»Man kørte bare videre med bind for øjnene« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

»Man kørte bare videre med bind for øjnene«

Flere embedsmænd fortæller, hvordan processen bag landbrugspakken var forhastet og blev gennemført, selv om man var klar over, at den sandsynligvis var i strid med EU-regler. Juraeksperter undrer sig over grundlaget bag landbrugspakken.

En landmand spreder gødning på sin mark. Foto: Henning Bagger

Nye oplysninger i kvælstofsagen tyder på, at forløbet bag landbrugspakken, som skal sikre landmænd bedre vilkår, har været højst usædvanligt.

Embedsmænd fortæller anonymt til Berlingske, at det fra begyndelsen var en bunden opgave at bringe den politiske aftale om landbruget til verden, selv om man godt vidste, at pakken samlet set ville komme i konflikt med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Og at det skulle gå uhørt stærkt med at få pakken gjort til virkelighed.

Samtidig vurderer flere juraeksperter, at det juridiske grundlag for landbrugspakken er udfordret. Det skyldes, at det er en klar betingelse for den nye gødningslov, at der bliver foretaget »en saglig og juridisk vurdering,« som sikrer, at Danmark overholder EU-reglerne.

Dette krav fremgår hele fem gange i bemærkningerne til loven, som står til at blive endeligt vedtaget i Folketinget på torsdag. Men hverken eksperter eller embedsmænd tæt på sagen har hørt om, at der på noget tidspunkt er foretaget en egentlig juridisk vurdering.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har flere gange henvist til en særlig udleveringsnotits, men juraprofessorer vurderer, at denne notits i stedet indeholder flere forbehold og ikke er en »juridisk vurdering.« Eva Kjer Hansen fastholder over for Berlingske, at ministeriet selv har lavet en juridisk vurdering »som normalt.«

Sådan har langtfra alle embedsmænd oplevet det:

»Alle i ministeriet har fra start vidst, at summen af at fjerne gødningsnormen, randzonerne og ændre reglerne for jordbearbejdning var problematisk i forhold til direktiverne. Men alle undlod også at undersøge, om det var i strid med direktiverne. Det var fra start en bunden opgave at få virkeligheden til at passe til det politiske projekt,« siger en embedsmand tæt på forløbet om landbrugspakken.

Læs mere: Hvad mener professoren?

Kilden fremhæver, at det ville være naturligt at søge ekstern juridisk bistand, når lovgrundlaget var så tvivlsomt.

Den seneste uge har det netop været debatteret, at regeringens regnestykke for landbrugspakken viser, at miljøet vil gå i grønt plus de næste seks år, selv om landmænd får lov at gøde mere. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har både mundtligt og skriftligt oplyst til Folketinget, at landbrugspakken vil gavne havmiljøet. Dette er dog blevet anfægtet af en stribe forskere, som især vurderer, at havet kan blive belastet de første år.

»Når man så havde et resultat, som passede til det politiske ønske, spurgte man så en juridisk kompetence til råds? Nej, man kørte bare videre med bind for øjnene,« siger embedsmanden tæt på forløbet. De kilder, som Berlingske har talt med, retter ikke deres kritik mod enkeltpersoner, men har ønsket at beskrive et helt usædvanligt forløb bag landbrugspakken. De har også valgt at udtrykke sig i så generelle vendinger, at de ikke kan identificeres.

Læs mere: Konservative kræver grønnere landbrugspakke

Landbrugspakken indeholder flere positive initiativer for miljøet. Eksempelvis en såkaldt målrettet regulering for landbruget, så hver landmand må gøde, alt efter hvor meget hver enkelt belaster naturen. Men landbrugspakken medfører også, at landmænd må gøde mere, at de såkaldte randzoner, som beskytter vandløb og søer, ophæves, og at der kommer nye regler for såkaldt jordbearbejdning. Flere juraeksperter og miljøforskere har den seneste uge påpeget, at problemet er, at de positive virkemidler først for alvor vil slå igennem om nogle år. Og at der ligger en EU-afgørelse på, at man som udgangspunkt ikke må forringe vandmiljøet.

En anden embedsmand med kendskab til processen i Miljø- og Fødevareministeriet forklarer, at det var en »kæmpe udfordring« for embedsmændene at få de politiske ønsker til landbrugspakken til at gå op.

»Det siger meget om processen, at man ikke tjekker sin egen lovgivning igennem for, om den holder på tværs af direktivforpligtelserne - trods advarsler fra fagfolk,« siger kilden med kendskab til forløbet i ministeriet.

Læs mere: Indkaldte eksperter slår fast: Regeringens miljøregnestykke halter

Kilden kalder lovprocessen »forhastet.«

»Der var en klar politisk melding om, at koordinering ikke skulle forsinke arbejdet, og at hensyn til natur og miljø ikke var en prioritet. Der blev taget tusinde forbehold for alle de ting, der ikke var tid til at undersøge, fordi det skulle gå så stærkt.«

Landbrugspakken er blevet heftigt diskuteret, efter at en gennemgang af regeringens regnestykke for landbrugspakken i Berlingske for godt en uge siden afslørede, at regeringen kun får regnestykket til at gå i et grønt plus alle år, fordi man har lagt effekter fra flere forudgående år ind i samme år. Ellers ville landbrugspakken udløse et minus for naturen de første tre år. Flere forskere kaldte regeringens regnemetode for »vildledende«, »misvisende« og »kreativ bogføring«.

Siden er det kommet frem, at regeringen også på andre punkter har anvendt regnemetoder for landbrugspakken, som forskerne omtalte som »dårlig videnskabelig praksis«, mens EU også har fået øje på den omstridte landbrugspakke.

En tredje kilde, som har fulgt forløbet tæt i Miljø- og Fødevareministeriet, fortæller:

»Der var en udbredt bekymring om, at vi ikke kunne stå på mål for fagligheden, fordi vi blev presset så meget til at levere noget politisk. Der var en følelse af, at det kun handlede om at please ministeren,« siger kilden.

Læs mere: Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over dårligt image

Landbrugspakken påvirker tre forskellige love, hvoraf den mest betydningsfulde, L68, handler om, at landmænd må gøde mere. Loven fastslår blot, at ministeren må beslutte, hvor meget landmænd må udlede af kvælstof. Den står til at blive tredjebehandlet og dermed endeligt vedtaget på torsdag. Men i bemærkningerne til loven fremgår det fem gange, at der skal foretages en faglig og en juridisk vurdering.

Berlingske har spurgt en stribe kilder tæt på forløbet, om der på noget tidspunkt er foretaget en egentlig juridisk vurdering af landbrugspakken. Det nærmeste, kilderne kan komme, er en såkaldt udleveringsnotits om »Fødevare- og Landbrugspakkens forhold til EU-retten« udleveret til Folketinget 10. december 2015. Notitsen omtaler på én A4-side mulige problemer med EU-retten.

Det er også denne notits, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har henvist til, når hun har fået kritiske spørgsmål i sagen. Berlingske har forelagt denne notits for dr. jur. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret og tidligere underviser i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

»Notatet er ikke et juridisk grundlag. I notatet står der kun forbehold; der er ingen juridisk analyse. Der ligger ikke nogen juridisk vurdering i sagen, hvor man har foretaget en konkret vurdering og f.eks. henvist til en EU-dom eller EU-lovgivning. Man skyder bare problemstillingen foran sig,« siger Ellen Margrethe Basse.

Læs mere: Topforskere advarer om forkerte tal bag lovpakke

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet har også læst den omtalte notits og gødningsloven.

»Man siger, at man vil foretage en faglig og juridisk vurdering, men så bliver man overrasket, for i stedet for at foretage en vurdering lister man bare en masse ting op. Man forventer, at der kommer en konklusion, men den konklusion kommer bare ikke. Det er spidsfindigt lavet,« siger Michael Gøtze.

En aktindsigt, som Berlingske har fået fra Naturstyrelsen, viser, at styrelsen ikke har foretaget en juridisk vurdering.

På Christiansborg får sagen flere af de politiske partier til at reagere. Tidligere miljøminister Ida Auken (R) kalder det »meningsløst«, at regeringen ikke har indhentet en selvstændig juridisk vurdering hos Naturstyrelsens jurister.

»Jeg er målløs,« siger hun.

Socialdemokraternes fødevareordfører, Simon Kollerup, kalder det »en meget alvorlig sag«, og han har svært ved at se, hvordan loven kan gå igennem en tredjebehandling i Folketinget på torsdag.

Læs mere: Minister beskyldes for at snyde på vægten: »Det er at sætte spinkanonen i højeste gear«

Hvorvidt det kommer dertil, afhænger af de Konservative, som den seneste halvanden uge har krævet miljøkompenserende tiltag for at modvirke øget kvælstofudledning. Partiets landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, ønsker ikke at forholde sig til Berlingskes historie på grund af de »igangværende forhandlinger.«

Formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Rene Christensen (DF), mener, at loven hviler på et sagligt juridisk grundlag:

»Det er vi helt trygge ved, ellers havde vi sagt nej til aftalen.«

Læs mere: Langt ude på landet?

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) oplyser i en mail, at ministeriet selv har foretaget en juridisk vurdering af landbrugspakken, herunder mulige konflikter med EU-reglerne.

»Loven blev fremsat, inden aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev indgået, så derfor var der ikke klarhed over de miljøkompenserende tiltag, inden lovforslaget blev fremsat,« skriver ministeren.

Hun erkender, at de lempeligere gødningsregler isoleret set kan komme i konflikt med EU-direktiverne.

»Derfor har det været en bunden opgave at sikre nok kompenserende tiltag for at minimere risikoen for et evt. brud på EU-direktiverne,« uddyber hun.

Læs mere: Eva Kjer Hansen lukker i om kritiseret landbrugspakke

Eva Kjer Hansen kan ikke genkende embedsmændenes udtalelse om en forhastet lovproces, hvor der er gået på kompromis med fagligheden.

»Fra mine første minutter som minister i det nye Miljø- og Fødevareministerium sagde jeg højt, at en af de første opgaver var at føre VKOs landbrugspakke ud i livet. Men det er også klart, at jeg som minister lægger vægt på, at det skal foregå på et fagligt forsvarligt grundlag. Derfor kommer det bag på mig, hvis nogen skulle mene, at fagligheden ikke er i højsædet,« siger Eva Kjer Hansen.

En af de kilder fra Miljø- og Fødevareministeriet, som har udtalt sig til Berlingske under krav om anonymitet, siger, at stemningen i ministeriet bedst kan beskrives gennem den sang, som til stor begejstring blev sunget til ministeriets julefrokost i begyndelsen af december 2015.

Læs mere: Ny landbrugspakke kan øge brugen af sprøjtemiddel

Flere kilder fortæller, at sangen udtrykker, at man godt vidste, at man med landbrugspakken var i fuld gang med at omgå reglerne. Vers ni refererede i de to første linjer til de to kontorchefer, Christian Vind og Morten Ejrnæs, og afdelingschef Sune Stampe Sørensen, som var helt tæt på forløbet. Normen henviser til loftet for, hvor meget man må gøde. Melodien var »På Loftet sidder Nissen.«

»På tredje sidder Vinden med sin Ejrnæs,

de »Stamper« rundt og dør af stress.

De roder rundt i sager i en pakke som,

jo lige inden jul skal kom’.

D’er vand og GMO og noget øko...

Og så gylle, mere gylle.

Med forskerne i lommen, de vil trylle.

Og en, to, tre, er normen væk.«

Tidslinje over kvælstofsagen - klik på pilene eller træk i billedet:

Tophistorier Gå til forsiden