Seneste nyt

Kulturel opløsning

Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det er ikke sært, at gymnasielever raver stangdrukne rundt i Prag og opfører sig af helvede til.

Det er ikke sært, at gymnasielever raver stangdrukne rundt i Prag og opfører sig af helvede til. Det er heller ikke sært, at rationalismen er den herskende tankegang i dagens Danmark. Det er en naturlig følge af de holdninger, børnene præges af i skolerne.

Jeg fik et chok, da jeg i 2007 begyndt som lærer i samfundsfag i gymnasiet og så, hvad sociologi-delen indeholder. Sociologi er en del af samfundsfag, der handler om grupper og fællesskaber og om, hvad et menneske er og hvordan dets identitet skabes. Eller rettere, hvordan man selv skaber sin identitet. For i de fleste samfundsfagsbøger er udgangspunktet, - der leveres som et fastslået faktum, - at vi lever i det sen-moderne samfund, hvor INGEN traditioner eller normer har gyldighed, før man selv har valgt dem. Sådan er det bare! Dengang i landsbrugssamfundet og industrisamfundet var det godt nok anderledes. Men dengang levede man også i slægter eller familier og havde et religiøst eller politisk fundament for sine holdninger. I dag lever man i videnssamfundet, der er fundamentalt anderledes end fortiden og man har intet fundament. Kun det man selv vælger at gøre til sit fundament. Tidligere slægtleds erfaringer er ubrugelige. Forældre-autoritet er derfor slet ikke en mulighed.

Fra 2005 og frem er samfundsfag på C-niveau blevet obligatorisk for alle gymnasiaster og HF-elever. Og husk, at vi her taler om 70 % af en årgang! De tvinges igennem dette kulturelle syrebad. Det kaldes ”kulturel frisættelse”. Den slags teorier, serveres som sagt som fakta uden at gøre opmærksom på, at der naturligvis er ligeså mange seriøse folk, der mener det modsatte.

Teorien om kulturel frisættelse er det samme som aktiv opløsning af vores kulturelle fundament, der består af kristendommen, familien og nationen – Gud, Konge og Fædreland. Det nedbrydes systematisk i vores skolesystem. Jeg ved godt, at der stadig er ganske få skoler tilbage, hvor man synger morgensang, hvor man fortæller Danmarkshistorie og kristendomshistorie og deltager i juleafslutning i kirken. Jeg ved også godt, at der er ganske få familier, der gør det samme. Men de fleste skoler og familier har opgivet og har overgivet sig til opløsningen og den kulturelle frisættelse, hvor kun de ting man aktivt vælger til har gyldighed. Men hvem har selv valgt sine forældre, sit fædreland, sin religion sit sprog? Alle de ting, der betyder noget og som vi har et ansvar for at føre videre.

Jeg forstår godt, at gymnasieeleverne ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i dag. Hvor skulle de have det fra? Og jeg forstår også godt, hvorfor de efter de voldsomme drukture og hærværksture ender med den rationalistiske tankegang, hvor man kun tillægger sin egen fornuft værdi. Der er jo ingen, der har taget ansvaret for deres kulturelle opdragelse. Der er ingen, der har set det som deres opgave at give dem del i den åndelige arv, som har været tidligere slægtleds daglige brød. De er blevet svigtet. De har fået stene for brød. Det har ført til en accelererende kulturel opløsning, som det vil tage mange, mange år at rette op på. Hvis der altså overhovedet er nogen, der tør begynde på den opgave.