Internt opgør på vej i EL efter finanslovsaftale

Ledende medlemmer af Enhedslisten kræver opgør med partilinjen efter søndagens finanslovsaftale.

Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen ankommer til forhandlinger med finansminister Bjarne Corydon i Finansministeriet onsdag 31. oktober 2012. Foto: Keld Navntoft

Et usædvanligt hårdt internt opgør i Enhedslistens ledelse er på vej efter søndagens finanslovsaftale, skriver Politiken. Da aftalen blev vedtaget af hovedbestyrelsens 25 medlemmer torsdag, stemte ni nej og 15 ja, mens et enkelt medlem ikke var til stede.

En lang række medlemmer fra hovedbestyrelsen, som Politiken har talt med, er blandt andet vrede over, at finansloven ikke medfører de markante ændringer for truede dagpengemodtagere, som Enhedslistens top i månedsvis har stillet som betingelse for at medvirke.

- Vi har fået en lille smule til en lille gruppe. Til gengæld har vi solgt en anden gruppe og samtidig opgivet alle krav. Vi har ikke levet op til det, vi står for. Og det er en meget stor fejl, siger Katrine Toft Mikkelsen, et af de medlemmer der stemte nej, til avisen.

Flere hovedbestyrelsesmedlemmer fortæller Politiken, at finansloven er et brud på en central partibeslutning fra 2010 om, at Enhedslisten ikke kan lægge stemmer til en finanslov, der opsummerer et års nedskæringer med de borgerlige partier. Derfor ønsker flere et opgør med hovedbestyrelsens sammensætning på næste årsmøde.

- Jeg opfatter det som et stort svigt i forhold til vores idealer. Man må få valgt en ny hovedbestyrelse, der lever op til sit ansvar og partiets beslutninger, siger hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod, der bakkes op af Mikael Hertoft og Hans Jørgen Vad, til avisen.

Kommentarer

Johanne Schmidt-Nielsen

Det er noget af en tandløs pitpull der bjæffer. Det ene øjeblik er de ikke støtteparti til regeringen og det næste øjeblik så er de det alligevel.

Hvad kan man så udlede af det - lige meget hvad Johanne Schmidt-Nielsen siger så støtter EL regeringen i sidste ende.

De er rent til grind!

-

De tager sgu prisen for Mest Umodne Men Underholdende Parti!

Vorherrebevares!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden