Ingen holder øje med akutjobbene

Det vrimler med akutjobopslag, men hverken kommunerne, staten eller private arbejdsgivere har tænkt sig at holde øje med, om jobbene faktisk går til de langtidsledige, som de er tiltænkt.

Foto: Torben Christensen

Om regeringens akutjobpakke virker og skaffer job til de op mod 35.000 langtidsledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet, ved vi først til juli, når pakken udløber.

Hverken kommunerne, staten eller de private arbejdsgivere holder nemlig løbende regnskab med, hvor mange af deres akutjob, der egentlig går til målgruppen – de udfaldstruede langtidsledige.

»Vi føler overhovedet ikke noget ansvar for at måle, hvor mange der kommer i job. Der er ikke nogen grund til, at vi generer virksomhederne ved eksempelvis at bede dem om at registrere, når de har ansat en fra målgruppen i et af deres akutjob,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.

Det ligger da heller ikke i aftalen om akutjobpakken, at parterne skal overvåge, om pakken reelt har en effekt, selv om finansminister Bjarne Corydon (S) har kaldt den en »hel og dækkende løsning« på dagpengeproblemet. Og den indeholder heller ikke en garanti for, at det er de langtidsledige, der får jobbene.

Mens Arbejdsmarkedsstyrelsen holder nøje regnskab med, om de offentlige og private arbejdsgivere leverer de 12.500 akutjobopslag, de har forpligtet sig til at skaffe inden 1. juli, har heller ikke staten eller kommunerne nogen idé om, hvor mange af deres opslag der munder ud i job til de udfaldstruede dagpengemodtagere.

»Jeg tror, det er begrænset, hvor mange ressourcer man skal sætte af til at kontrollere og tælle efter. Vi forholder os kun til den aftale, vi indgik med regeringen i oktober,« lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg samt borgmester i Aarhus Kommune.

Intet overblik

Der er ellers god grund til at tælle akut­jobansættelser, for pakken har indtil videre ikke den ønskede effekt. Det fremgår tydeligt af tal fra regionerne, der som de eneste netop har talt op, hvordan det går med deres akutjob. Selv om både offentlige og private arbejdsgivere leverer tusindvis af jobopslag med akutmærkatet, går det sløjt med ansættelserne.

Kun 43 af de 1.745 akutjobopslag, regionerne er kommet med i løbet af den første halvanden måned, er gået til målgruppen, og det svarer til lige omkring 2,5 procent.

»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om de andre aftaleparter burde holde øje med antallet af ansættelser, men vi var slet ikke i tvivl om, at det var en helt naturlig ting at følge op på. Det er da rart og helt essentielt at have overblik over, om alle vores anstrengelser har en effekt,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Det viser ifølge administrerende direktør i arbejdsløshedskassernes organisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, med al tydelighed, at det er vigtigt at kontrollere pakkens effekt løbende. »Det er helt uhensigtsmæssigt, at vi først om et halvt år ved, om dem, det hele handler om, er kommet i arbejde. Kommunerne og arbejdsgiverne burde følge regionernes eksempel, for det er jo ikke særlig svært at tælle antallet af ansættelser op,« understreger han.

Alles ansvar

Verner Sand Kirk foreslår en simpel web-database, hvor arbejdsgiverne kan registrere, når de har ansat en langtidsledig i et akutjob, og en sådan database er »en rigtig god idé«, lyder det fra Per Christensen, forbundssekretær i fagforbundet 3F, der organiserer en tredjedel af de udfaldstruede langtidsledige.

»Det ville gøre, at vi kunne følge langt bedre med, end tilfældet er,« siger han.

A-kasserne og fagforbundets bekymringer møder opbakning fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Beskæftigelsesministeriet burde få indsamlet erfaringerne og evalueret, hvad effekten er af det, de har igangsat. Alle aftaleparterne har altså et ansvar her,« vurderer han.

Så kunne regeringen også få bekræftet, at der ifølge Flemming Ibsen er grundlag for at opjustere måltallet på 12.500 jobopslag, så sandsynligheden for at få målgruppen i arbejde blev større.

Det lyder da også fra flere sider, at det ville have haft en langt større effekt, hvis regeringen havde sat et mål for antallet af akutjob­ansættelser og ikke blot et mål for antallet af jobopslag.

Kommentarer

Begrænset omfang.

Der er jo også begrænset antal akutjob at holde øje med.

Akutjob blev introduceret som "nye job målrettet de dagpengetruede".

Når man kigger på de fleste offentlige akutjob-opslag, bærer de præg af at være eksisterende stillinger der er blevet ledige og derfor skal genbesættes.

De offentlige "akut job" er specialiserede job så som pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, konsulenter til jobformidling, specialister IT-stillinger som akutjob

Derved falder hovedparten af de offentlige "akutjob" udenfor ordningen og matcher kun en mikroskopisk del af de dagpenge truede.

Men, som andre skriver er "akutpakken" ude af medierne.

Nu har Helle TS jo introduceret en "akut jobskabelse" pakke. det har hun jo gjort før - er der nogen der har bemærket den foregående, var det den hun kaldte "kickstart" eller noget i den retning, har den hjulpet noget - har nogen set noget "kick" overhovedet ???

Den nye er ganske vist først til marts engang. Så er der jo ingen der kan klandre hende for at ligge i hængekøjen hele februar.

Og en "akut ny A-kasse" pakke, en gang til efteråret - så kan Helle TS ligge i hængekøjen hele sommeren og slappe.

Hun styrer helt vildt for tiden.

Og samtidig har hun sparket danskerne og Danmark til hjørne for resten af 2013.

Spin og spin igen..

Det er for mange familier en katastrofe,at miste en indtægt,nogle mister begge deres,børnene må lide meste,hvordan kan vi i vores land behandle vore medborger på den måde,ingen indtægt,ingen fremtid på det danske arbejdsmarked,samtidig står vores røde statsminister i tv og siger,VI regeringen har lige skaffet 12,500 NYE job,så nu er alt på rette spor,noget efter hører vi finansministeren sige vi nu har en hel og fast gældende aftale om disse job,nu kan vi ikke gøre mere, det er det rene spin og medierne falder om af benovelse,der køres Breaking news på tv 2 news (det gør der godt nok,bare en stork har brækket en vinge) men breaking igen og igen,interview igen og igen,alle står med stål ansigter og beretter om dette fantastiske gennembrud,arbejdsgiverne har været med hele vejen,nu går det bare fremad nu kommer jobbene.
Nu ca 3 måneder senere hvor mange har mistet deres indkomst har ingen check på hvor slemt det står til,tv og medierne har ikke nævnt akut job i mange uger nu,man har ladet sig rulle med i det spin som den røde regering har lagt ud,hvor er Beskæftigelses minister Mette Frederiksen,vi har ikke hørt hende nævne akut job længe,nu drejer det sig om beskæringer af syge dagpenge,igen spin,focus på noget andet,medierne hopper med hver gang,men hjælper det alle de familier som nu står med ingen ting.
Vi har ikke råd siger regeringen,vi kan ikke hjælpe alle,nej,det tror jeg de fleste forstår,men hvorfor pokker sender vi så 15 mis kr ud af landet i U-lands hjælp,de kunne beskæres med mindst 5 mia i krise tid,samtidig ser vi mange lande i de områder hvor til vi sender alle vore penge har større fremgang BNP end vi har og har haft i mange år,kunne de "ny"rige nabo lande ikke hjælpe noget mere,vi har pt brug for VORE penge hjælper VORE medborger,hvad skal vi bruge mia kr i Afghanistan for,er det vigtigere end hjælpe vore medborger,jo,politisk måske-spin-men vi dansker vil nok mene noget andet hvis vi blev stillet overfor valget..

Nu svømmer medierne over af benovelse fordi Statsminister Helle Thorning har fået EU med til at det Danske bedrag til EU kassen bliver 1 mia mindre end det ellers ville ha været,jeg spørger så,hvordan kan det være en rabat,pengene blev brugt sidste år,hvordan kunne man vide på det tidspunkt hvor meget vi netto skulle betale,betaler vi så nu fremover fra 2014, 18,5 i stedet for de 19,5 vi betaler nu, sådan må det jo være hvis det er en rabat man på forhånd kunne bruge,medierne hopper på den igen med Breaking news, tv 2 news køre hele tiden med interview,flot gået Helle T,sejt,det er en sejr for statsministeren osv, alt i mens har vi flere tusind borger som ikke ved hvad hvordan de får deres udgifter betalt inden bolig,bil,osv bliver solgt,rolig nu siger regeringen,vi må lige se til sommer hvordan akut pakke nr 1-2-3 virker,medierne hopper IGEN med,de arbejdsløse er glemt for en tid,spin igen... der kommer en ny reform til Marts,fik vi at vide i midt januar,man fik lukket munden på medierne igen..spin ...medens regeringen soler sig i deres spin mister mange familier deres værdighed,deres hjem,deres familier går i opløsning,det er ikke udefra kommende årsager,det er vedtagne reformer i vores Folketing som er grunden,derfor kan det også føres tilbage for en stund,hvis man vil..det er ikke værdig at behandle vore medborger på den måde i et af verdens rigeste lande,hvor vi som nævnt sender 15 mis kr ud af landet som U-landshjælp...trist trist...

Ikke imponerende

"Hel og dækkende løsning." Dilettanter. "...det ville have haft en langt større effekt, hvis regeringen havde sat et mål for antallet af akutjob­ansættelser." Har man virkelig ikke gjort det? Hvis man ikke sætter et mål, hvordan ved man så, om man når det, og om tiltaget er en succes?

Og alle kan søge dem

inkl. altså dem, der har job i forvejen. Man har slået vældig på tromme for, at der skulle komme tilstrækkeligt mange akutjob, men det hjælper jo ikke på noget som helst, hvis dem, der får disse job, i forvejen har et ...

kan man

Få at vide hvad de Akut pakker har kostet , helt nøjagtig

og har det været billigere end at indrømme at der lige for tiden ikke er de job til rådighed , og spole dagpenge perioden tilbag til 4 år.

Problemet med at kaste op mod 40.000 mennesker over i det sociale system er vel at der er en overhængende farer for at en del af dem ikke er til at få tilbage til forsikrings systemet , de bliver sociale klienter i stedet for det de var før bidragsydere til samfundet.
Så kan man nedsætte dagpengeperioden til måske et år når der igen kommer gang i hjulene , for det gør der jo.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden