Jordemødre: Babyluger krænker børns rettigheder

Det gavner hverken mor eller barn at indføre babyluger, hvor forældre kan aflevere nyfødte, de ikke selv kan tage sig af, mener Jordemoderforeningen. Udmeldingen kommer efter torsdagens fund af et efterladt spædbarn i en sportstaske i København.

Heidi Røndbjerg-Christensen og Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau Heidi Røndbjerg-Christensen og Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau
ARKIVFOTO Foto: MICHAELA REHLE

Det vil være et krænkelse af børns rettigheder, hvis man i Danmark indfører de såkaldte »babyluger«, så forældre anonymt kan aflevere et spædbarn, som de ikke selv har mulighed for at tage sig af.

Det mener Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd.

- Jeg synes, det er en meget, meget dårlig ide, for det er en situation, hvor man krænker barnets rettigheder bevidst. For man åbner for, at ingen prøver at knytte mor og barn sammen, at der ikke er nogen hjælp at hente. Barnet har i henhold til artikel 7 i FNs konvention for børns rettigheder ret til at kende sine forældre og ret til at blive passet af dem, hvis det er muligt, slår Lillian Bondo fast.

Læs mere: SF klar til forsøg med babyluger

Læs mere: Plejefamilie står klar til at overtage hittebarn

Torsdag formiddag fandt en tilfældig forbipasserende et efterladt spædbarn i en sportstaske i det sydvestlige København. Det fik efterfølgende SFs sundhedsordfører Özlem Cekic (SF) til at foreslå, at Danmark på forsøgsbasis indfører babyluger, som kendes fra blandt andet Japan, Holland og Tyskland.

- Det var måske værd at prøve i en periode på to år for at se, om det er noget, som vi skal have permanent, uddyber hun over for Berlingske Nyhedsbureau.

Socialdemokraterne er positivt stemt over for idéen, mens det store oppositionsparti Venstre afventer med henvisning til, at man først bør undersøge de udenlandske erfaringer.

- Før vi begynder at overveje det her, så er vi nødt til at kende de udenlandske erfaringer på området lidt nærmere. Det er et meget kompliceret område. Der er positive erfaringer, men der er også negative erfaringer, og derfor er det selvfølgelig relevant at få undersøgt de udenlandske erfaringer, siger sundhedsordfører Sofie Løhde (V).

Læs mere: Venstre smækker babylugen i - indtil videre

Læs mere: Hittebarn lå udendørs i syv timer

Og det er en vigtig pointe, mener Lillian Bondo, som peger på, at undersøgelser af overvågede babyluger i udlandet viser, at det sjældent er de unge mødre, som afleverer deres børn. Det er i højere grad unge mænd eller ældre mennesker, uddyber hun.

- Det vil være et kæmpe svigt af den kvinde, der føler sig nødsaget til at indlevere sit barn i en babyluge. I Danmark har vi et fantastisk godt system med et åbent og gratis graviditetsundersøgelsesprogram, vi har mulighed for gratis fri abort, vi har gratis fødselshjælp og gratis sundhedspleje til alle familier. Babyluger er ikke nogen god løsning for hverken mor eller barn, siger hun.

Læs mere: Hvem ejer denne sportstaske?

Lillian Bondo forklarer, at der er grund til at formode, at det især er unge, ugifte kvinder fra hjem, hvor det ikke er acceptabelt at få børn eller illegale indvandrere, der giver deres nyfødte børn fra sig. Og løsningen på problemet vil derfor ofte være mere oplysning, forklarer hun.

- Det, vi kan gøre bedre i Danmark, er at være opsøgende over for de områder, hvor man ved, at der er større risiko for, at kvinder er usikre på, hvad der skal ske, når de bliver gravide. Vi skal blive bedre til at sikre seksualoplysning til unge, og der skal være åbent tilbud om svangerskabsforebyggelse og oplysning om abort og oplysninger om de muligheder, der er, når man er gravid og skal have et barn. Og så skal vi have en åben information til de mennesker, som bor illegalt i Danmark.

DEBAT: Hvad mener du om babylugerne? Del din mening herunder eller på www.facebook.com/berlingske

Kommentarer

Babyluger

Er det bedre at babyerne bliver lagt et andet sted, med stor fare for døden til følge? Er de så heldige at blive fundet, så kender de heller ikke deres forældre.
Lad os gi' møderene en mulighed for at aflevere deres baby, et sted hvor der vil blive taget vare på dem.

Synøve

Tror du virkelig, at det er mødrene, der smider børnene ud?

Er der andre løsninger?

Babylugerne er ikke den mest ønskværdige løsning i den perfekte verden. Men jeg går ind for den. Lad os få babylugerne. Verden er ikke perfekt, og babylugerne kan spare livet for spædbørn, som ellers ville ende i en container eller på bunden af en sø.
Så lad os få denne løsning indtil de bedrevidende omsorgspersoner magter at løse problemet på andre måder.
Personligt ville jeg hellere vokse op og være i live uden at kende mine forældre, end jeg ville kasseres (dræbes) af magtesløse forældre, som de bedrevidende ikke evner at hjælpe tilstrækkeligt.

XVI

Det ene udelukker vel ikke det andet?

Man kunne måske sige, at hvis man indfører babyluger, vil det medføre et endnu større ansvar for at udføre opsøgende hjælpeforanstaltninger, sådan at de 2 ting går hånd i hånd, og sammen giver en endnu bedre løsning? Desuden kan man ikke krænke en rettighed, der ikke længere eksisterer: At barnet har ret til at blive passet af sine egne forældre hvis det er muligt - hvis nogen afleverer barnet, er det jo netop ikke muligt længere - forældrene har bestemt at det ikke er en mulighed. De rettigheder mener jeg er møntet på andre situationer (som fx situationen med den adopterede pige Masho), og jeg mener ikke de kan bruges i denne situation. Og hvad med de babyer, som forældrene der ellers ville have afleveret i en babyluge men for nuværende er nødt til at beholde? Hvordan bliver de behandlet idag? Som uønskede? Kunne det endda tænkes at de børn er desamme som bliver vanrøgtet og misbrugt? Kunne man undgå at ødelægge en menneskeskæbne med vanrøgt, hvis der var mulighed for at aflevere babyen? Der står 1000vis af parate adoptivforældre klar til at tage de uønskede børn, og forvandle dem til højt ønskede værdsatte elskede børn. Som en biting....samfundsøkonomisk ville det måske også være en god investering. Babylugerne koster ikke andet end en varmepære, mens man kunne spare menneskeskæbner der kunne koste millioner i forsorg, tvangsfjernelse, psykiatrisk behandling mm? Politikere: Kom nu og tillad de babyluger!!

I disse politisk korrekte tider...

I disse politisk korrekte tider er det at miste rettigheder det værste! Så hellere en sten om benet og ned i søen...

Gamle damer og unge mænd kan også smide babyer i containere, søer og andet godt.

Det er simpelthen utroligt at se en jordemoder argumentere for at det er et uønsket barns "ret" at leve under uønskelige forhold hvis han/hun altså overlever den første uge!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden