Seneste nyt

Ingen holder øje med akutjobbene

Det vrimler med akutjobopslag, men hverken kommunerne, staten eller private arbejdsgivere har tænkt sig at holde øje med, om jobbene faktisk går til de langtidsledige, som de er tiltænkt.

Foto: Torben Christensen

Om regeringens akutjobpakke virker og skaffer job til de op mod 35.000 langtidsledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet, ved vi først til juli, når pakken udløber.

Hverken kommunerne, staten eller de private arbejdsgivere holder nemlig løbende regnskab med, hvor mange af deres akutjob, der egentlig går til målgruppen – de udfaldstruede langtidsledige.

»Vi føler overhovedet ikke noget ansvar for at måle, hvor mange der kommer i job. Der er ikke nogen grund til, at vi generer virksomhederne ved eksempelvis at bede dem om at registrere, når de har ansat en fra målgruppen i et af deres akutjob,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.

Det ligger da heller ikke i aftalen om akutjobpakken, at parterne skal overvåge, om pakken reelt har en effekt, selv om finansminister Bjarne Corydon (S) har kaldt den en »hel og dækkende løsning« på dagpengeproblemet. Og den indeholder heller ikke en garanti for, at det er de langtidsledige, der får jobbene.

Mens Arbejdsmarkedsstyrelsen holder nøje regnskab med, om de offentlige og private arbejdsgivere leverer de 12.500 akutjobopslag, de har forpligtet sig til at skaffe inden 1. juli, har heller ikke staten eller kommunerne nogen idé om, hvor mange af deres opslag der munder ud i job til de udfaldstruede dagpengemodtagere.

»Jeg tror, det er begrænset, hvor mange ressourcer man skal sætte af til at kontrollere og tælle efter. Vi forholder os kun til den aftale, vi indgik med regeringen i oktober,« lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg samt borgmester i Aarhus Kommune.

Intet overblik

Der er ellers god grund til at tælle akut­jobansættelser, for pakken har indtil videre ikke den ønskede effekt. Det fremgår tydeligt af tal fra regionerne, der som de eneste netop har talt op, hvordan det går med deres akutjob. Selv om både offentlige og private arbejdsgivere leverer tusindvis af jobopslag med akutmærkatet, går det sløjt med ansættelserne.

Kun 43 af de 1.745 akutjobopslag, regionerne er kommet med i løbet af den første halvanden måned, er gået til målgruppen, og det svarer til lige omkring 2,5 procent.

»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om de andre aftaleparter burde holde øje med antallet af ansættelser, men vi var slet ikke i tvivl om, at det var en helt naturlig ting at følge op på. Det er da rart og helt essentielt at have overblik over, om alle vores anstrengelser har en effekt,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Det viser ifølge administrerende direktør i arbejdsløshedskassernes organisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, med al tydelighed, at det er vigtigt at kontrollere pakkens effekt løbende. »Det er helt uhensigtsmæssigt, at vi først om et halvt år ved, om dem, det hele handler om, er kommet i arbejde. Kommunerne og arbejdsgiverne burde følge regionernes eksempel, for det er jo ikke særlig svært at tælle antallet af ansættelser op,« understreger han.

Alles ansvar

Verner Sand Kirk foreslår en simpel web-database, hvor arbejdsgiverne kan registrere, når de har ansat en langtidsledig i et akutjob, og en sådan database er »en rigtig god idé«, lyder det fra Per Christensen, forbundssekretær i fagforbundet 3F, der organiserer en tredjedel af de udfaldstruede langtidsledige.

»Det ville gøre, at vi kunne følge langt bedre med, end tilfældet er,« siger han.

A-kasserne og fagforbundets bekymringer møder opbakning fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Beskæftigelsesministeriet burde få indsamlet erfaringerne og evalueret, hvad effekten er af det, de har igangsat. Alle aftaleparterne har altså et ansvar her,« vurderer han.

Så kunne regeringen også få bekræftet, at der ifølge Flemming Ibsen er grundlag for at opjustere måltallet på 12.500 jobopslag, så sandsynligheden for at få målgruppen i arbejde blev større.

Det lyder da også fra flere sider, at det ville have haft en langt større effekt, hvis regeringen havde sat et mål for antallet af akutjob­ansættelser og ikke blot et mål for antallet af jobopslag.