Mette F. erklærer »frihedskamp« for de unge muslimer | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Mette F. erklærer »frihedskamp« for de unge muslimer

Vi er forbi det punkt, hvor vi kan isolere problemet med ekstrem islamisme til snævre personkredse. Problemet er "langt større og dybere", mener S-formand og tidl. justitsminister Mette Frederiksen. Hun vil give unge muslimer, der er fanget i religiøse miljøer, mulighed for at bryde ud med en ny identitet, ligesom hun vil afvise radikale imamer ved grænsen og om muligt lukke Grimhøj-moskéen.

»Mette Frederiksen mener, at unge muslimer befinder sig i en egentlig frihedskamp imod doktrinær, religiøs undertrykkelse, som svarer til kampen for kvinde- og børnerettigheder i det 20. århundrede. Her er hun fotograferet foran Herman Vedels maleri at den rigsdagsforsamling, der gav kvinder valgret i 1915.« Foto: Asger Ladefoged

Vi har hørt det før, og nu hører vi det igen. En imam, der giver udtryk for ekstreme religiøse synspunkter, der er i strid med danske værdier og dansk demokrati.

Vi har hørt det før, og nu hører vi det igen. At der kun er tale om enkelttilfælde, som på ingen måde afspejler et bredere problem med muslimske miljøer her i landet.

Læs mere: Imam i Grimhøjmoskeen: Slå dine børn hvis ikke de beder

Men nu er vi ifølge den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, forbi det punkt, hvor vi kan isolere problemerne med doktrinær forståelse af islam til kun at være noget, der berører en ganske lille personkreds.

For vi står i hendes øjne med nogle »dybe strukturelle, kulturelle og religiøse problemer i dele af vores indvandrermiljø«, hvor der er »manglende ligestilling mellem kønnene, en fatal mangel på blik for børneopdragelse og en dybere afstandtagen til hele det danske samfund, fordi der simpelthen hersker dybe, antidemokratiske tankesæt«.

Læs mere: Støjberg: »Jeg har allermest lyst til bare at få jævnet Grimhøjmoskéen med jorden«

Problemet er ifølge den tidligere justitsminister »langt større og dybere«, end vi bryder os om at gøre det til; og det er tiltagende.

Derfor er tiden kommet til at udråbe en »egentlig kulturel frihedskamp i Danmark«, som skal frisætte »de unge med muslimsk baggrund, der vil gøre op med deres familier og den måde, religionen fortolkes på«, lyder det fra Mette Frederiksen.

»Jeg mener, at den kulturelle kamp og integration er lige så vigtig som integrationen på arbejdsmarkedet. Og jeg mener, at problemerne er så alvorlige, er vi er nødt til at tale om det som en egentlig frihedskamp for især de unge muslimer her i landet. For jeg tror, det er de unge, der kan bryde ud og vise nogle nye mønstre,« siger hun.

Mette Frederiksen fortsætter:

»Vi har en meget stor gruppe af muslimer, som er godt integreret, og som gerne vil det danske samfund. Men de er under et ekstremt pres fra det yderligtgående, muslimske miljø, som desværre vokser, og som er langt mere end bare Grimhøj-moskeen. Det er et miljø, som har stærke rødder i en række udsatte boligområder, hvor der gælder helt andre regler, end der gør i det øvrige Danmark, og hvor den sociale kontrol er meget, meget stærk. Hvor man animerer til at vende sig imod det danske samfund,« siger hun.

Læs mere: »Nogle gange virker det, som om der nærmest er en politisk uvilje mod at vide, hvad der foregår«

Mette Frederiksen ser »frihedskampen« for de unge muslimer som et »kollektivt anliggende« og sammenligner det med kampene op igennem det 20. århundrede for børne- og kvinderettigheder.

»Hvis vi kigger på de store skridt, vores eget samfund har taget fremad, er det jo ikke noget, vi har overladt til folk at gøre individuelt. Hvis man tager kvindekampen i Danmark, så tænkte vi jo ikke, at hver enkelt kvinde måtte tage kampen hjemme i køkkenet eller i ægtesengen. Vi overlod det heller ikke til det enkelte barn at tage et opgør med en tyrannisk far eller skolelærer. Og jeg tror, vi på samme måde skal se opgøret med de mørke, islamiske kræfter som et kollektivt anliggende,« lyder det.

Både bløde og hårde våben er nødvendige

Spørgsmålet er, hvad det vil sige, at noget er et kollektivt anliggende. Her nævner Mette Frederiksen både de »bløde« og de »hårde« våben, som »frihedskampen« skal indeholde.

De bløde våben er skole- og uddannelsessystemet, hvor vi underviser i danske værdier og viser en anden levevej end den doktrinære, religiøse af slagsen.

De hårde er dem, hvor samfundet aktivt hjælper dem, der føler sig fanget i islamiske miljøer, med at »bryde ud«.

Læs mere: Det »andet ansigt« hos nogle muslimer

Her forestiller Mette Frederiksen sig blandt andet et exitprogram, der minder om det, myndighederne bruger til at hjælpe folk ud af rockermiljøet og organiseret kriminalitet. Programmet skal gøre det muligt for unge muslimer, som føler sig fanget i miljøer præget af ekstrem religiøsitet, at slippe ud ved simpelthen at få en ny identitet.

»Vi står med unge muslimer, som i de værste tilfælde er underlagt en imam og/eller en familie, som fortolker religionen og levevisen på en måde, der ikke er foreneligt med de unges liv i Danmark. De er fanget. Der tror jeg, vi som samfund skal gøre de her mennesker opmærksomme på, at det faktisk er muligt for dem at vælge deres familie fra, selv om det bliver rigtigt, rigtigt svært. Som samfund er vi nødt til at give dem en mulighed for at starte forfra,« siger hun og fortsætter:

»Nogle af de børn, der vokser op her, lever nærmest skizofrent. Henne i den danske skole møder de lærere, der siger, at de har rettigheder. At de lever i et demokrati. Hjemme i boligområdet hos deres forældre eller henne til fredagsbønnen får de så det stik modsatte at vide. Jeg tror slet ikke, man må undervurdere, hvor svært det er. Derfor skal vi hjælpe dem med at tage springet.«

Mette Frederiksen mener også, der skal være flere pladser på landets krisecentre, hvor voldsramte eller undertrykte kvinder kan søge hjælp.

Når det kommer til imamer som dem, der i en TV 2-dokumentar er blevet afsløret i bl.a. at tale om stening eller piskning af utro kvinder, om at slå børn som led i opdragelsen og om, at kvinder skal adlyde deres mænd, vil S-formanden også tage flere håndtag i brug.

Hun foreslår en slags imamuddannelse. Ikke som en teologisk linje ved universitetet, men mere som en slags kursus eller certificering, udenlandske prædikanter kan gennemgå, før de kan prædike i Danmark.

Derudover ser hun gerne – på linje med regeringen – at man lukker Grimhøj-moskeen, hvis det er muligt inden for Grundlovens rammer.

»Jeg er helt med på, at holdninger lever i mennesker og ikke i mursten, og derfor løser det at lukke Grimhøj-moskeen ikke noget i sig selv. Vi er bare nødt til at sige, at vi ikke kan have en talerstol til de her imamers synspunkter,« siger hun.

Læs mere: Ekspert: Det kræver formentlig en grundlovsændring at lukke Grimhøj-moské

Vil kunne afvise imamer ved grænsen

Mette Frederiksen foreslår også, at det bliver muligt at afvise imamer ved grænsen, hvis de danske myndigheder er bekendt med, at de har udtrykt ekstreme synspunkter i andre europæiske lande. Et forslag, der vil kræve et samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

»Vi kan se et rejsemønster, hvor hadprædikanter rejser fra land til land og bliver sendt rundt af nogle af de mest ekstremistiske lande i verden. Der vil jeg gerne have et europæisk system, der gør det muligt at vende dem om ved grænsen, hvis de har stået i London og talt for drab på jøder eller om at vende sig imod det frie samfund,« siger hun.

Hvis du har ret i, at problemet med radikaliseret islamisme stikker så dybt, som du siger, ville vi så ikke have set konsekvenserne med meget større kraft? Er der nogen grund til at tro, at det ikke bare handler om nogle få med ekstreme synspunkter?

»Det er svært at påstå andet. Der er en kraftig overrepræsentation på kvindekrisecentrene af kvinder med minoritetsbaggrund, og det kan da ikke være et udtryk for andet, end at der er en mere fremherskende voldskultur i visse miljøer i Danmark. Vi ser imamer prædike værdier, der er i direkte modstrid de danske. Kvinder holdes væk fra arbejdsmarkedet. Og så skal jeg ikke lægge skjul på, at det har gjort indtryk på mig, at jeg har været justitsminister. For den terrortrussel, der er mod Danmark i dag, den kommer fra radikaliseret islamisme. Den kommer faktisk ikke andre steder fra.«

Læs mere: Flere partier kræver Grimhøj-moskéen lukket

Der findes jo altid ekstreme holdninger i et samfund. Vi har f.eks. et nazistmiljø i Danmark. Men du mener, at der er et særligt og særskilt problem med ekstreme islamiske holdninger og ikke bare med ekstreme holdninger i det hele taget?

»Vi har nogle grupperinger, som både er politisk og religiøst funderede, og som også ser sig selv i modsætning i det danske samfund. Men jeg vil nu alligevel – ud fra det, der har været forelagt mig som justitsminister – vurdere, at de grupper er relativt få og begrænsede i omfang. Og dermed adskiller de sig fra det, vi taler om nu, som har et meget større publikum. Mange af de her imamer har jo adgang til rigtigt mange mennesker til eksempelvis fredagsbønnen. Publikumsfladen er meget større.«

Ved at tale det her problem op som et stort og dybt problem, risikerer man så ikke at puste til en ild og gøre skillelinjerne større?

»Man skal simpelthen lade være med den diskussion om at puste til ilden. Det, at der om fredagen opfordres til vold mod børn i Grimhøj-moskeen, det findes. Og jeg kunne ikke drømme om at placere mig et sted, hvor man skal relativere det.«

Læs mere: Grimhøjmoské: Bland jer ikke i vores religionsfrihed

Men giver man ikke en masse skyts til de mennesker ved at tale problemet op til en frihedskamp?

»Jeg kan ikke se, hvad vi ellers skulle gøre. Hvis vi vil have et samfund, der fungerer med forskellige religioner og kulturer – hvad jeg tror på, kan lade sig gøre – så er man jo også nødt til at møde dem, der vil udfordre de værdier, med et modspil,« siger Mette Frederiksen.

Berlingske har foreholdt Mette Frederiksens udtalelser for Fatih Alev, der er imam i Dansk Islamisk Center. Han ønsker ikke at kommentere S-formandens udtalelser om, at vi har nogle »dybe strukturelle, kulturelle og religiøse« problemer i visse indvandrermiljøer i Danmark, ligesom han ikke ønsker at kommentere Frederiksens forskellige forslag.

Fatih Alev udtaler:

»Vi mener, der er en bekymrende situation i dele af det muslimske miljø. Det er vi bevidste om, og det er et problem, der skal løses, og der er det muslimske samfund i Danmark nødt til at gribe i egen barm og løse de her meget alvorlige problemer i visse miljøer.«

Tophistorier Gå til forsiden