør?

»Nej, det er misvisende at gøre det.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere eller mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»På kort sigt kommer der mere kvælstof ud i havmiljøet, og det vil give en forringelse. Hvor stor den forringelse bliver afhænger af vejret i de kommende år. Det kan blive relativt lidt, og det kan blive et fuldstændigt kollaps i fjordene, hvis vi får en våd vinter med stor afstrømning efterfulgt af en stille og varm sommer. På længere sigt vil det også få konsekvenser, fordi næringsstofferne lægger sig på havbunden, og det vil have miljøeffekter ti-femten år ud i fremtiden.«

Svend Christensen, agronom, professor og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»At diskussionen om landbrugspakken er druknet i tal. Vi har glemt perspektiverne og de grundlæggende fordele ved landbrugspakken, der er ved, at man går over til målrettet regulering. Vi kan meget nemmere bringe vores nye viden i spil, når vi tilpasser reguleringen det behov, jorden har i et givent område.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategorisere dem under 2016, som ministeriet gør?

»Nej, jeg mener ikke, det er en korrekt måde at udregne det på. Her vil jeg give kritikerne ret. Ministeriets regnestykke inddrager effekter fra tidligere år, og det er efter min mening ikke retvisende, hvis man vil vise kvælstofeffekten for landbrugspakken i de enkelte år.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere eller mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»Der vil være en overgangsperiode, hvor man kan diskutere, om der en miljøgevinst, og hvor der muligvis vil være en negativ effekt for miljøet. Men på længere sigt er jeg ikke i tvivl om, at der vil være en gevinst, når den målrettede regulering slår igennem i 2019. Så kan man fremføre det argument, at man politisk burde vente med at indføre lempelserne i pakken, til den målrettede regulering trådte i kraft, men det er en politisk diskussion, jeg ikke vil gå ind i.«

Kurt Nielsen, prodekan og marinbiolog ved Aarhus Universitet

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»Jeg kommer ikke med et decideret budskab, men hvis de spørger mig om mit professionelle syn på landbrugspakken, så er min konklusion, at det er en pakke, der muliggør en højere landbrugsproduktion, idet der må gødskes mere. Men også en pakke, der isoleret set vil medføre en højere udledning af kvælstof til havet i de første år  - og så vil den medføre en øget risiko for forurening af grundvandet med nitrat.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategorisere dem under 2016, som ministeriet gør?

»Jeg vil sige det sådan, at det er ikke en rådgivning, der er kommer fra Aarhus Universitet, det er ministeriet selv, der har lavet det regnestykke. Jeg ville ikke selv gøre det sådan. Det svarer til, at man i et regnskab for en virksomhed tager tidligere års indtægter og lægger ind i budgettet for de kommende år. Det er ikke en korrekt måde at gøre det på efter min vurdering.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere eller mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»Det er et kompliceret regnestykke med mange elementer. Min vurdering er, at miljøet de første år vil gå i minus - forstået således, at der vil bliver udledt mere kvælstof. I den sidste del af perioden frem mod 2021 vil pakken trække i en grønnere retning og betyde en mindre udledning af kvælstof – under forudsætning af, at de indsatser som ministeriet indregner i landbrugspakken, gennemføres.«

Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder for Vand og Klima ved Institut for Agroøkologi

Hvad vil dit budskab være på mødet?

»Mit grundbudskab er, at man kan se baselineeffekten på to måder. På enkelte år eller som en effekt over hele perioden. Jeg vil også fremhæve, at der er meget store usikkerheder knyttet til regeringens tal.«

Mener du, man kan pulje de positive effekter for årene 2013-2015 og kategorisere dem under 2016, som ministeriet gør?

»Man kan godt akkumulere dem, men det er et problem, at man ikke forklarer, hvorfor man har gjort det. Og jeg ville ikke selv lave beregningen på den måde. Jeg ville helt afholde mig fra at inddele baselinen på enkelte år som i regeringens regnestykke, fordi vi reelt har regnet på den akkumulerede effekt i 2021. Skal man absolut gøre det, vil jeg sætte baselineeffekten i 2016 til 617 ton, og så vil bundlinjen for miljøet gå i minus. Spørgsmålet er så, om minusset er så stort, at vi overtræder direktiverne. Det vil jeg lade juraeksperterne vurdere.«

Mener du, at der samlet set vil komme mere elle mindre kvælstof ud i havmiljøet i de kommende år, hvis landbrugspakken gennemføres?

»Der kommer mere.«

 

 

 

Tophistorier Gå til forsiden