Lene Espersen: Ingen dansk stillingtagen til folkedrab

Den danske regering vil ikke stemple tyrkernes massakre på armenierne under Første Verdenskrig som folkedrab. Det fastslår udenrigsminister Lene Espersen.

Ole Damkjær
Udenrigsminister Lene Espersen. Foto: Keld Navntoft

Udenrigsminister Lene Espersen (K) overlader det til historikerne at afgøre, om tyrkerne under Det Osmanniske Rige begik folkedrab på den armenske befolkning.
 
Det er ikke en opgave for politikerne, fastslår hun, efter at det svenske svar på Folketinget, Riksdagen, torsdag aften vedtog at stemple massakren på op mod 1,5 millioner armeniere som et egentligt folkedrab.

- Regeringens linje er fortsat, at det ikke er en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang. Derfor må spørgsmålet om, hvorvidt Det Osmanniske Rige under 1. verdenskrig begik folkedrab på den armenske befolkning besvares af historikere, understreger Lene Espersen over for Berlingske dk.

Ifølge udenrigsministeren er regeringens holdning dog ikke ensbetydende med, at det officielle Danmark lukker øjnene for de blodige begivenheder, der fandt sted for knap 100 år siden.

- Det betyder ikke, at det dermed fornægtes, at forfærdelige hændelser fandt sted i 1915, påpeger Lene Espersen.

Tyrkisk vrede

Tyrkiet vil ikke anerkende, at armenierne blev udsat for et folkedrab, og den tyrkiske regering reagerer meget vredt, når det bliver påstået. For nylig trak Tyrkiet sin ambassadør hjem fra USA, da udenrigsudvalget i det amerikanske Senat besluttede at stemple massakren på armenierne som et folkedrab.

Og i går blev den tyrkiske ambassadør i Sverige kaldt hjem i protest mod vedtagelsen i Rigsdagen.

Ifølge Lene Espersen er det dog vigtigt at holde sig for øje, at Tyrkiet i de seneste par år er blevet mindre afvisende over for udredning af de historiske kendsgerninger, og at Tyrkiet og Armenien derfor har kunnet forbedre de to landes ellers anstrengte forhold.

- Tyrkiet og Armenien har i oktober 2009 taget skridt imod en normalisering af deres forhold ved at underskrive to protokoller om etablering af diplomatiske relationer og genåbning af den fælles grænse. Et centralt element i aftalen er netop nedsættelsen af en fælles historikerkommission med henblik på bl.a. en upartisk videnskabelig undersøgelse af de historiske optegnelser og arkiver. Men protokollerne skal først ratificeres af de to landes parlamenter, inden de kan træde i kraft og dermed bane vejen for en normalisering af forholdet mellem de to lande. Det håber jeg vil ske, siger Lene Espersen.