Lærerne vil gerne undervise mere

Danske folkeskolelærere er klar til at undervise mere for at leve op til regeringens mål om mere undervisning, men så skal skoledagen laves helt om, lyder det fra lærerne.

Tidsrøvere som lokaleskift og oprydning skal minimeres til fordel for mere fordybelse, mener lærerne. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Der har hele tiden været én ubekendt faktor i regeringens folkeskoleudspil: Vil lærerne gå med til at undervise mere for at få økonomien til at hænge sammen?

Det spørgsmål sparker Danmarks Lærerforening nu til hjørne og kommer i stedet med et alternativt forslag om at undervise eleverne i længere tid ad gangen, så der ikke bliver brugt så meget spildtid på lokaleskift og oprydning.

»Vi prøver faktisk at gøre det, som regeringen siger – nemlig at tænke undervisningen på en anden måde,« forklarer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Krumtappen i regeringens folkeskoleudspil er, at børnene skal undervises langt mere, og derfor er lærerne nødt til at ændre deres overenskomster, så de bruger mindre tid på forberedelse.

I et syv sider langt notat beskriver foreningen, hvordan de støtter en mere sammenhængende skole- og undervisningsdag, men også at en forudsætning er, at man gør op med den klassiske tankegang om, at en lektion varer 45 minutter.

Laaang skoledag

»Vi kan give eleverne 25 undervisningstimer om ugen, hvis vi tænker nyt og dropper lektionsopdelingen. Nu laver vi nogle sammenhængende forløb, som for vores skyld gerne må være flere timer i træk,« forklarer Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningens tanke er at give lærere og elever rum til at kunne fordybe sig og arbejde igennem i flere timer i træk med et projekt, uden at blive afbrudt af klokken. Gerne i sektioner på op til tre eller fem timer.

»Hvis man stadig vil have 45 minutters lektioner, så vil vi stadig have en masse, der skal forberedes hver dag, og så tror jeg ikke, at vi kan lave den her model. Vi er nødt til at lave aftaler om lærernes arbejdstid ud fra den virkelighed, vi har,« siger Anders Bondo Christensen og understreger, at han hele tiden har været positiv over for regeringens målsætninger, men at han bliver »kras i tonen«, når undervisningsministeren beskriver en virkelighed, som han ikke genkender.

Striden om arbejdstiden

Torsdag begyndte de første forhandlinger mellem KL og de 507.000 kommunalt ansattes organisationer. Det er her, det afgøres, hvordan lærernes arbejdsdag fremover skal sammensættes, og det er her, regeringen forventer at få en hjælpende hånd med at få opfyldt målet med, at lærerne bruger mere tid i klasselokalet. Op til forhandlingerne har KL flere gange understreget, at rammen er smal, og at de vil gå langt for at få kravene igennem.

Chefforhandler for KL, Michael Ziegler (K), ønskede torsdag ikke at kommentere lærerforeningens forslag, men børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for meldingen fra lærerne.

»Det er godt, at Danmarks Lærerforening tager så godt imod indholdet af den vision, vi har for fremtidens folkeskole og er meget konkrete i forhold til ideen om en sammenhængende dag,« siger hun.

Antorini holder fredag første møde med partierne i forligskredsen bag folkeskolereformen.

Læs mere: Se folkeskolereformens hovedpunkter

Web-tv: Undervisningsministeren fremlægger reformen for folkeskolen

 

Kommentarer

Skud fra hoften.

Så kom DLF på banen. Og som lærer og speciallærer må jeg desværre sige, at det mere bærer præg af panik end af noget, der virkelig er gennemtænkt.
Når hele inklusionsproblematikken medtænkes, ligner det for mig mere end noget andet en effektiv opskrift på kaos.
Et lærerkorps, der i årevis med hjælp fra kommunernes PPR rådgivninger, har haft held til at få anbragt rigtig mange elever i andre læringsfora end de såkaldte normalklasser, skal nu både have de forviste hjem i folden igen, samt på pædagogisk vis administrere flere timer lange læringsflader.
Tilfældige skud fra hoften duer ikke, der skal altså mere realitetssans og omtanke til.

CROSSROAD

DK har råd til at bruge 180 millioner på Uffes latterlige gøjler Cirkus, så har Dk da også råd til at bruge kassen på vores fælles skole. Da jeg gik i folkeskolen gik vi også i skole om lørdagen til kl 14. Måske er det her løsningen ligger. Eleverne skal også i skole om lørdagen til kl 14. Og så skal der sættes ind mod uro og ballade fra nogle elever.
Mr. Slowhand
Erik Carlsen

Om stedtillæg.

Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 velfungerende deltagere, lærere er altid til stede.

Giv klasselærere et stedtillæg for at bo i skoledistriktet og faglærere kørepenge for at undervise hobbyhold på naboskoler.

Lærerrådet vælger en skolebibliotekar og forældreforening en skoleleder i et åremål som praktiklærere for unge lærere, viceskoleleder er fysioterapeut og idrætslærer og sognebetjent er pedel, færdselslærer og idrætslærer med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads.

Lad ikke lærerforeningen ødelægge mere for samfundet

Eleverne er forskellige, skolerne er forskellige og lærerne er forskellige. Lad skolelederne være ledere og mål dem på elevernes karakterer, som så skal til eksamen hver 3die måned. Bondo kan blive hjemme på sit kontor og surmule med de andre LO betontosser.

Afsløret

"Vi kan give eleverne 25 undervisningstimer om ugen"

Ja, men er det ikke det undervisningstal, som forskellige lærere har postuleret i blogkommentarer?

Nej

Det DLF lægger op til her, er undervisning i 25 klokketimer. Det der har været postuleret, og som er sandt for flertallet af lærere, er 24 - 25 lektioner á 45 minutter.

Talfusk

Folkeskolens rejsehold konkluderede, at en gennemsnitslærer brugte 35% af sit ugentlige timetal i klassen. Lærerforeningen angiver selvfølgelig en lidt højere procent, vist 41%.

Hvis gennemsnitslæreren skal undervise 25 klokketimer fremover, svarer det til 67%.
Så meget ekstra ville lærerforeningen aldrig gå med til.

Kender lærerforeningen slet ikke eleverne?

"...rum til at kunne fordybe sig og arbejde igennem i flere timer i træk med et projekt, uden at blive afbrudt af klokken. Gerne i sektioner på op til tre eller fem timer."

Der er stor forskel, meget stor forskel, på børns lyst og evne til at fordybe sig.
Fordybelsesforløb på 3 - 5 timer !
Mange elever er for længst stået af. Og de, der er stået af, vil uvilkårligt forstyrre de andre med kontakt og med uro.

Forslaget kunne bruges i en niveaudelt skole, for den fordybelsesegnede halvdel af eleverne.

Bravo!

Tanken om længere undervisningsforløb end de tre kvarter, lyder fornuftig og er absolut en vurdering værd. Lidt længere pauser mellem "timerne" bør også indtænkes, for både lærernes og elevernes skyld.

Når nu lærerne har vist, at de er idérige og kan udtænke smarte løsninger der giver mere undervisningstid uden at koste noget, er der så også nogle idéer til andre rationaliseringer, der kan frigøre tid? Jeg forestiller mig, at der måske er ligegyldigheder der helt kan fjernes fra skolens domæne.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden