Løkkes børnecheck-sejr: Så lille er besparelsen | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Løkkes børnecheck-sejr: Så lille er besparelsen

I de første år er der stort set ingen økonomisk gevinst ved at indeksere børnechecken til EU-borgere. De Radikale og Europabevægelsen beskylder Venstre for at føre en debat helt ude af proportioner. Det handler om principper, svarer Venstre.

Det koster statskassen ca. 16 milliarder kroner om året at udbetale børnechecken, og besparelsen ved at indeksregulere beløbet er af tænketanken Kraka beregnet til knap tre millioner kroner. Arkivfoto: Claus Bech Andersen

Det var en meget tilfreds statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i sidste måned betegnede det som en sejr for Danmark, at vi nu kan få lov til at indeksregulere den danske børnecheck.

Hvis briterne ellers stemmer ja til fortsat at være medlem af EU, vil landene få mulighed for at regulere den børnecheck, som EU-borgere modtager til deres børn i andre lande i forhold til leveomkostningerne der.

»Vi får løst et kæmpe dansk problem,« sagde Lars Løkke Rasmussen, som i mere end to år havde kæmpet imod østeurpæeres ret til »en fuldfed dansk børnecheck.«

Men nu viser nye beregninger fra tænketanken Kraka, at det er yderst beskedent, hvad der er sparet for statskassen ved en kommende indeksering.

I de første år frem til 2020 vil der ifølge et forsigtigt skøn være tale om et provenu på mindre end tre millioner kroner om året, og hvis man medtager de ekstra administrative omkostninger, som må forventes med en kommende indeksering, vil regnestykket hurtigt gå i nul.

I den større sammenhæng og i forhold til Danmarks fordele ved det indre marked er det »et ganske begrænset beløb,« skriver Kraka.

Medlem af EU-parlamentet Morten Helveg Petersen (R) siger:

»Det har været en debat fuldstændig ude af proportioner. Børnechecken har antaget en nærmest mytologisk karakter, som slet ikke står mål med realiteterne. Det har været noget fnidder. Og jeg forstå slet ikke, at Lars Løkke Rasmussen kan udråbe det til en sejr med de tal, der nu kommer frem.«

Læs mere: Løkke fik, hvad han kom efter, men: Beskeden gevinst ved ny EU-aftale

Frem til 2020 er det ifølge aftalen på EU-topmødet i februar, hvor den britisk premierminister David Cameron fik sin særaftale, kun nyankomne EU-arbejderes børnecheck, der kan indeksreguleres. Dem, som allerede bor og arbejder i eksempelvis Danmark men har børn i Polen, vil fortsat kunne modtage den høje dansk børnecheck.

Af notatet fra Kraka fremgår det, at der i 2013 blev udbetalt omkring 40 millioner kroner i børnecheck til europæere, der boede i Danmark uden at deres børn opholdt sig her. Langt de fleste – 32 millioner kroner – gik til lønmodtagere fra Polen.

Hvis indekseringen bliver en realitet, vil det betyde, at det beløb vil falde til 17 millioner kroner. Det vil sige en besparelse på omkring 22 millioner kroner – afhængig naturligvis af, hvor mange der fremover kommer til Danmark for at arbejde.

Læs mere: Britisk EU-aftale på plads - sikrer dansk ønske om lavere børnecheck

Hvert år udbetales der i Danmark omkring 16 milliarder kroner i børnecheck. Allerede efter EU-topmødet i sidste måned sagde Lars Løkke Rasmussen, at det ikke er pengene, der er afgørende, men princippet.

Det samme siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i en kommentar til de nye tal fra Kraka.

»Det handler ikke om økonomi men om rimelighed. En børnecheck skal gå til dine børn og de udgifter, der er forbundet med at have børn, og det er nu engang billigere at have et barn i Rumænien end i Danmark,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Formand for Europabevægelsen, Stine Bosse, siger, at tallene, uanset om det er tre eller 50 millioner kroner, dokumenterer, at debatten har været ført på et helt forkert grundlag, og at de partier, som har sat børnechecken på dagsorden, bærer et stort ansvar.

»Det er jo nogle problemstilllinger, der bliver gravet op, for at vi alle sammen kan blive forargede over, at der er nogen, der får en børnecheck. Så må man jo som ansvarlig landspolitiker i Danmark komme med et gennemtænkt og gennemarbejdet modsvar til det,« siger hun.

Læs mere: DF bremser borgerligheden

Stine Bosse peger på, at nogle af de østeuropæere, der arbejder i Danmark eksempelvis er læger og tandlæger fra Rumænien med en uddannelse betalt af rumænske skatteborgere. Og at vandrende arbejdstagere i Danmark jo lider det afsavn, at de eksempelvis ikke ser deres børn.

»Så hvor holder vores retfærdighedssans op, og hvor begynder den. Politikerne bliver nødt til at tegne det store billede,« siger Stine Bosse.

Børnecheck og velærdsturisme fyldte næsten hele EU-valgkampen i 2014, hvor Morten Messerschmidt (DF) blev den store vinder.

»Det virkede jo ude på ølkasserne, når Dansk Folkeparti og kumpaner stod der og tordnede mod polakker, der fik børnecheck. Så blev der nikket i salen, uagtet at det økonomisk ikke har nogen betydning,« siger Morten Helveg Pedersen, som mener, at principperne om ligebehandling og fri bevægelighed er de vigtigste.

Det er EU-ordfører Rasmus Jarlov (K) enig i. Men det strider ikke mod ånden i EU at begrænse velfærdsydelser, mener han.

»Vi så gerne princippet om indeksering udbredt til andre ydelser end børnecheck, og at landene selv kunne bestemme, hvem de vil betale børnecheck og socdiale ydelser til,« siger Rasmus Jarlov.

Først efter et britisk ja ved folkeafstemningen til juni vil de sidste detaljer i indekseringen blive forhandlet på plads. Blandt andet udestår, om den også skal gælde de arbejdstagere, der pendler over grænserne i EU.

Læs mere: DF om lille børnecheck-gevinst: Statuering af eksempel er vigtigere end økonomien

Tophistorier Gå til forsiden