Minister klar til opgør med magtfuld industri | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Minister klar til opgør med magtfuld industri

Sundhedsminister Sophie Løhde er klar til at presse industrien på medicinpriserne – og hun åbner for en debat om prioritering, der ellers har været et fyord.

Statens medicinregning er steget stejlt, fordi en stribe nye præparater er taget i brug – men måske skal mere af den nye, dyre medicin vælges fra, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V). Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Der skal ikke indføres ny medicin for enhver pris. Patienterne skal have tydeligere besked om, at nye lægemidler kan have alvorlige bivirkninger, og den magtfulde lægemiddelindustri skal presses mere på priserne.

Sådan lyder budskabet fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i en kronik i Berlingske tirsdag nu bebuder en langt hårdere styring af udgifterne til ny medicin, som lægger et voldsomt pres på sundhedsvæsenets økonomi.

Læs mere: »Er vi parat til at fratage alvorligt syge patienter den bedste medicinske behandling?«

Samtidig åbner sundhedsministeren nu for en debat om prioritering og om, hvorvidt man skal begynde at fravælge ny medicin, fordi den sundhedsmæssige gevinst vurderes at være for lille i forhold til prisen.

Meldingen fra Sophie Løhde kommer, efter at en stribe nye præparater har fået medicinudgifterne på sygehusene til at stige kraftigt. Det er blevet kædet sammen med fyringsrunder og lukning af senge på de medicinske afdelinger ude i regionerne for at skabe balance i økonomien.

Læs mere: Dyr medicin kan give billigere behandling

Varme hænder kontra dyr medicin

Udviklingen ventes at fortsætte i de kommende år, så udgifterne i 2020 ifølge regionerne står til at runde 13 milliarder kr. – det dobbelte af udgifterne i fjor. Det bliver vi nødt til at reagere på, fastslår ministeren:

»Debatten om prioriteringer i sundhedsvæsenet og de stigende medicinudgifter har for mig at se været simplificeret og er nærmest udelukkende blevet gjort til et spørgsmål om varme hænder kontra dyr medicin. Det er en alt for unuanceret måde at anskue tingene på,« siger Sophie Løhde.

»For selv om de stigende udgifter til medicin er en udfordring, vi bestemt skal tage alvorligt, så bruger vi trods alt penge på meget andet end medicin på sygehusene. Men det ændrer ikke ved, at vi må finde løsninger på, hvad vi stiller op med medicinudgifterne, for vi har ikke uanede ressourcer«.

De hastigt voksende udgifter til ny medicin og kravet om prioritering var et af de hedeste emner i folketingsvalgkampen i forsommeren.

Dengang afviste både daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres leder og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det ikke kunne komme på tale at prioritere nogen patienter fra i sundhedsvæsenet.

Ministeren lægger dog nu op til, at der i større udstrækning skal ske en »prioritering på patienternes præmisser«. Alle patienter skal have at vide, at der findes medicin, som de kan blive behandlet med. Men de skal også informeres om risikoen for alvorlige bivirkninger ved den nye medicin, som kan gøre deres sidste tid besværlig og pinefuld, hvilket kan få f.eks. nogle uhelbredeligt syge kræftpatienter til at fravælge medicinen.

Læs mere: Flere får kræft – men færre dør af det

Klart nej til NICE fra England

Regeringen og regionerne vil også analysere og undersøge, hvad man har gjort i landene omkring os for at prioritere og styre medicin-udgifterne.

Analysen skal bl.a. se på erfaringerne i England. Hér er der indført et prioriteringsinstitut, NICE, hvor man har opstillet parametre for »kvalitetsjusterede leveår« og som udgangspunkt afviser ny medicin, hvis merudgifterne overstiger, hvad der svarer til 300.000 danske kroner.

Regionerne, flere sundhedsøkonomer, Alternativet i Folketinget og Lægeforeningen har presset på for at få indført en lignende model i Danmark. Men det afviser Sophie Løhde, og hendes holdning flugter med bl.a. Socialdemokraternes.

»Vi skal se fordomsfrit på, hvad man har gjort for at dæmpe udgifterne i andre lande, men vi kommer ikke til at kopiere NICE. Det vil jeg gerne gøre helt klart,« siger sundhedsministeren.

I Lægeforeningen er formand Andreas Rudkjøbing glad for, at ministeren nu tager fat i debatten om de stigende udgifter til medicin. Men han savner en erkendelse af, at der allerede i dag foregår til- og fravalg af lægemidler og behandlinger i sundhedsvæsenet. Foreningen arbejder derfor fortsat på at få et uafhængigt lægemiddelinstitut.

»Sygehusenes budgetter er pressede, og de bruger en stadig større del af pengene på medicin. Det har bl.a. betydet, at medicinske og psykiatriske afdelinger i årevis har måttet slås med overbelægning. På den måde foregår der prioritering i det danske sundhedsvæsen. Derfor mener vi, at det er vigtigt med en systematisk og gennemskuelig vurdering af nye lægemidler, hvor prisen også indgår,« siger Andreas Rudkjøbing.

Læs mere: Regnskabets time

Lige adgang til behandling

Landets største patientorganisation, Danske Patienter, har været betænkelige ved kravene om prioritering og er tilfreds med, at ministeren lægger klart afstand til et prioriteringsinstitut efter engelsk forbillede.

»Det er en meget vigtig melding, fordi den håndhæver princippet om den lige adgang til behandling – uanset pengepung og om man har en sygdom, der er dyr eller billig at behandle,« siger formand Lars Engberg.

Ud over at se på erfaringer i andre lande vil regeringen og landets regioner også afdække mulighederne for at tilrettelægge udbud på andre måder, som giver lavere priser, og der skal også foretages en kortlægning af det medicinspild, som vurderes at være et problem ude på sygehusene.

En central øvelse bliver også at forsøge at presse lægemiddelindustrien til at lette pristrykket på den nye medicin, som i dag kan løbe op i flere millioner kroner om året for behandling af blot én enkelt patient.

Sundhedsministeriet, regionerne og Lægemiddelindustrien har i et stykke tid forhandlet om en ny aftale om sygehusmedicin, men er indtil videre ikke nået til enighed.

Derfor er den nuværende prisaftale blevet forlænget med tre måneder, så den udløber 1. april næste år.

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) fremhæver, at væksten i medicinudgifterne faktisk ikke overstiger væksten i sundheds-udgifterne. Koncernchef Ida Sofie Jensen tilkendegiver, at man er parat til at indgå en ny aftale om loft over priserne for sygehusmedicin, »som baseres på princippet om, at priserne på sygehusmedicin skal være på niveau med sammenlignelige lande«.

»Det er min fulde overbevisning, at det er muligt at nå et forhandlingsresultat,« fastslår Ida Sofie Jensen.

Tophistorier Gå til forsiden