Kinnocks afgørelse lækket op til valgkamp

BT gik i gang med at arbejde med indholdet af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks lækkede skatteafgørelse cirka én uge før, der blev udskrevet valg i 2011. Det øger mistanken om en politisk lækage, lyder vurderingen.

Foto: Henning Bagger

Statsministerparret Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skatteafgørelse landede på BTs redaktion, omtrent én uge før valgkampen blev skudt i gang 26. august 2011.

BT har kategorisk afvist at oplyse noget som helst for den igangværende skattesagskommission om omstændighederne bag lækagen af Thornings afgørelse. BT vil intet sige om kilden eller læktidspunktet.

Men Berlingske kan onsdag aften fortælle, at BTs journalister første gang blev præsenteret for skatteafgørelsen på redaktionen og gik i gang med at bearbejde indholdet, cirka én uge før daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev folketingsvalg. Kilderne bag denne oplysning har betinget sig anonymitet.

Læs mere: Få overblik over skattesagen

Læs mere: Troels Lund afviser at ville lave skatteafgørelse om

Løkke holdt valgtidspunktet på meget få hænder. Men oplysningen om, at BT-journalisterne fik kendskab til afgørelsen én uge før valgudskrivelsen, kan pege på, at lækagen skulle bruges som våben mod Thorning i valgkampen, lyder vurderingen. Med afsæt i afgørelsens indhold skrev BT den 8. september 2011 - én uge før folketingsvalget - at Thorning i seks år uberettiget havde modtaget Kinnocks fradrag.

»Det tyder på, at nogen ville ramme Thorning«

- Det interessante ved denne lækage er, om det har været en politisk betinget lækage for at skade en statsministerkandidat, eller om det har været en såkaldt whistleblower, som ville afdække, at magtfulde mennesker uretmæssigt var sluppet for at betale skat. Hvis det, Berlingske lægger frem, er rigtigt, altså at det sker lige op til valgudskrivelsen, er det med til at sandsynliggøre, at der er tale om en lækage fra det politiske system. Det tyder på, at nogen ville ramme Thorning, siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Den igangværende skattesagskommission undersøger netop læk og magtmisbrug i sagen. Under høringerne i kommissionen er det kommet frem, at op mod 20 personer havde adgang til skatteafgørelsen i 2010. Københavns Politi har tidligere indikeret, at daværende departementschef Peter Loft, tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og rådgiver Peter Arnfeldt er blandt de hovedmistænkte.

Læs mere: BT vil tage kildebeskyttelsen til Højesteret

- Er der en kobling mellem læk og folketingsvalg, er Peter Loft den af de tre personer, der har haft mindst sandsynlighed for at vide, at der kom et folketingsvalg. Arnfeldt er nummer to, og Troels Lund er nummer ét, konstaterer forskningschef Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Troels Lund i Løkkes inderkreds under valg

Under valgkampen holdt Løkke dagligt de såkaldte høvdingemøder med en snæver kreds på ca. 10 personer, bl.a. politisk ordfører Ellen Trane Nørby, gruppeformand Kristian Jensen og chefstrateg Claus Hjort Frederiksen. Efterfølgende briefede Løkkes rådgiver, Mikael Børsting, en udvalgt skare om dagens strategi. Den gruppe bestod af Venstre-folketingsmedlemmerne Troels Lund Poulsen, Søren Pind og Peter Christensen.

Troels Lund Poulsen, som er mistænkt i skattesagen for at forsøge at omgøre Thorning og Kinnocks skatteafgørelse, tilhørte således Løkkes inderkreds op til valget.

Læs mere: »Hvad foregår der?« - »Er du sikker på, du vil vide det?«

Men Lund Poulsen afviser at have kendt til valgudskrivelsen. Via Venstres pressetjeneste fastslår Lund Poulsen, at han har svaret på undersøgelseskommissionens spørgsmål og ikke har yderligere kommentarer.

- Men jeg vil dog gerne slå fast, at jeg ikke har haft noget kendskab til, hvornår statsministeren ville udskrive valg til Folketinget, skriver Lund Poulsen.

Læktidspunktet vigtigt

Spørgsmålet om læktidspunktet er tidligere blevet diskuteret. I oktober 2011 skrev dagbladet Politiken under overskriften »Ulovlig Thorning-lækage blev gemt til valget,« at BT havde siddet på afgørelsen i en måned, altså at lækagen skulle været sket i midten af august 2011. Artiklen byggede på én kilde, professor Aage Michelsen, som blev citeret for at have modtaget afgørelsen fra BT omkring en måned får valget. Men Politiken dobbelttjekkede ikke tidspunktet for den tilsendte e-mail, og da professoren fandt e-mailen, viste det sig, at den i stedet var sendt 31. august, altså 16 dage før valget. Chefredaktør Olav Skaaning Andersen var »chokeret over, hvor lemfældig Politiken omgås fakta.« Politiken kaldte det en »misforståelse,« men fastholdt, at historien om, at BT havde haft afgørelsen i omtrent en måned før valget, var korrekt.

Om læktidspunktet tilføjede Skaaning Andersen dengang:

- Vi har haft en kort researchperiode, hvor vi har bedt eksperter forholde sig til sagen. Det er ikke en måned før, men jeg vil ikke ind på hvor længe før.

Læs mere: Vidner i skattesag skal undgå pressen

Lander afgørelsen på redaktionen en uge før valgudskrivelsen, er det således tæt på en måned før valget. I dag har Skaaning Andersen »ingen kommentarer« til læktidspunktet, eller hvornår BT begyndte at arbejde med Thornings afgørelse. Han henviser til, at han har skattesagskommissionens ord for, at han ikke behøver at udtale sig. Skaaning Andersen vil end ikke kommentere, om han mener, at BT gjorde sig sårbar for beskyldning om en politisk kampagne ved at bringe en kritisk historie om Thorning én uge før valget.

Forsningschef: BT holdt bevidst på nyheden frem til valget

Forskningschef Roger Buch antyder, at BT bevidst holdt på afgørelsen frem mod valget.

- Man får afgørelsen næsten en måned inden valget og smider så historien en uge før valgdagen. Jeg synes, at BT bruger rigtig lang tid på den bombe, siger Roger Buch.

Peter Brüchmann stod i 2011 i spidsen for BT, men har siden forladt chefredaktørstolen. Han vil ikke gå i detaljer med perioden, fra BT fik afgørelsen, til avisen 8. september 2011 bragte historien om det uberettigede fradrag.

- Men for at undgå spekulation om, at vi var ude i et politisk ærinde, var den eneste mulighed at gemme historien til efter valget, og så ville vi først gøre os skyldige i at svigte de redaktionelle principper. Derfor måtte vi tage det skrald, det dengang gav med bl.a. vrede læserhenvendelser, siger Brüchmann.

Læs mere: Sådan forklarede BT-ansatte deres rolle i skattesagen

På spørgsmålet, om BT overvejede slet ikke at bringe nogen historie, når det uberettigede fradrag skyldtes en fejl i skat og forholdet under alle omstændigheder var forældet, svarer Peter Brüchmann:

- Nej. Der havde været så megen polemik om, at afgørelsen ikke blev lagt frem. Så selv hvis der ikke havde stået noget om et uberettiget fradrag, var præmisserne for selve afgørelsen så væsentlige, at de også havde været en historie.

Københavns Politi har i 14 måneder forgæves forsøgt at opklare lækagen til BT. Både Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt har nægtet at stå bag lækken.