Ledigheden er selvskabt

Mogens Camre: Regeringen lider af berøringsangst over for ledigheden. Den tør ikke forklare befolkningen, hvorfor færre og færre mennesker arbejder i Danmark, og derfor er initiativerne for at nedbringe ledigheden ikke noget værd.

Mogens Camre, Tidl. MF MEP
Mogens Camre, Tidl. MF og MEP

Senest har vi set det seneste »rigtig, rigtig« gode forslag, som statsministeren serverede med overbevisende smil, så vi kunne se, at det repræsenterede noget nyt. Forslaget om »akutpakken« er en skatteyderbetalt rotationsordning, som påstås at skaffe job til 12.500 ledige, som står til at falde ud af dagpengeordningen.

Tankegangen er, at arbejde i Danmark er en knapfaktor, som derfor må fordeles – og der skal sendes 25.000 kr. af de arbejdende danskeres penge til at ansætte hver af de 12.500, som er ledige, fordi de ikke kan tjene den foreskrevne løn.

Men arbejde er ikke en knapfaktor i Danmark. Danmark er et højindkomstland med et af verdens højeste forbrug pr. indbygger af goder både fra den private og den offentlige sektor. Problemet er, at det i mindre og mindre omfang er danskerne selv, der producerer goderne, fordi en stigende del af befolkningen ikke kan konkurrere med udlandet, hverken det fjerne eller det nære som Tyskland, Sverige, England og Holland.

Det mest tåbelige, man kan gøre, er at skabe jobs med skatteyderstøtte, herunder jobs i den offentlige sektor, som beskæftiger en større procent af befolkningen end i noget andet land, for derved bliver skattetrykket endnu højere og konkurrenceevnen endnu lavere. Der bliver aldrig fuld beskæftigelse i Danmark, så længe der er politisk tilslutning til, at danskere har ret til at sige nej til at fremstille ydelser, materielle som immaterielle, de selv har brug for, med den begrundelse, at arbejdet ikke er interessant nok eller højt nok betalt.

Vi har over 800.000 mennesker i de arbejdsduelige aldersklasser, som modtager overførselsindkomst. Af dem kunne de 500.000 udmærket arbejde, men det gør de ikke, fordi vi har indført et system, som indebærer, at de har ret til at leve af det arbejdende mindretals indsats. De jobs, de kunne klare, bliver udført i udlandet eller af udlændinge i Danmark, og danskerne kommer ikke i arbejde, før vi tager de jobs tilbage.

Det kræver, at vi ændrer alle centrale forhold: løn, timeeffektivitet, de offentlige udgifter og skatter, så vi kommer på konkurrenceniveau med dem, der har overtaget vore jobs. Indtil det sker, halter Danmark bagefter og kan kun håbe på, at mindretallet fortsat er villigt til at betale verdens højeste skatter uden at få valuta for pengene.