Tema

Politiske Pengestrømme

En undersøgende serie i Berlingske og på Politiko.dk

Lykketoft: Partiernes pengemænd må frem i lyset

For bare 90 kroner om året kan danskerne fastholde deres land som et af de mindst korrupte i verden, forsikrer Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).

Formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S) ønsker større gennemsigtig om partistøtte. Foto: Søren Bidstrup

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), lancerer nu en stribe vidtrækkende forslag til nye partistøtteregler, hvor åbenheden øges markant, og partierne tvinges til at vælge mellem privat og offentlig partistøtte.

Det vil gøre det langt mindre interessant at give private bidrag til partierne.

Den tidligere socialdemokratiske formand har efter opfordring fra regeringen gennem det seneste år undersøgt partistøttereglerne i andre lande og holdt møder med gruppeformændene fra alle partierne for at sondere det parlamentariske terræn.

Nu lancerer han sine forslag, som falder i tre led:

For det første efterlyser han et opgør med den mangeårige regel om, at partierne kun behøver at oplyse navne på sponsorer, der giver mere end 20.000 kroner.

»Hvis der skal være gennemsigtighed, kan man ikke have en beløbsgrænse på 20.000 kroner. Den skal være meget lavere og på maksimalt et par tusinde kroner, så det begynder at ligne et kontingent. Og hele beløbet skal frem i lyset. Når man kigger rundt i verden, svarer det til, hvad man allerede har en del steder,« siger Mogens Lykketoft.

Læs mere: Store partier tavse om Lykketoft-plan

Han frygter, at den voksende danske partistøtte på sigt kan føre til, at private pengestærke interessenter køber sig til politisk indflydelse, og derfor har han skelet til blandt andet USA, Frankrig og Finland, hvor der er regler for størrelsen på den private partistøtte.Den tidligere udenrigs- og finansminister foreslår, at privat partistøtte modregnes én til én i tilskuddet fra det offentlige for at mindske partiernes afhængighed af private midler.

Forslaget skal også mindske incitamentet til at oprette de såkaldte pengeklubber eller super PACs, som de kaldes i USA, hvor virksomheder eller fagforeninger samler deres donationer under én samlet paraply, hvorved de enkelte sponsorer ikke behøver at stå frem ved navn. Kun navnet på super PACen vil fremgå af regnskaberne.

Reelt er udviklingen langt fremme herhjemme, fordi Venstre og de Konservative i årevis har haft såkaldte pengeklubber, hvor erhvervsledere anonymt donerer et beløb mod at komme til lukkede møder med partitoppen.

Læs mere: Regeringen klar til at granske partistøtteregler

Læs mere: Store penge på spil for partierne

Lykketoft vil bremse den form for pengeindsamling ved at presse partierne til at vælge mellem offentligt eller privat tilskud.

»Den model, som giver befolkningen den største sikkerhed for, at partierne ikke er under indflydelse fra store private sponsorer, er en modregningsordning. Den amerikanske model er et forbillede, men reelt er den skudt ned af de der super PACs. Derfor er modregningsordningen nødvendig, selv om det er det besværligste punkt i en reform,« siger Mogens Lykketoft.

Eksperter og politiske modstandere har i årevis kritiseret Venstre og de Konservatives brug af pengeklubberne, mens de borgerlige har peget på, at den indirekte støtte fra fagbevægelsen udgør et lige så stort problem.

Blandt andet lancerede fagforbundet 3F annoncekampagnen »Skævt« op til valget i 2011, hvor fagbevægelsen kritiserede VKO-partierne for økonomisk at skævvride Danmark, og dermed hjalp de reelt rød blok til magten, lyder kritikken.

Forslag vil give slunkne partikasser

Mogens Lykketoft har lyttet til synspunktet og foreslår, at den indirekte støtte også modregnes.

»Alle de fire borgerlige partier har nævnt »Skævt«-kampagnen, som noget man er nødt til at håndtere, hvis man overhovedet skal overveje at lave nye regler. Dér kan vi så gøre det, at såfremt fagbevægelsen eller andre vil sætte en annonce i avisen, som har et politisk budskab, må de simpelthen tage stilling til og meddele, hvem de vil støtte. Det må så give anledning til modregning. Det er selvfølgelig besværligt, og derfor må der være en opmand i den slags sager,« siger Mogens Lykketoft, der ønsker et uafhængigt nævn, der tager stilling ved grænsetilfælde.

Han henviser blandt andet til Radio- og TV-nævnet, som allerede i dag afgør, hvornår der er tale om politisk annoncering på danske TV-kanaler, hvor den slags er ulovligt.

Læs mere: Det har politikerne tidligere sagt om partistøtte

Læs mere: Europarådet: Danske regler om partistøtte er et demokratisk problem

Det forekommer svært at foretage den afgrænsning. Kan dette overhovedet lade sig gøre?

»Man kan jo gøre det til et lovkrav, at de selv angiver, hvem de vil støtte. Jeg vil ikke afvise, at der vil være nogle grænsetilfælde og et element af vilkårlighed, men det er nødvendigt at have et effektivt værn imod den omgåelse af reglerne, der er ved at etablere super PACs,« forklarer Mogens Lykketoft.

Han erkender, at forslaget vil føre til mere slunkne partikasser, fordi reglerne vil mindske incitamentet til at donere penge til politik.Derfor foreslår han som det sidste, at den offentlige partistøtte øges fra det nuværende niveau på cirka 100 mio. kroner årligt.

»I dag giver man omkring 30 kroner pr. stemmeberettiget dansker fordelt på partierne. Hvis man laver fuld modregning for den private partistøtte, skal man nok løfte det til omkring 45 kroner for at holde det neutralt for partierne. Men hvis man skal stille partierne lige så godt som i Sverige og Norge, skal man løfte det til 90 kroner. Jeg synes, man over en årrække bør løfte det til noget mere, end det tal som sikrer neutralitet. Vi har brug for, at partierne kan udøve deres rolle i det politiske system,« siger Mogens Lykketoft.

Der vil nok sidde en skatteborger eller to derude og undre sig, hvis I skal have flere penge midt i krisen. Hvad får borgerne ud af det?

»At vi kan fastholde, at Danmark er et af de lande i verden, hvor risikoen for korruption er mindst mulig. Det kan borgerne få for 90 kroner.«

Læs mere: Partier kræver donorbeløb frem i lyset