Litauens præsident om dansk EU-rabat: Bare rolig - alt vil blive O.K.

Der er grund til optimisme i forhold til en dansk EU-rabat, lyder det fra Bruxelles, hvor politikerne har forhandlet hele natten.

Lithauens præsident, Dalia Grybauskaite, den tyske kansler Angela Merkel og Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt ankommer til ledermøde i Bruxelles. Foto: FRANCOIS LENOIR

Under de natlige budgetforhandlinger i Bruxelles fik Berlingske mulighed for at stille Litauens præsident Dalia Grybauskaite spørgsmål om udviklingen i forhandlingerne i det spørgsmål, som optager Danmark mest, muligheden for at opnå en rabat på en milliard kroner i de årlige danske betalinger til EU.

Præsidenten understregede, at der stadig er tale om meget komplicerede forhandlinger, hvor parterne står langt fra hinanden. Håbet er at finde et kompromis, og derfor fortsætter forhandlingerne, understregede hun.Berlingske spurgte til i hvilket omfang rabatterne været nævnt på dette stadie?

»Hvilke af dem,« spurgte præsidenten og smilede.

»Well, jeg er dansk ...«

»Bare rolig. Alt vil blive O.K.,« sagde præsidenten med et smil, der hurtigt udviklede sig til et bredt grin, der smittede resten af den lille gruppe journalister, som havde fået aftale med præsidenten om et kort møde med pressen.

Præsidenten trak på skuldrene og gav ikke indtryk af, at det danske rabatkrav var blandt hovedforhindringerne som forhandlingerne står lige nu.

Præsidenten, der er tidligere budgetkommissær i EU-Kommissionen, og som var med til at forhandle det sidste syv-års budget på plads i 2005, trak på skuldrene og spurgte, om der var andre spørgsmål.Det var der.

Hvilke tal forventer du? Vi hører niveauer på 960 milliarder euro i forpligtelser ...?

»Hovedproblemet er lige nu ikke så meget om forpligtelser men hovedsageligt om betalingsniveauet,« forklarede Dalia Grybauskaite.

Forskellen på de to poster i budgettet er, at der med forpligtelser er tale om det beløb, som stats- og regeringscheferne afsætter til at blive brugt. Betalinger er det beløb, de regner med, der rent faktisk bliver brugt i perioden. Betalinger er altid lavere end forpligtelser, blandt andet fordi nogle af projekterne ikke altid bliver til noget eller bliver skubbet ind i næste budgetperiode.

»Det er ikke en diskussion, der har fyldt meget i tidligere diskussioner før forhandlingerne om denne budgetramme. I virkeligheden handler syvårsbudgetter om forpligtelser. Men for visse medlemsstater betyder det meget praktisk og politisk - blandt andet i indenrigspolitikken er betalinger blevet vigtige. Men det er lidt kunstigt, for som jeg sagde: I et syvårsbudget er forpligtelserne de vigtigste. Kun i de årlige budgetter taler man normalt om betalinger. Men lige nu er alt på bordet«.

Hvor stort er gabet på betalingssiden (mellem landene, red.)?

»Jeg vil ikke tale om beløb nu, for de forhandles fortsat«.

I sin samtale med journalisterne fortalte præsidenten om, da hun som budgetkommissær i 2005 var med til at lukke de sidste såkaldte MFF-forhandlinger. Dengang blev forhandlingerne afsluttet kl. 04.30.

»Forhåbentlig bliver vi også i stand til at lave en aftale i dag, selv om det fortsat ser meget vanskeligt ud. For første gang ser vi muligheden for en reel budgetnedskæring. Selvfølgelig er det vanskeligt for en række medlemslande, og det er vanskeligt for EU-Parlamentet at acceptere. Derfor er det svært«.

Men du er stadig optimist?

»Ja. Hvorfor skulle vi ellers være her fortsat - tror du virkelig, at vi ville være her, hvis der ikke var en chance«, lød det veloplagt fra præsidenten, der ikke lod sig mærke med, at klokken var lidt i fem om morgenen -og som dermed indkasserede endnu et grin, som hun selv deltog i.

»Men jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle få brug for en tandbørste,« lød det fra præsidenten, inden hun sagde farvel og returnerede til forhandlingerne.