Lykke Friis: Ny V-melding har »fælles gods« med Rohde-kronik

En ny kronik, der skitserer Venstres plan for Danmarks EU-politik, har væsentlige sammenfald med den kronik, der kan koste partikollegaen Jens Rohde positionen som Venstres EU-spidskandidat.

Lykke Friis (V) åbner Danmarks største Energimesse i Viby Hallen lørdag 13. oktober 2012 hvor også Jytte Abildstrøm deltog i festlighederne. Energimessen samler landets førende energivirksomheder under eet tag Foto: Kim Haugaard

Det skortede ikke på kritik, da Venstes gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jens Rohde, for få uger siden skabte palaver på Venstres landsmøde med en kronik, der argumenterede for, at Danmark skulle tage teten i den europæiske debat om EU-traktatændringer.

Den interne kritik var så massiv, at kåringen af Jens Rohde som Venstres spidskandidat ved europaparlamentsvalget i 2014 blev aflyst. Blandt kritikerne var EU-ordfører Lykke Friis, som lagde afstand til store dele af kronikken.

I en ny kronik, som Lykke Friis har forfattet sammen med partikollegerne Eva Kjer Hansen og Jakob Ellemann-Jensen i dagens Berlingske slår Venstre-folkene blandt andet fast, at Venstre er åben over for traktatændringer, at Europa-Parlamentet kan få mere magt, og at Europa har brug for en bankunion. Tre pointer, som også indgik i Rohdes kronik.

Læs mere: Thomas Larsen: Syngende lussing til Rohde

Adspurgt erkender Lykke Friis, at der er sammenfald med Rohdes omdiskuterede debatindlæg.

- Man kan sige, at meget er fælles gods. Men det, der i høj grad var diskussionen, var, om man står over for en giga-traktat, og det gør vi altså ikke, siger Lykke Friis.

I dagens kronik skriver de tre forfattere, at EU-traktaten primært skal ændres for at styrke eurosamarbejdet.

- Erkendelsen af, at der skal mere til for at stabilisere euroen, gør, at vi for længst har erklæret os åbne over for en traktatændring med dette specifikke formål. Men tiden er altså ikke til de store traktatændringer, som vi så med forfatningstraktaten i 2005. I krisetider skal man, helt i tråd med »junglebogsprincippet«, fokusere på det »rent og skært nødvendige, det elementær nødvendige, det nu og her nødvendige«, skriver Venstre-folkene.

Jens Rohde fortæller i dag til b.dk, at han vil bruge den kommende måned på at overveje sin politiske fremtid.

Læs mere: Ellen Trane: Rohde er ukollegial

EU-ordfører Lykke Friis, som også er formand for Venstres programarbejde frem mod EP-valget i 2014, vil ikke give nogen garantier til Rohde.

Tror du fortsat, at Jens Rohde er jeres spidskandidat til EP-valget?

- Jamen, der er ikke noget, der har ændret sig siden Herning, siger Lykke Friis.

Der var det jo usikkert.

- Ja, ja. Jeg sagde, hvad jeg sagde. Formanden kom også med meldinger.

Hvorfor er Jens Rohde ikke medunderskriver på jeres kronik?

- Nu har vi skrevet en kronik nogle mennesker i Folketingets Europaudvalg. Vi har en debat i morgen (i dag), som vi håndterer i fællesskab. Derfor har vi skrevet en kronik i fællesskab.

Så han kunne lige så godt have været med på den?

- Det ved jeg ikke. Vi har ikke spurgt ham.

Kommentarer

Jeg tror det er noget andet med Jens Rohde.

Den er for tynd med politisk uenighed.

Uopnåelige julegaver ???

Jeg ønsker mig disse få " julegaver " af vores folketing =
EU er en god ting ! - Men EF var endnu bedre !, forær ikke vores frihed væk . !!!. Schengen er godt for forbrydere ,tyveknægte ,narkobaroner,menneskesmuglere, bekvemmeligheds flygtninge og "asylansøgere". Grænsebomme er endnu bedre . ! Så stands al tilgang til danmark af muslimer , asylansøgere samt personer der ikke er selvforsørgende.. Stop for dybere integration i EU , arbejd istedet for en nordisk og britisk handelsunion ,hvis der i det hele taget skal være nogle unioner. Tvungen repatriering af alle muslimer på overførselsindkomst.

Danmark skal ...

... åbenbart med djævelens + S V K SF R ...s vold og magt, trækkes ind i det europæiske cirkus, med Rompey og Barosso som mester klovne.

Hvor hovedparten af tilskuerne (heraf 8 nye ansøgerlande) skal have fribilletter - hvorfor skulle de ellers møde op til forestillingerne.

Man skal kunne trække grænsen

Jens Rohde gik for eksempel ind for noget så urealistisk som fælles udenrigspolitik ved flertalsafgørelser. Man kan ikke bare skrive under på alt hvad Europabevægelsen går ind for. Som det lød, da den juridiske kandidat var dumpet til eksamen. Han glemte at sondre.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden