Konservative vil blande klassetrin i Folkeskolen

De Konservative går ind til forhandlingerne om en skolereform med en målsætning om at give skolerne bedre mulighed for at blande elever på tværs af klassetrin.

Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau
Foto: Henning Bagger

Regeringen har taget hul på en skolereform med et forslag om at gøre det vejledende antal undervisningstimer til et minimumsantal, så eleverne får 510 flere timer i hele skoleforløbet. Det glæder de Konservative, der er allerede har sat sig klar ved forhandlingsbordet.

Et af partiets mål er at give skolerne og skolelederne mere frihed, så de for eksempel kan planlægge undervisningen på kryds og tværs af klassetrin, »så alle elever får større mulighed for at blive udfordret på deres niveau«.

- I dag forhindrer en del barrierer, at skolerne kan planlægge undervisningen optimalt – særligt den såkaldte 50 procentregel, som betyder, at eleverne skal have halvdelen af deres undervisning i stamklassen. Den eneste begrænsning i forhold til at danne hold bør være, at eleverne ikke må deles op i permanente hold, så man får en A- og B-skole, siger uddannelsesordfører Mai Henriksen (K) i en pressemeddelelse.

- Ud over det skal det stå den enkelte skole frit at danne hold på alle klassetrin og i den andel af undervisningen, som skolen finder hensigtsmæssig, fortsætter hun.

Ifølge Politiken er ministrene på regeringsseminaret, der slutter tirsdag, blevet præsenteret for et forslag til skolereformen, der blandt går på at gøre det vejledende timeantal på 7.470 til et minimumsantal, så det nuværende minimumsantal på 6.960 timer bliver afskaffet.

Det stemmer fint overens med de Konservative planer om, at »Folkeskolen skal være så faglig stærk, at den er et naturligt førstevalg, uanset hvor man bor«.

- Derfor er jeg glad for, at regeringen har lyttet til Konservatives krav om at give eleverne i folkeskolen flere undervisningstimer ved at gøre det vejledende timetal til minimumstimetallet. I dag er der en forskel på 510 timer, hvilket betyder, at timetallet for en elev fra 1. til 9. klasse kan svinge med næsten et helt skoleår fra kommune til kommune, siger Mai Henriksen.

Hverken Kommunernes Landsforening (KL) eller Danmarks Lærerforening har lyst til at kommentere på Politikens oplysninger, før der er noget mere konkret fra regeringen på reformudspillet.