Messerschmidt vil forhindre Thorning i at lave »en Fogh«

Toppolitikere skal ikke kunne gå direkte fra et ministerjob til en stilling i EU, mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet.

Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau
Morten Messerschmidts (DF) skrækscenarium er, at Thorning kommer til at agere som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, inden Venstre-politikeren i 2009 fik job som generalsekretær i NATO. Foto: Martin Sylvest Andersen

Kan Danmark være tjent med en statsminister, der bruger sin fremtrædende position i dansk politik til at køre sig i stilling til en international toppost i for eksempel EU?

Nej, mener Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt (DF), som nu foreslår, at der indføres en decideret karensperiode for den siddende regerings topministre, så de ikke kan skifte direkte fra Christiansborgs gange til de bonede gulve i EU.

Forslaget fra Messerschmidt kommer, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ifølge DFeren går med varme planer om en fremtidig EU-karriere.

Hans skrækscenarium er således, at Thorning kommer til at agere som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, inden Venstre-politikeren i 2009 fik job som generalsekretær i NATO.

- Jeg sad i Folketinget, dengang Fogh kørte sig i stilling som generalsekretær i NATO, og dengang havde vi en totalt fraværende statsminister i det sidste halve år, formodentlig også hele år, hvor han var statsminister, og det er landet slet ikke tjent med. Slet ikke i en tid med krise, siger Morten Messerschmidt.

Læs mere: Fogh: Derfor tog jeg NATO-jobbet

Helt konkret mener Messerschmidt, at regeringen skal indføre en karensperiode, der kunne gælde den tid, hvor politikerne fortsat modtager det såkaldte eftervederlag. En minister får afhængig af anciennitet udbetalt eftervederlag i en periode fra 18 måneder og op til tre år.

- Vi skal ikke forhindre folk i at få smør på brødet, og man skal også kunne få et job, efter man har været minister, så det er ganske naturligt, at man lader karensperioden følge eftervederlaget, siger han.

Selv om der potentielt er lang tid til, der skal være folketingsvalg i Danmark, så mener Messerschmidt, at Thornings flirt med EU - og EUs flirt med Thorning - bør føre til en ændring af reglerne.

- Hun bliver hele tiden nævnt som en person, der har de ambitioner og de muligheder. Når man ser på, hvordan Thorning har forvaltet sit statsministerembede, så er det ikke ligefrem noget, der taler for, at hun bliver hængende i lang tid. Jeg tror, at så snart hun har mulighed for at positionere sig til en anden post, så vil hun gøre det, siger han.

Ifølge Messerschmidt bør karensperioden i første omgang gælde alle ministre i regeringens koordinationsudvalg, der tæller »tunge« ministre som for eksempel Thorning, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). Men man bør overveje, hvorvidt alle ministre skal underlægges reglerne, mener han.

Præcis hvilke internationale job, karensperioden skal gælde, vil Messerschmidt ikke lægge sig fast på, men »det vil særlig grad være i EU-systemet, det vil være i FN-systemet, og det kunne også være i NATO,« siger Messerschmidt.

Læs mere: DF tabte flere stemmer til de røde end de Konservative

Han ser ikke noget problem i, at Helle Thorning eventuelt går med planer om en fremtid i EU, men det kræver altså nye regler.

- Det er fint, hvis hun gerne vil være topbureaukrat i Bruxelles, men så må hun gøre det fra en anden plads end Statsministeriet, siger han.

Messerschmidt har vendt forslaget med DFs ledelse, og her overvejer man nu, hvorvidt det er noget, partiet skal gå videre med.

Kommentarer

En lille bitte mand, en ganske lille mand.....

Jeg glæder mig til, at MM stiller op til næste folketingsvalg i Danmark. Man kan aldrig få for meget underholdning i dansk politik.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/07/03/112336.htm

Charmerende gut, ham Morten.

Jeg troede ikke af DF ville have grundloven lavet om

hvorfor kommer de så hele tiden med den slags "nonsensforslag"?

Fordi de slet ikke ønsker at det skal blive realitet. Den stakkels lille mand vil bare have opmærksomhed så vi kan glemme hans tale om "midttyskerne" som alle andre kalder for "østtyskere".

Jeg kan ikke se problemet i at HTS rejser.

Det største problem ville være en tur mere med VKO.

Messerschmidt er pinlig.

Messerschmidt ved godt at man ikke kan forhindre ministre i at søge andre steder hen.

Det er heller ikke det der hans tanker med 'forslaget'.

Meningen er at borgerne i Danmark skal tro, at Thorning er på vej væk.

Messerschmidt er ikke alene pinlig, han er også perfid.

Messerschmidt bevæger sig ikke på dit åndsniveau

Messerschmidt bevæger sig ikke i dit perfide åndsniveau

Tja

Det gode ved det er at vi ser hende jo aldrig. Så kan hun i det mindste ikke lave så mange ulykker.
Men i det hele taget er politikere af det onde, uanset om de kommer fra den en eller anden side. Især på den måde det kører på i Danmark hvor vores liv skal styres fra borgen i alle detaljer og hvor de stort set kun kan blive enige om hvordan vores frihed skal tages fra os efter salamimetoden.
Suk.

Det kunne da være en fordel

- hvis Thorning-Schmidt ville være helt fraværende fra dansk politik i et par år, inden hun rejser hjem til sit elskede Bruxelles.

Det er kun Socialdemokraterne, der ikke vil indse, at hun altid har hørt hjemme i EU. Men det kommer de til. Ministerpensionen er jo i kassen nu (eller på en schweizisk bankkonto i Davos?)

Det er jo bare spin...

Messerschmidt prøver at italesætte, at Thorning er ved at forlade dansk politik, så det kan skade hendes muligheder for at genvinde magten. Det er et gammelt trick...

Måske han skulle spørge til, hvad Lars Løkke egentlig går og laver for tiden for den nok lille million kroner han høster om året af danskernes skattekroner...

Det er ikke nødvendigt.

Det er jo kun Anders Fogh Rasmussen selv der ikke ved at NATO generalsekretærjobbet er et pensionistjob for tidligere udenrigs- og forsvarsministre eller sågar aflagte generaler. Anders Fogh er den eneste statsleder der har nedværdiget sig til at søge dette sekretærjob.
Han har af frygt for sin fremtid valgt denne degradering for at beskytte sig selv og sit rygte. Han stak af fra et Danmark med store økonomiske problemer på grund af hans katastrofale økonomiske politik og han søgte personlig beskyttelse i NATO da NATO er den enste institution i Europa der er stor nok til at beskytte en krigsherre af Foghs kaliber.
Jeg tror ikke at Helle Thorning vil agere lige så kujonagtigt.

Meningsløst...

Kan en stat lovgive om folks karriereplaner?
Må en toppolitiker så heller ikke gå til en topstilling i erhvervslivet, når han eller hun stopper i politik?

Det eneste, MM har ret i, er, at Fogh sked på hele Danmark halvandet år før han stoppede, men det vidste vi jo godt allesammen - også DF, men de lukrerede jo ganske godt på den magt, der fulgte med den løgnehistorie, ikke?

Er det ikke kun hos Dansk Folkeparti og især i Morten

Messerschmidts hjerne at det er et scenarie der udspiller sig. Det er pinligt at vi har en dansk politiker i EU parlamentet som i den grad er enkeltsags orienteret. Knivloven, hundeloven og så videre.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden