»Man har simpelthen skruet på alle knapper for at det skal se så pænt ud som muligt« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

»Man har simpelthen skruet på alle knapper for at det skal se så pænt ud som muligt«

Med en ny opgørelsesmetode har miljøminister Eva Kjer Hansen (V) gjort det nemmere at overholde EU-regler på kvælstofområdet. Regnemetoden betyder, at kravene til Danmark mindskes.

Forskere retter også voldsom kritik af miljø- ?og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) nye regnemetoder i den omstridte kvælstofsag. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bliver nok engang mødt med kritik for sin måde at behandle miljødata på. Data, som hun har modtaget fra uafhængige forskere i forbindelse med regeringens stort anlagte landbrugspakke. Pakken giver landmænd mulighed for at sprede mere gødning på markerne.

Læs mere: Kovending i kvælstofsagen: Landbrugspakken belaster miljøet

Søndag blev Miljø- og Fødevareministeriet beskyldt for skønmaleri og vildledning, fordi Eva Kjer Hansen har præsenteret et regnestykke for Folketinget, der viser, at miljøet går i plus de næste seks år.

Men en gennemgang af regeringens regnestykke viste, at regnestykket ikke er så grønt de første år, som ministeriet hævder. Især på et centralt punkt har ministeriet benyttet sig af problematiske regnemetoder, vurderede flere eksperter.

En skrivebordsøvelse

Den nye kritik handler om beregninger af Danmarks såkaldte målbelastning, hvilket vil sige, hvor meget Danmark skal nedbringe kvælstofmængderne for at overholde EUs regler om god økologisk tilstand i havene.

Den kritiserede regnemetode består i, at regeringens embedsmænd har flyttet udgangspunktet for beregningen helt tilbage til årtusindeskiftet. Den seneste periode, forskere har beregnet målbelastning ud fra, er 2008-2012, som er baseret på de nyeste data. I regeringens regnestykke er perioden flyttet til 1997-2001.

»Det er en skrivebordsøvelse, som gør, at regeringen føler sig berettiget til at udlede 1.700 ton ekstra kvælstof i havmiljøet hvert år, og stadig argumenterer for, at vi lever op til vores direktiv-forpligtelser,« siger professor ved Aarhus Universitet og havbiolog Stiig Markager om metoden.

Han har ikke personligt leveret de omtalte data.

Professor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet Kaj Sand-Jensen når frem til samme kritik:

»Det er en underlig øvelse pludselig og med ekstremt kort varsel at ændre på regnemetoden på en måde, som så entydigt peger i landbrugets retning. Var det en forsknings-afhandling, var den blevet fejet af bordet med ét slag,« siger professoren.

Danmark udleder årligt omtrent 57.000 ton kvælstof i havet og havde oprindeligt en målsætning om at bringe tallet ned på 42.000 ton for at overholde EU-forpligtelserne.

Læs mere: Portræt: Landbrugets »superminister« under beskydning

Opgørelsen af den oprindelige målbelastning blev foretaget af Stiig Markager og hans kolleger på Aarhus Universitet ud fra det nyeste datagrundlag, der strækker sig over årene 2008-2012.

Men op til forhandlingerne om landbrugspakken i efteråret blev forskerne af Naturstyrelsen pludselig bedt om at tage udgangspunkt i et andet basisår. Nu skulle målbelastningen udregnes ud fra årstallene 1997 til 2001, hvilket reducerer målbelastningen med 1.700 ton kvælstof, så Danmark i stedet kan udlede omtrent 44.000 ton. Dermed bliver det nemmere at nå i mål med kravene i vandrammedirektivet.

Ifølge professor Stiig Markager er metoden også mere usikker.

»Jeg mener, det er dårlig videnskabelige praksis, fordi man går tilbage i tid for at prøve at regne sig frem til en tilstand, selv om man har konkrete målinger af det,« siger han.

Læs mere: Overblik: Eva Kjer Hansens regnemetoder sender hende i strid modvind

Ministeriet begrunder i et baggrundsnotat den ændrede regnemetode med, at Danmark siden 1997-2001 har nedbragt kvælstofudledningen mere end Sverige og Tyskland, der derfor fremadrettet ifølge Danmark bør løfte mere. Den nye beregning betyder derfor ikke, at den samlede indsats i vandmiljøet bliver mindre. Den betyder, at lande som Tyskland og Sverige skal mindske deres kvælstofudledning med de 1.700 ton ekstra om året, som Danmark nu vil udlede mere. Og det holder ikke, mener professor og ferskvandsbiolog ved Københavns Universitet Kaj Sand-Jensen.

»Vi beslutter altså selv, at vores nabolande skal bære en større del af indsatsen. Det er da interessant, hvordan disse lande og EU-Kommissionen vil forholde sig til det,« siger han.

Forskere: naturligt med større reduktion

Ifølge forskerne er der en naturlig grund til, at Danmark skal reducere sin udledning mere end nabolandene.

»Denne ændring i regnemetode bygger på den forkerte opfattelse, at alle lande har udledt lige meget kvælstof. Men Danmark havde en relativt større udledning af kvælstof – vi havde faktisk verdensrekord i det sammen med Holland i 1990erne. Derfor er det naturligt, at vi også har en større reduktion,« siger Stiig Markager.

Meget tyder på, at regeringens regnedrenge har vidst, at metoden kunne være problematisk. I hvert fald bliver der taget klart forbehold for metoden i et notat:

»Aarhus Universitet og DHI (privat rådgivningsfirma, red.) anfører, at den ændrede beregning er behæftet med væsentligt større usikkerhed end den oprindelige beregning.«

Læs mere: Eva Kjer afviser angreb på naturen: »Miljøet får det bedre«

I Danmarks Naturfredningsforening har man også bemærket metoden – og er kritisk.

»Der findes ikke noget sagligt argument for at flytte basisåret. Jeg har heller aldrig før set, at man gjorde det,« siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening har gennemgået talrige notater og regnestykker bag landbrugspakken.

»Man har simpelt hen skruet på alle knapper for at få miljøregnskabet til at se så pænt ud som muligt,« siger Lisbet Ogstrup.

Læs mere: Løkke går i brechen for landbrugspakken

Historisk baggrund

Miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) forklarer skriftligt, at regeringen ændrede basisår »for at sikre, at der i højere grad blev taget højde for Danmarks historiske indsats på området«.

Hun har dog ikke kontaktet vores nabolande for at undersøge, om de nu vil udlede mindre kvælstof. Ministeren henviser til, at Danmark har »leveret en større historisk indsats end flere af vores nabolande«.

»På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er behov for indlede en dialog med vores nabolande«, skriver hun.

Læs mere: Eksperterne om landbrugspakken: Uanset hvordan du regner, går miljøet i minus

Eva Kjer Hansens embedsmænd er dog i kontakt med EU-embedsfolk i Bruxelles.

Ifølge Socialdemokraternes fødevareordfører, Simon Kollerup, risikerer den nye regnemetode at gå ud over miljøet.

»Hvis de andre lande ikke ved eller ikke accepterer, at de skal levere mere, så er der jo ingen, der gør noget for vandmiljøet. Det svarer til cirka 1.700 tons ekstra kvælstof, som ingen tager ansvar for,« siger han.

 

Tophistorier Gå til forsiden