Løkke åbner for flere penge til velfærd | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Løkke åbner for flere penge til velfærd

Den offentlige sektor kan alligevel godt vokse, hvis et borgerligt flertal finder besparelser andre steder, lyder det fra Venstres formand. Borgerlige kritiserer, mens DF roser Løkke for at bløde op.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bliver kritiseret fra flere sider, fordi han overvejer, om det er muligt at lade det offentlige forbrug stige for så til gengæld at skære ned på for eksempel overførselsindkomster: »Jeg tror bare, at for de fleste danskere – det gælder i hvert fald for mig – så er en krone sparet en krone sparet. Hvad enten vi sparer den på udviklingsbistanden eller på det, man rent teknisk kalder det offentlige budget. Eller på overførsler for eksempel.«

Gang på gang har han fastslået, at den offentlige sektor i Danmark ikke bør blive større, men ifølge kritikere slækker partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) nu på linjen og sit politiske prestigeprojekt om et udgiftsstop.

I et interview med Berlingskes politiske site, Politiko.dk, konstaterer Venstre-formanden, at nulvækst »jo kan skrues sammen på mange måder, hvor man stadigvæk fremmer det, man vil«.

»Det er jo ikke sådan: nulvækst-nulvækst-nulvækst, og hvis ikke det er nulvækst, så kan ingenting lade sig gøre,« siger han.

»Nulvækst er på det offentlige forbrug. Så er der store dele af de offentlige udgifter, som er uden for forbrugsrammen. Hvis man sparer på dem, kan man måske godt have noget realvækst. Det afgørende er, om man trækker den rigtige vej.«

Med andre ord: Hvis et borgerligt flertal efter en valgsejr bliver enige om besparelser på bestemte udgiftsposter, så er Løkke åben for at lade den offentlige sektor vokse og bruge mere på velfærd.

Det glæder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han betragter Venstre-formandens udsagn som et tegn på, at »Venstre bløder op på de meget firkantede meldinger om nulvækst og udgiftsstop«.

»Det synes jeg er positivt, fordi det klart vil gøre det nemmere for os at finde enighed efter et folketingsvalg, hvis vælgerne ønsker det,« siger han.

Nulvækst er nulvækst

Det er mere end to år siden, at Lars Løkke Rasmussen gjorde et såkaldt udgiftsstop til partiets officielle politik og dermed etablerede en af de skarpeste skillelinjer i dansk politik.

»Betyder det, at Venstre nu går ind for nulvækst i den offentlige sektor? Ja, det er vores udgangspunkt,« sagde han under Venstres landsmøde i 2012.

Læs mere: Ny analyse: Nulvækst kan koste 38.000 job

Det dækkede over, at udgifter til for eksempel daginstitutioner, skoler, sygehuse og plejehjem holdes i ro og kun stiger i takt med løn- og prisudviklingen, så stat, kommuner og regioner kan aflønne det samme antal medarbejdere og købe den samme mængde varer som hidtil. Den slags skattefinansieret service går under betegnelsen offentligt forbrug.

Modsætningen til offentligt forbrug er primært penge, der udbetales som overførselsindkomster – for eksempel dagpenge, kontanthjælp, SU og folkepension – eller ulandsbistand. Det er den slags udgifter, der ligger »uden for forbrugsrammen«, som Løkke udtrykker det.

De Konservative hører nye toner fra Løkke, og »det må han jo så forklare,« siger partiets gruppeformand, Brian Mikkelsen.

»Nulvækst er nulvækst. Man kan altid sige, at nulvækst er mange ting og finde nogle andre penge, men dem kunne vi så bruge til andre investeringer,« konstaterer han.

»Det politiske signal, vi bør sende fra borgerlig side, er, at vi har den størrelse offentlig sektor, som vi nu engang har. Hvis vi flytter nogle andre penge ind til offentligt forbrug, så bliver den offentlige sektor jo større. Og så er det ikke et reelt udgiftsstop og nulvækst. Så flytter man blot rundt på regnearket.«

Kan ikke genkende Venstres plan

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, kan ikke længere genkende Venstres oprindelige udgave af udgiftsstoppet.

»Jeg vil være skeptisk over for, at man bløder op og sparer på overførselsindkomster for at bruge budgetforbedringen på offentligt forbrug. Så skulle pengene hellere bruges på lavere skat,« siger han.

Sondringen mellem offentligt forbrug og andre udgifter er væsentlig, fordi Dansk Folkeparti går ind for at bruge 0,8 pct. ekstra på velfærd hvert år. Det er selvsagt uforeneligt med nulvækst i det offentlige forbrug, hvilket partiet  – der støtter Lars Løkke som statsminister – ofte bliver konfronteret med.

Læs mere: DF-vælgere blåstempler offentlige besparelser

»Det er glædeligt, at de modererer sig og kommer os i møde, som synes, at der skal være plads til en beskeden realvækst,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl i dag.

Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, bemærker omvendt, at Venstres formand lige som alle andre politikere må læse med i meningsmålingerne, hvor DF ånder Venstre i nakken.

»Han er måske presset af andre end os. Men vi har ikke tænkt os at opgive uden kamp. Danmark har brug for at få en mindre offentlig sektor og mindre offentligt forbrug, hvis vi skal kunne blive et mere konkurrencedygtigt samfund i fremtiden,« siger han.

Socialdemokrater efterlyser svar

Det offentlige forbrug fungerer som målestok for størrelsen på den offentlige sektor. Da VK-regeringen tiltrådte i 2001, brugte Danmark ifølge CEPOS, hvad der svarer til 24,3 pct. af BNP på velfærd. I 2011 var det steget til 26,8 pct. – et niveau som ikke har ændret sig væsentligt under Helle Thorning-Schmidt (S).

Politisk er begrebet helt centralt, fordi SR-regeringen planlægger at bruge 0,6 pct. ekstra om året frem mod 2020. Penge, som partierne vil bruge som krudt i valgkampen for at blotlægge forskellen på rød og blå blok.

Læs mere: Forsker pifter argument bag Løkkes store løfte

Socialdemokraterne og de Radikale har længe langet ud efter Løkke for ikke at anvise, hvor der skal spares, når Venstre vil holde fast i princippet om nulvækst samtidig med, at der bliver flere udgifter til ældre og sundhed. Venstre svarer igen, at man lige som regeringen vil effektivisere den offentlige sektor med 12 mia. kr. og på den måde finde penge til de stigende udgifter.

Socialdemokraterne efterlyser flere svar fra Løkke.

»Hvis ikke der skal skæres ned på folkeskolen eller i ældreplejen, så må det i stedet betyde, at Venstre vil skære i folkepensionen, dagpengene eller kontanthjælpen, for at pengene stemmer, når Venstre samtidig lover massive skattelettelser. Det skaber endnu mere usikkerhed om, hvad det er for et eksperiment, som Lars Løkke vil kaste vores velfærdssamfund ud i,« siger finansordfører Jesper Petersen (S).

Venstre har tidligere gjort det klart, at partiet ønsker at minimere udgifter, der ikke tæller som offentligt forbrug. I finanslovsudspil har partiet foreslået at spare på ulandsbistanden og at genindføre et kontanthjælpsloft over, hvor meget man kan modtage i sociale ydelser.
Forskellen er, påpeger Mads Lundby Hansen fra CEPOS, at Venstres finanslovsforslag holdt det offentlige forbrug i ro, og at partiet ville bruge pengene fra ulandsbistand og kontanthjælpsloft på at sænke skatter og afgifter – og altså ikke på velfærd.

»Der er al mulig grund til at finde budgetforbedringer på dagpenge og kontanthjælp, men det bør ikke bruges på at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større,« siger han.

En krone sparet er en krone sparet

Det er ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen kobler udgiftsstoppet sammen med overførselsindkomster. Før nytår slog han samme takter an i et interview med TV 2 News og udtalte, at der er forskellige metoder, hvorpå man kan nå frem til målet om et udgiftsstop.

»Nogle siger, at den offentlige sektor skal vokse lidt. Hvis de får magt, som de har agt, må vi finde nogle andre metoder. Der kan også være en kombination af metoder. For eksempel er det sådan, at når vi foreslår, at man skærer udviklingsbistanden med 2,5 mia. kr., så er Dansk Folkeparti enige i det. Men det er rent teknisk penge, som du ikke kan regne af på det her med de seks og otte promille,« sagde han til TV 2 News med henvisning til vækstraterne på 0,6 og 0,8 pct., som henholdsvis regeringen og Dansk Folkeparti ønsker:

»Jeg tror bare, at for de fleste danskere – det gælder i hvert fald for mig – så er en krone sparet en krone sparet. Hvad enten vi sparer den på udviklingsbistanden eller på det, man rent teknisk kalder det offentlige budget. Eller på overførsler for eksempel.«

Udgift-stop-stop-stop-stop

Lars Løkke Rasmussen fastslog i foråret 2014 på forsiden af de tre store morgenaviser, at han kun vil være statsminister, såfremt udgangspunktet for en ny Venstre-ledet regering er et udgiftsstop. Det skal ifølge partiformanden finansiere skattelettelser til folk med de laveste lønninger, så den økonomiske gevinst ved at få et job bliver større.

Det var ingen garanti om nulvækst, lød budskabet, men »det er nødt til at være udgangspunktet, at verdens største offentlige sektor holdes i ro,« sagde Løkke til Jyllands-Posten: »Hvis ikke det er det, så er jeg ikke statsminister for nogen regering,« tilføjede han.
I sidste uge tilføjede Lars Løkke Rasmussen håndværkerfradraget på listen over ting, der skal gennemføres, for at han vil sætte sig i Statsministeriet.

Venstre-formanden mener ikke, at hans forsikringer om nulvækst som udgangspunkt og garanti om håndværkerfradraget kan sammenlignes.

»Det her (håndværkerfradraget, red.) handler om noget andet. Om forbrugertillid derude i forhold til nogle mennesker, der helt konkret med deres egen økonomi skal træffe en disposition. Det handler udgiftsstoppet ikke om. Der sidder ikke en familie derude nu, som skal disponere anderledes afhængigt af, om det så er udgift-stop-stop-stop-stop, eller om det er med en promille på eller en promille fra,« siger Lars Løkke Rasmussen til Politiko.dk.

Tophistorier Gå til forsiden