Klapjagt på de dygtige

Merete Riisager (LA) Merete Riisager (LA)
Merete Riisager (LA) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Da min morfar var ung, arbejdede han sig fra en tilværelse som fattig bondedreng til fabriksejer gennem hårdt arbejde, opfindsomhed, gode sociale færdigheder og fornemmelse for købmandskab. Han startede ud som smed og hamrede sko på hestene og endte med en fabrik med højteknologisk udstyr, der blandt andet leverede elementer til skibsindustrien. Da min morfar var ung, dengang i efterkrigsårene, fandt virksomhedsudvikling sted – på det helt principielle plan – nogenlunde som i dag: Ved at aflæse markedet, prøve sig frem og lære af sine erfaringer – hurtigt. Men til forskel fra nu var min morfars hverdag langt mindre præget af at skulle leve op til uendelige lister af krav fra myndighederne, der ikke havde noget med virksomhedens kerneprodukt eller værdiskabelse at gøre.

Vi kommer ikke tilbage til det Danmark, hvor min morfar og hans partner skabte deres virksomhed – og det skal vi heller ikke. Lovgivning, der sørger for, at virksomheder passer på naturen, og at regnskaber lægges tilgængeligt for alle og ikke bare figurerer på et stykke karduspapir, er til gavn for både virksomheder og samfund. Men at vi i dag har fået en tilvækst af regulering, der reelt ikke har nogen praktisk betydning – udover at mistænkeliggøre og besværliggøre hverdagen for de mennesker, der arbejder hårdt, tager personlige risici og skaber arbejdspladser for andre – er trist for alle, og det trækker Danmark hastigt nedad.

Vi har fået en kultur, hvor man kan skabe sig en politisk karriere ved at skælde ud på de mennesker, der skaber den velstand, vi alle lever af. Smålighed og misundelsesretorik er blevet dagens orden. Ikke bare for den yderste venstrefløj, men også langt ind i de ”ansvarlige regeringspartier” Socialdemokraterne og De Radikale. Resultatet er, at vi vil efterlade kommende generationer med mindre velstand og færre muligheder end dem, vi selv har nydt godt af. Det er tåbelighedens holdeplads.

Et godt eksempel er de skattelister, der skal give borgerne et overblik over, om virksomheder betaler selskabsskat i Danmark. Skattelisterne betyder intet i forhold til skattemyndighedernes skatteindkrævning, de vil ikke ændre på, hvordan virksomhederne indbetaler skat, OG de giver intet retvisende billede af, i hvor høj grad en virksomhed bidrager til samfundet – eksempelvis gennem punktafgifter og skatter betalt af medarbejderne.

Alligevel kan man læse på Dan Jørgensens (S) blog at: ”…med listerne er det nu også offentligt, at ikke alle virksomheder har ren samvittighed. Forleden viste en undersøgelse, at hele 110.000 virksomheder – eller hvad der svarer til to ud af tre virksomheder i Danmark – ikke betaler en krone i selskabsskat.” Og videre: ”Det er virksomheder, der bruger vores offentlige veje, nyder godt af danskernes høje uddannelsesniveau og ikke skal spekulere på udgifterne, hvis en medarbejder bliver syg, for det tager staten sig af. Men når det kommer til samle regningen op, er de altså ikke med.” Der er skruet godt op for snylterretorikken. Rationale er det derimod småt med.

Forleden kunne man ligeledes opleve den ellers fornuftige Nadeem Farooq (R) forsvare skattelisterne og argumentere for, at ”virksomhederne jo også skal bære et ansvar”. At skattelisterne ikke har nogen praktisk betydning i forhold til virksomhedernes ”ansvar”, forsvinder ud til venstre for den radikale skatteordførers øjesyn.

Det er ikke længere op til neo-marxisterne i Enhedslisten at bruge en argumentationsform, der mere end indikerer, at mennesker, der driver virksomhed, formentlig ikke har rent mel i posen. Når gartnerierne får skruet så højt op for afgifterne, at de reelt stirrer ned i en afvikling af erhvervet i Danmark, når danske landmænd pålægges en randzone uden skygge af bevis for, at en sådan vil virke efter hensigten, når banker udskældes i en grad, der gør det svært at afgøre, om det i fremtiden vil være muligt at drive en bank som en egentlig forretning, når virksomhederne bliver bedt om at ”tage ansvar” for flere praktikpladser, uagtet at det er dobbelt så dyrt at tage en elev ind i Danmark som i flere af vore nabolande, og når alle virksomheder i Danmark da også lige skal redegøre for, hvordan de vil få flere kvinder i bestyrelsen, uagtet at en sådan indsats næppe vil få nogen betydning for kvinders og mænds karrierevalg i praksis, er der tale om en kuldslået ligegyldighed overfor de driftige, de arbejdsomme og de dygtige.

I Frankrig har man netop indført en millionærskat, der tvinger alle, der tjener mere end en million euro om året, til at betale 75 % i skat. Skatten har fået mange driftige franskmænd til at forlade landet i protest, og skuespilleren Gerard Depardieu har afleveret sit pas med en bandbulle mod den socialdemokratiske regering.

Og i Danmark kan vi sagtens være med. Selvom den millionærskat, S og SF havde planlagt før valget, aldrig blev til noget, skorter det ikke på retorik og helt håndfaste tiltag, der stækker de dygtige. Regeringens nye innovationsstrategi, der blandt andet betyder nye muligheder for dygtige universitetsstuderende, trækker klædeligt – men meget lidt – i den modsatte retning. Man kan således filosofere over, hvorvidt det er lettere for regeringens medlemmer at identificere sig med den dygtige cand. scient. pol. på forreste række i auditoriet, end det er for dem at forstå griseproducenten, minkavleren, gartneren og frisøren.

Uagtet årsagen er der tale om en syg kultur, hvor de driftige hænges ud og mistænkeliggøres, og hvor politikere for længst er holdt op med at skamme sig, når de lægger nye hindringer i vejen for dem, der skal få skibet MS Danmark til at sejle.

Kommentarer

Vi skal jo alle løfte i flok - ikk. sandt ?

"Og videre: ”Det er virksomheder, der bruger vores offentlige veje, nyder godt af danskernes høje uddannelsesniveau og ikke skal spekulere på udgifterne, hvis en medarbejder bliver syg, for det tager staten sig af. Men når det kommer til samle regningen op, er de altså ikke med.”

Denne retorik kunne man også bruge på ca. 2 mio personer i DK, der er på mere eller mindre permanent overførselsindkomst (= selvpensionering før tid). Vi skal alle løfte i flok sagde Stadsministeren i sin nytårstale. Det er meget langt fra virkeligheden, hvor ca. den ene halvdel løfter den anden halvdel. Gælder det "at løfte i flok" dermed også Fattig-Carina, Doven-Robert og andre, der flyver under radaren. Der er jo masser af jobs i DK - vi har bare importeret en hel del polakker, litauere, indere, rumænere etc. til at udføre alle de jobs, som folk på overførselsindkomst åbenbart er magelige til pga. de høje ydelser. De folk udefra, der tager sig af det "grove" i en periode, har jo en helt anden indstilling. I sol og måne virker en "karriere" i det sociale system i DK som en stakket frist.

Permanent på overførselsindkomst

Det lød sikkert rigtig godt lige som du slyngede det ud af munden, men hvor mange drejer det sig om? Er der belæg for at tale så bombastisk om en gruppe man hverken tilhører eller kender noget til?

vedr. Dan Jørgensens kommentar

Dasn Jørgensen henviser til, at 2/3 af firmaerne på skattelisten ikke betaler skat, og dermed "høster" medarbejderne gratis brug af veje og hospitaler.
men medarbejderne betaler da skat i Danmark. Og er der virksomheder, der burde betale skat, men ikke gør det.
Så er min forventning, at SKAT passer deres arbejde og går målrettet efter disse virksomheder. For selvfølgelig skal de betale skat, helt efter gældende lovgivning.

Om kunsten at undervise.

En go´ ny´ år og et barn er født optimist; det begynder med sanselære, læs bogen om Sanselære af Britta Holle, et barn går fra sans til samling med modellervoks, læs bogen Hemmeligheder om modellervoks, dernæst marcipan og dej; læs bogen Lær at tegne med dit barn af Erik Schrader, børn går fra sans til samling ved at tegne med bagepapir lagt over et blad, bladet farvelægges og sættes ind på venstre side i et herbarium med 3-5 hovedpunkter, der tegnes/skrives på højre side om de 3-5 hovedpunkter med en formskrift, li´ som en lærer bruger en tavle, læs hæftet af Christian Clemens Håndskrift – hvordan og hvorfor? Børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser.

Lønmodtager eller selvstændig

Min morfar startede helt fra bunden og endte som proprietær.
En af mine venner var alm arbejder på køleskabsfabrikken Sabroe i Aarhus
og med tilladelse fra sin gamle arbejdskammerat GAL Thorsen fik han lov at bruge Thorsens pressemetoder og fik succes med at presse stålvaske ud. Ikke i Danmark men....i Chicago. Mange har masser af talent og vist initiativ, og det er vel hvad det drejer sig om. Er samfundets krav blevet mere kompliceret end nødvendigt, svinder lysten til at vove pelsen. Det bliver derfor et samfund af lønmodtagere til den pris fremmede firmaer dikterer. Det er et valg Danske politikere har taget med opbakning af flertallet af befolkningen. Sådan er det jo, som en radikal minister udtrykker det. Danmark har f.eks ikke set nye muligheder i grønlandsk minedrift. Ja, sådan er det jo. Man spørger sig selv om universiteterne kunne skabe flere iværksættere, Hvilke interesser samfundet kunne have i at udvikle selvstændige initiativer fra sprænglærde universitets-dimitender, der har lyst til at tage udfordringerne op. Men det er vel de færreste, der har mod på at blive bidt i hånden, i stedet for at blive belønnet for indsatsen.

Bordet fanger...!

Til T. Hansen: Hvis folk virkelig er så materialistiske, at de rejser fra landet alene af økonomiske grunde, ja, så lad dem rejse ad H...... til, de er jo alligevel dårlige danskere, når de kan finde på det.

Men så skal de heller ikke komme igen, når det går bedre i Danmark, eller de selv er blevet fattige og syge i udlandet. Så har de valgt og må krepere i udlandet.

Vi har tidligere haft mange dårlige danskere, der forlod vort land med et par hånlige ord, for så siden at komme krybende og tiggende hjem til de danske kødgryder, når de ikke længere havde nogen penge tilbage. Den slags ros har vi ikke brug for.

Fejl-dianostisering...

Spændende læsning, men jeg synes du rammer forkert i dianostiseringen af problemet; Det er ikke retorikken der er problemet, men derimod de demokratiske rammer, som magtfordelingen i Danmark foregår under. Her er en skarp retorik er mere vigtig end upopulær, men nødvendig politiske reformer.

I demokratiet gælder det om at opnå magt (som i alle andre styreformer) for derved at sætte dagsordenen for hvor Danmark skal bevæge sig hen. Midlet her til er en retorik som kan samle den brede befolkning.

Problemet ligger midlertidig i at kritik af andre (og derved fjerne fokus på egen politik) kan samlet den danske befolkning, mens klare holdninger og visioner splitter befolkningen.

Dette er kilen til problemet som behandles i ovenstående kronik. Det er ikke de akademiske retorikere som er problemet, men problemet ligger derimod i den demokratiske styreform og præmisserne som denne bygger på (den folkelige opbakning).

Folk kan ”nares” til at bakke en politisk leder op – og dette gøre bedst med den rette retorik.

ups...

ups...

Opløftende

Da det kun er de dumme der betaler skat er det opløftende at kun en tredjedel af danske virksomheder ledes af dumme.

En borgmesterstang er en gribetang.

Grønne skattelister fortæller om omsætning og forbrug af resurcer og de er selvfølgelig offentlige for firmaer betaler selskabsskat for oprydning af skrald, for forbrug af landeveje, elektricitet, skoler og hospitaler.

Lyset i mørket

Hvor er det vidunderligt at der trods alt er mennesker der kan se problemet med det danske samfund og som har modet til at sige det højt. Det giver lys i mørket, et håb om at der findes fornuft og vilje til at få samfundet på ret køl igen.
Tak!

Klapjagt på de dygtige !

Det er vel blot et spørgsmål om,at de dygtige må tage et ansvar,for det samfund de tjener deres penge i ?

sygt

Sikke en syg bemærkning, Bjarne Engelbrecht-Nielsen

Mere klapjagt

Det er vel blot et spørgsmål om, at de offentligt ansatte og de på overførselsindkomst, må tage begynde at drage omsorg for de dygtige, for de dygtige tjener alle de penge offentligt ansatte og de på overførselsindkomst har i indtægt.

Bidrage til DK samfund !

Jamen hallo,man skal da tage skat hvor der er indtægter,det er som om almindelig fornuft er ved at være væk.De "bredeste" skuldre må jo også bære det tungeste læs,det med at de betaler en masse indirekte skat,som nogle bønder påstår,er jo en gang ævl,for at undgå at betale skat,og at man eksporterer vore arbejdspladser til f.eks. Kina,er jo at save den gren af man selv sidder på,hvis mennesker ikke har job,kan de jo heller ikke købe de produkter der fremstilles f.eks. i kina,hvor der ingen,eller meget få miljøregler er !

'Uagtet årsagen er der tale om en syg kultur,'

Hvis man kikker i psykiatriens lærebøger, svarer den til psykopatiske karaktertræk.

Point, Merete !!!

Du mangler dog lige at fremhæve de bedste studerende fra CBS ikke længere gør deres uddannelser færdige i Danmark før de rejser til udlandet. Årsagen til - og konsekvensen af - dette faktum bør være tydeligt for enhver.

Når mine børn er fløjet fra reden er min virksomhed også. Min rede var dog Danmark - et land som jeg havde kært indtil dine kollegaer på Instituttet for Døve og Blinde (aka FT) fik ødelagt alt.

God jul Merete ;-)

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden