Ledende S-politiker: Akutjob er en nødløsning

Den socialdemokratiske regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen mener ikke, at regeringens akutjob løser de reelle problemer i forbindelse med dagpengereformen.

En nødløsning. Sådan betegner Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, regeringens akutjobpakke.

I et interview med ekstrabladet.dk siger regionsrådsformanden, at akutjobbene ikke løser de reelle problemer, som forkortelsen af dagpengeperioden fører med sig.

- Det er nogle nødløsninger, man forsøger sig med. Det er, hvad det er. Man kan ikke kalde det andet. Jeg ved ikke, om de selv mener, at det er andet. Men det virker som om, at de forsøger at redde noget, siger Vibeke Storm Rasmussen, betegner manglen på kvalificeret arbejdskraft som det største problem på det danske arbejdsmarked.

- Man er simpelthen nødt til at lave nogle ting, som også kan række på den lange bane, og som virkelig flytter vores samlede arbejdsstyrke opefter, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Jeg tror, at hele Folketinget har undervurderet, hvor alvorligt problemet er. Jeg har ikke hørt nogen i Folketinget snakke om de her ting. Vi andre har forsøgt at påpege det ad flere omgange, men de har slet ikke talt om det i Folketinget, siger regionsrådsformanden.

Vibeke Storm Rasmussens partifælle, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), svarer på kritikken med en skriftlig kommentar til ekstrabladet.dk.

- Vibeke Storm Rasmussen har ret i, at man formentlig undervurderede problemet, dengang man besluttede reformen og ikke mindst indfasningen af den, udtaler ministeren.

- Derfor er det godt, at vi med Enhedslisten forlængede indfasningen af reformen et halvt år og flere gange har udvidet jobrotationsordningen. Og ikke mindst at vi har vedtaget den uddannelsesordning, som sikrer uddannelse og forsørgelse til dem, der måtte opbruge deres dagpenge efter nytår, lyder det fra Mette Frederiksen.

BNB

Kommentarer

Regeringen = plattenslagere

Der kommer en løsning i morgen, denne regering er efterhånden til grin, skrigeskinken Mette Frederiksen fortsætter i det uendelige, med hendes fjollede plat,
hun er simpelthen utålelig.

Ingen problemer

Der er ingen problemer med dagpengereformen. Den betyder blot at eftersom dagpengeperioden er sat til 2 år, får man ikke dagpenge når man har været ledig i over 2 år. Det kan vel ikke være så overraskende. Hvis ikke man har noget forsørgelsesgrundlag fortsætter man endda med kontanthjælp. Og for de som kan forsørge sig selv: er det ikke rimeligt at de efter 2 år så forsøger sig selv istedetfor at vi andre skal gøre det. Jeg gentager: de som KAN FORSØRGE SIG SELV skal, efter at have levet af vi andres penge uden at have behov for det i 2 år, forsørge sig selv. Hvor er problemet?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden