KL: Regeringens jerngreb forhindrer besparelser

Kommunerne skal frem mod 2020 bidrage til en effektivisering for et tocifret milliardbeløb, men de stramme krav til kommunernes anlægsbudgetter spænder ben, mener KL-formanden.

Michael Korsgaard Nielsen (BNB) Michael Korsgaard Nielsen (BNB)

Stordrift og effektiviseringer kræver massive investeringerne i skoler, plejehjem og anden infrastruktur. Men på trods af bugnende kommunekasser flere steder i landet, forhindrer det kommunale anlægsloft kommunerne i at bygge løs.

»Det er ikke klogt at holde de kommunale anlægsinvesteringer kunstigt nede,« sagde KLs formand, Erik Nielsen (S), fra talerstolen torsdag til det årlige kommunaløkonomiske forum.

»Kommunerne har brug for et fortsat højt anlægsniveau, hvis vi skal holde dampen oppe på effektiviseringskedlen,« lød det videre.

I regeringens 2020-plan lægges der op til, at kommunerne skal hjælpe med at finde 12 milliarder kroner i effektiviseringer, men det mener KL-formanden altså, at anlægsloftet, der i 2013 var på 18 milliarder kroner, forhindrer.

Erik Nielsen er allerede gået til kamp mod de afskedigelser, som, han mener, har ramt kommunerne hårdere end staten og regionerne. Også i forhold til anlægsloftet mener Erik Nielsen, at kommunerne i for høj grad har holdt for.

Man bør ifølge ham se det offentlige som en helhed i stedet for stat, regioner og kommuner.

»Det kan godt være, at der er et loft for de samlede offentlige investeringer. Men også her er det nødvendigt at se på tværs at sektorer og altså også på tværs af stat, regioner og kommuner,« siger han.