Kaserners skæbne afgøres til foråret

Til foråret bliver det besluttet, hvilke kaserner der skal lukkes i forbindelse med forsvarsforliget. Den politiske beslutning vil bero på en militærfaglig vurdering.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau
ARKIVFOTO. Foto: Søren Bidstrup

Først når Forsvarskommandoen til foråret kommer med sin militærfaglige vurdering, vil politikerne beslutte, hvilke kaserner der må lade livet.

Det fortæller den konservative forsvarsordfører, Lene Espersen (K), kort inden regeringen og forligspartierne ventes at præsentere et nyt forsvarsforlig.

- Der har været et ønske - ikke mindst fra forsvaret selv - om at lave en slankere organisation, og det betyder blandt andet, at man vil prøve at samle soldaterne fagligt på færre kaserner inden for de specialer, de har, og det er klart, at når man samler soldaterne, så er der nogle kaserner, der bliver overflødige, siger Lene Espersen, der kalder det en »smertelig beslutning« at lukke kaserner, fordi de har stor betydning for de områder, de ligger i.

- Derfor har vi valgt at sige, at det må være en militærfaglig vurdering - hvilke kaserner mener forsvaret selv, der er overflødige - der må danne grundlag for den politiske beslutning, der skal træffes, siger hun.

Forligspartierne mødes i Forsvarsministeriet klokken 14 for at få de sidste detaljer i aftalen på plads. Tidligere fredag blev parterne dog enige om den største knast i forhandlingerne, nemlig antallet af værnepligtige.

Regeringen ønskede oprindeligt helt at suspendere værnepligten, men det kunne de borgerlige partier ikke acceptere. Nu bliver værnepligten fredet frem til 2020.

Antallet af værnepligtige beskæres dog fra 5.000 til 4.200, til gengæld giver man forsvarsministeren mulighed for at skrue op for antallet, hvis der for eksempel er udsigt til større missioner.

- I og med at vi skulle give os på at reducere antallet af værnepligtige, så har vi valgt den model, hvor den til enhver tid siddende forsvarsminister bliver bemyndiget til at skrue op for antallet af værnepligtige, hvis der bliver behov for det, siger Lene Espersen, der samlet set er »meget glad« for forsvarsaftalen, der blandt andet giver mulighed for at føre en aktivistisk udenrigspolitik.

Også Dansk Folkeparti, der tidligere truede med at blokere for aftalen, jubler over, at værnepligten bliver bevaret.

- Min største politiske sejr i mit korte politiske liv! Værnepligten bevares! Og værnepligten bevares på et robust niveau. Hurra! Det er svært at få armene ned, skriver Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, på sin Facebook-profil.

Samlet set betyder forliget besparelser i forsvaret for 2,7 milliarder kroner. De penge indgår i finansieringen af den skatteaftale, som regeringen i sommer indgik med Venstre og de Konservative.