Nationalstaten er et civilisationsfremskridt

Marie Krarup (DF) Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Nationalstaten er vort hjem, – og den er samtidig et godt hjem, som vi skal værne om.

Filosoffen Lars Östman skriver i sit indlæg imod mig i Berlingske 29. november: ”En patriotisme, der er reserveret til én bestemt gruppe af mennesker på ét bestemt område spærret inde bag en grænsebom i Sønderjylland, betinget af herkomst, religion osv. er simpelthen meningsløs.” Jeg tolker dette som en påstand om, at nationalstaten er meningsløs.

Jeg undrer mig lidt over LÖ´s argumentationsteknik, der blandt andet består i, at han hælder grimme betegnelser ned over mit usalige hoved. Jeg taler både ”nonsens”, ”sludder” og ”meningsløst sprog”. Lad mig føre diskussionen op på et højere niveau og forklare, hvorfor LÖ er helt galt afmarcheret angående patriotisme, - det som jeg kalder fædrelandskærlighed.

Jeg ved ikke, om betegnelsen filosof er en beskyttet titel, eller enhver kan kalde sig det. Men jeg ved, at der er andre filosoffer jeg har mere tillid til end Östman. En af dem er den konservative Roger Scruton, der har beskæftiget sig seriøst med begrebet ”nationalstat” og ”vestliggørelse” og konkluderer, at nationalstaten er et civilisationsgode, der hviler på den kristne kultur og er i modsætning til den ikke-vestlige kultur. Nationalstaten er truet i dag og har brug for et forsvar – ikke bare et militært, men først og fremmest et principielt. For mister vi nationalstaten, risikerer vi at miste essensen af vestlig kultur - nemlig friheden. Desværre har nationalstaten haft en meget dårlig presse de sidste årtier. Östmans nedrakning er blot et eksempel på det.

Men det må der rettes op på!

Som Roger Scruton skriver i sin bog ”Nationernes nødvendighed”: ”Demokratierne skylder national loyalitet deres eksistens”. Det er et faktum, at demokratierne er opstået i nationalstater. Der ligger en følelse af fællesskab og medlemskab i det nationale, fordi man deler sprog og kærlighed til den samme plet på jorden. Den nationale loyalitet, der er vokset frem gennem mange århundreder, er gået forud for vores demokrati og er forudsætningen for vores samfundsopbygning. Den har resulteret i begrebet ”borgerskab”, der er vores største samfundsgode.

Og hvad vil ”borgerskab” nærmere sige? Jo Scruton pointerer, at borgerskab er ”den forbindelse, der opstår mellem staten og individet, når begge parter er fuldt forpligtede overfor hinanden. Det består af et væv af gensidige rettigheder og pligter, opretholdt af en retsorden, som står over begge parter. Skønt staten håndhæver loven, håndhæver den den lige så vel overfor sig selv, som overfor den private borger.”

Når nutidens folkevandring går fra syd og øst til Europa, er det borgerskabet og dets konsekvenser i form af frihed og velstand, de søger. Mange af indvandrerne kommer fra lande, hvor de ikke har borgerskab, men underkastelse. De er undersåtter.

Scruton skriver, at ”Underkastelse er den forbindelse, der opstår mellem staten og den enkelte, når staten ikke behøver stå til regnskab for den enkelte, når den enkeltes rettigheder og pligter er udefineret eller kun delvist og omstødeligt defineret, og hvor der ikke er en retsorden, som står over den stat, der håndhæver den”. Borgere er mere frie end undersåtter. Et samfund af borgere er et samfund, hvor fremmede kan stole på hinanden, eftersom de alle er bundet af et fælles regelsæt, – tilliden afhænger IKKE af familieforbindelser, trosfællesskab, stammeloyalitet eller af tildelte eller opnåede begunstigelser. Dette adskiller et land som Australien fra et land som Kazakhstan”.

Borgerskabet bygger på en før-statslig loyalitet, - en national samhørighed, der bygger på fælles kultur og sprog.

Den nationale loyalitet er årsag til en række goder, som vi nyder godt af til daglig uden at tænke over det. For eksempel møder vi en fremmed med tillid. Vi har ikke våben i hænderne, når vi går uden for vores hus eller vores landsby. Vi møder folk fra Nordjylland med lige så stor tillid som dem fra Lolland. Vi ved nemlig, at de er bundet af den samme lov og de samme normer, som vi selv. Vi er som borgere bundet af gensidige forpligtelser over for alle dem, der deler vores nationalitet – uanset deres familie og uanset deres tro. Religionsfrihed og ytringsfrihed er derfor ikke en trussel i et samfund, hvor der er en eksisterende national loyalitet. Vi ved at vi, der bor på vores afgrænsede territorium er underlagt den samme lov, og vores lovgivere er valgt af dem, der bor på dette territorium. De har ret til medlemskab af nationen. Loven bekræfter derfor vores fællesskab og vores fælles lydighed imod den.

Man skulle næsten tro, at Scruton beskrev det tillidsfulde, demokratiske, danske samfund. Og det gør han på en måde også. Men han gør opmærksom på, at der jo er en perlerække af den slags samfund i Europa – bygget op om hver deres sprog-gruppe over mange år og med mange stridigheder og grænsedragninger undervejs. Det kan være svært at finde grænserne, men når man finder frem til det sted, som begge parter kan acceptere, er grænser fredsskabende. Se blot vores sønderjyske grænse.

Symbolerne på national loyalitet er hverken militante eller ideologiske – de består faktisk bare af fredelige billeder af hjemlandet – af det sted, hvor vi hører hjemme. Gå på Statens Museum for Kunst eller et hvilken som helst provins-museum og se smukke malerier af kendte landskaber. Disse fredelige, nationale symboler fremhjælper forsoning mellem klasser, interesser og trosretninger og danner baggrund for en politisk proces baseret på konsensus frem for tvang.

En af årsagerne til nationalstaternes dårlige presse er, at mange forveksler fædrelandskærlighed og nationalisme. I denne skelnen bruger Scruton et billede fra filosoffen Chesterton. Han gør opmærksom på, at nationalisme er selvhævdende, pralende og nedgørende overfor andre nationer. Nationalisme er en syg form for fædrelandskærlighed, som naturligvis skal fordømmes. Men smider man fædrelandskærligheden ud samtidig med nationalismen, svarer det til at forkaste kærligheden i det hele taget, fordi der findes jalousidrab i verden. Jalousi er en perverteret form for kærlighed, der skal fordømmes, men det må ikke fører til, at vi dropper kærligheden. Men det er det vi gør med fædrelandskærligheden, når nogle hævder, at nationalstaterne er årsag til krige og når nogle er bange for fædrelandskærlighed.

Desværre er dette argument, så dårligt det end er, blevet gentaget så mange gange af især EU-tilhængere, at mange er begyndt at tro på denne løgn. Sandheden er jo, at EU er ved at ødelægge det gode, vi har opnået, og der derfor er al mulig grund til at frygte for fremtiden uden nationalstater. Vi risikerer at miste friheden og dermed også velstanden uden nationalstaterne, – og her har vi jo Grækenland som et glimrende eksempel på, hvordan snyd og bedrag og uansvarlig økonomi netop hersker der, hvor det ikke er nationalstaten, der styrer, men en anonym union, hvor man kan skubbe ansvaret for ens økonomiske situation videre til andre.

Nationalstaten er et vestligt fænomen, som man uden held har forsøgt at eksportere til øvrige verdensdele. Tænk på de kunstigt skabte, snorlige grænser mellem lande, der tidligere hørte under det Britiske eller Russiske Imperium. Den slags grænser giver ingen mening og er ikke understøttet af kulturen.

Scrutons hovedpointe er, at nationalstaten er et biprodukt af en af de vigtigste strømninger i Vesten overhovedet: kristendommen. Fordi kristendommen sætter mennesket frit til at leve efter en sekulær lov og til at definere sig som andet end et stammemedlem og mere end tilhænger af en bestemt religion.

Noget som islam ikke på samme måde giver mulighed for, hvilket er årsagen til at muslimer i Europa har svært ved at definere sig nationalt i stedet for tros-mæssigt (som muslim i stedet for dansker), og ligeledes årsagen til, at national identitet spiller en mindre rolle i muslimske lande.

Ingen vil betvivle, at Europa med sine mange nationalstater et bedre sted end Mellemøsten eller Asien målt på stort set alle parametre. Dette skyldes som sagt, at vi har opbygget den frie og demokratiske nationalstat.

Nationalstaten er naturligvis ikke den eneste eller den perfekte måde at organisere sin styreform på i en moderne verden. Den er med Scrutons ord bare den eneste, der har vist sig bæredygtig. Så skulle vi ikke holde fast i den?

LÖ har ikke ret i sin påstand om, at nationalstaten er meningsløs. Den er vort hjem, – og den er samtidig et godt hjem, som vi skal værne om.

Kommentarer

Nationalismen er sygdom - EU er helbredelsen

Nationalstaten er sygdommen - EU er helbredelsen. Så kort kan det siges. Det bliver en stærk medicin, men den er nødvendig, hvis patienten skal overleve.

Fra Breivik i nord til "Gyldent daggry" i syd har nationalismen igen skabt frodig grobund for fascismens bacille. Enten står europæerne nu sammen om at bekæmpe fascisme og nationalisme eller også vil Europa blive flået fra hinanden af nedbrydende ikke-europæiske kræfter.

Det drejer sig om den europæiske fascismes søster, USA’s militarisme. Der er stadig 100 000 US-tropper stationeret på europæisk territorium. De er en del af sygdommen og skal ud. Kun europæisk militær i Europa må accepteres.

Fra syd angribes småstats-Europa af den islamiske fundamentalisme. Den frygtindgydende trussel kan kun uskadeliggøres, hvis Europa kæmper sammen som en nation.

Det samme gælder fjenden fra øst, den asiatiske økonomiske ekspansionisme, som også kræver, at vi står sammen, hvis vi vil et frit, uafhængigt Europa.

Europas sundhed er svækket af tre sygdomsfremkaldende baciller: Amerikansk militarisme, arabisk fundamentalisme og asiatisk ekspansionisme. Intet enkelt land vil overleve uden fællesskabet og fuld opbakning til EU.

Civilisationsfremskridt eller barbari?

Det er korrekt, at IDEEN med nationen og nationalstat har været et civilisationsfremskridt. For efter den amerikanske og franske revolution ved slutning af 1700-tallet kom ideen frem, at det ikke længere skal være konger og fyrster, som trækker grænser og bestemmer over folks skæbner, men at "nationer" selv skulle bestemme. Ironisk nok blev ideen om nationen født i USA, som jo egentlig alt andet, end hvad vi i Europa forstår ved en nationalstat.

Det var dog først efter første verdenkrig, at ideen om nationalstaten slog igenem. Nogle gange på en fredelig og nogenlunde tilfredsstillende måde, som ved den dansk-tyske grænse (selvom mindretallene nord og syd for grænsen viser, at nationalstat ikke kan og må konsekvent gennemføres i realitet). Men for det meste med desastrøse konsekvenser, for så blev millioner af mennesker fordrevet fra deres hjemstavn, mange tusinde af dem drabt for ideen om nationalstatens skyld.

Balkankrigene har til sidst vist hele absurditeten af nationalstatens idé. Som mange andre ideologier har også den en god pointe, men må aldrig føres ud i realiteten.

Øboer, som f.eks. islændinge, har det nogle gange nemmere med nationalstater (men tænk også på Irland!). Og derfor kan man mene, at det var også en god idé mht. Danmark. Og dog: Hvorfor skulle denne nation, som er et produkt af indflydelser fra vores nabolande, anse det som fremskridt at drømme en drøm, som for længst (heldigvis!) tilhører fortiden?

Det er korrekt, at store dele af Europa er et bedre sted at leve i som andre dele af verden – dog ikke på grund, men på trods af nationalstater og fordi vi har ladt denne idee bag os, som mange andre ideer, der har haft en indflydelse i vores fælles europæiske historie.

Kanonisk indoktrinering

Forestillingen om nationalstaten som en form for fællesskab forudsætter en lang barndoms indoktrinerende og ensrettende folkeskoleprægning. Jeg har selv været kanonerne igennem, men har lykkeligt undgået de alvorligste følger og de fleste fordomme.

Jeg ved i dag, at jeg har mere tilfælles med almindelige danskere, grækere, franskmænd og svenskere, end jeg nogensinde vil få med en dansk konservativ, en dansk EU-modstander eller et dansk medlem af et dansk folkeparti.

Jeg er europæer og går ind for Danmark i unionen, fordi Danmark er en del af Europa, og fordi jeg ikke kan forestille mig et Danmark hægtet af fællesskabet.

Jeg er overbevist om, at europæerne sammen kan skabe en fredelig fremtid, når de nationalt sindedes skadelige nationalisme er uden indflydelse.

Jeg må spørge:

1) Hvis nationalstaten er så god, hvordan klaret vi os så før Kong Filip af Makedonerne opfandt den? (kilde: Illustreret Videnskab Historie)
2) Er filosoffens opgave ikke at sette spørsmålstan ved alt?

Mit land - mit fængsel!

Mit land - mit fængsel!
Nationalstatens kunstige grænser splitter menneskeheden op i folk.
Som magthaver så kan sætte op mod hinanden.
Folk som magtheaverne kan dele mellem sig og herske over.
Magthaverne samarbejder om, at undertrykke folk i nogle lande, gennem illusionen om, at andre lande/folk, er trusler mod dem.
Magthaverne skaber krige og fattigdom for, at kunne underbygge dette.
Andre magthavere skaber illusionen om frihed og rigdom (i forhold til de fattige og krigsramte lande) i andre lande, så folk giver dem loyalitet, og dermed giver dem belæg for påstanden om legitim magt-
Denne legitimitet bruger de til, at øge deres økonomiske magt, for økonomisk, at holde allierede magthaverne ved magten i de fattige lande og udøve undertrykkelse her.
Den undertrykkelse vi bruger, for at kunne generere et billede af os selv som frie-
-Divide et impera-

Mit land - mit fængsel!

Mit land - mit fængsel!
Nationalstatens kunstige grænser splitter menneskeheden op i folk.
Som magthaver så kan sætte op mod hinanden.
Folk som magtheaverne kan dele mellem sig og herske over.
Magthaverne samarbejder om, at undertrykke folk i nogle lande, gennem illusionen om, at andre lande/folk, er trusler mod dem.
Magthaverne skaber krige og fattigdom for, at kunne underbygge dette.
Andre magthavere skaber illusionen om frihed og rigdom (i forhold til de fattige og krigsramte lande) i andre lande, så folk giver dem loyalitet, og dermed giver dem belæg for påstanden om legitim magt-
Denne legitimitet bruger de til, at øge deres økonomiske magt, for økonomisk, at holde allierede magthaverne ved magten i de fattige lande og udøve undertrykkelse her.
Den undertrykkelse vi bruger, for at kunne generere et billede af os selv som frie-
-Divide et impera-

Bliver man slettet, hvis man ikke er enig?

Jeg postede et indlæg her for et par dage siden. Pænt og høfligt skrevet, men dog uenig i Marie Krarups budskab om nationalstatens betydning. Nu er det blevet fjernet.

Dette understreger selvfølgelig min bekymring over for den tendens der er i tiden, hvor nogle personer forsøger at tage monopol på retten til at definere hvad en "rigtig dansker er".

Nationalstaten er i fare

Etniske danskere vil om få generationer være i mindretal. Nationalstaten vil blive udslettet, fordi etniske danskere føder for få børn. Vi har ikke en chance mod den demografiske bombe fra Mellemøsten og Afrika, hvis fertilitet er 3-4 gange højere.
Barnevogne er et meget stærkere våben end tanks over tid! Demografiske beregninger viser, at omkring 2055 vil etniske danskere (børnebørnene) være i mindretal. For Norge og Sverige vil det være 5 år tidligere. Så meget for de mere strikse danske tiltag!
Det ved muslimerne selvfølgelig og trækker bare tiden ud ved at trykke på Europæernes nedgroede dårlige samvittighed.

FN's flygtninge konventioner skal omgående neutraliseres for de vestlige lande, der har for lav fertilitet. Det gælder faktisk hele Europa!
Det er ubegribeligt, at der tales så meget om fremtiden, når det gælder klima og økonomi, men tavshed, når det gælder demografi.
Mindretallets rettigheder og nationernes ret til at eksistere må absolut være hævet over flygtninge konventionerne.
En ”ny” FN konvention til beskyttelse af truede mindretal pga den emigrerende demografi skal derfor omgående effektueres.
Bemærk, at FN ikke er en demokratisk institution. Vestlige demogratier er i mindretal. Derfor vil der ikke ske noget. Udmeldelse af FN er en begyndelse til overlevelse for Europa!
Det handler om flertal mod humanisme.

Plat nostalgi

Nationalismen er ønsket om at genskabe klansamfundet for menensker, der ikke aner, hvad udvikling indebærer og hvilke krav det stiller, og som heller ikke vil vide det. De vil bare ikke være med.

Det er drømmen om igen at kunne samles omkring juletræet, gadekæret eller bedre andedammen, hvor alle er i familie med alle og lade tiden gå med at pille i egen og andres navler og lade som om omverdenen ikke findes.

Ung og uudviklet må verden stadig være.

Besværgelser...

Havde dette været skrevet som en ny erkendelse i det 19. århundrede, kunne man sikkert have bifaldet overskriften. Nu er det en besværgelse idet nationalstaten, især i Europa, har fået anstrøg af anakronisme.

EU har netop uddelt milliardbøder til tre meget store elektronikfirmaer, Samsung, Philips og LG, for karteldannelse med henblik på at sætte markedets prisdannelse ud af kraft. Den danske nationalstat - med en befolkning omtrent som halvdelen af den i Paris - kan naturligvis ikke hamle op med den slags, ligesom Microsoft havde været uantastet, havde det udelukkende stået til kongeriget DK. Nationalstater i den danske størrelse har simpelthen ikke den nødvendige styrke i forhold til den slags virksomheder.

Ethvert blik på de kulturelle, kunstneriske og dannelsesmæssige processer af betydning for en dansker, som ikke begrænser sig til overfladen, afslører en kontinental ramme. Det er naturligvis ikke danskerne, der opfundet hvrken Oplysningen eller den europæiske videnskab. Der er imidlertid et (1) område, hvor nationalstaten opfattes som instrumentel af borgerne, og det er velfærdsområdet. Den aktuelle politiske strid foregår indenfor det område, som defineres af begge størrelser, og her forsøger de nationalkonservative at få det første til at forsvinde ved at overdrive det andet.

Hvad foregår der her?

Jeg postede en kommentar her for en 9-10 timer siden, uden skälds- og ukvemsord, som blev fanget i "spamfiltret", tror jeg, det meddeltes. Så, med al respekt, hvad foregår der?

Lang tid siden

Nationalstaterne opstod for lang tid siden. Meget lang tid siden. Var det ikke en ide for en gangs skyld at prøve at forholde sig til fremtiden, istedet for evig og altid at fastholde fortiden.

Lang tid siden

Der er også andre ting der opstod for lang tid siden:
Det danske sprog -
Den danske kultur (selv om der ikke er ret meget tilbage efter de sidste 10 års kulturslagtninger) -
Biler
Fjernsyn
Kemi
Fysik
Biologi
Lægevidenskaben osv.
Hvilke dele ønsker du at vælge fra?
Ingen?
Hvad med at leve i nutiden i stedet for i fremtiden?
En ting du vil lære når du bliver ældre er at du IKKE kan forholde dig til fremtiden, kun til nutiden og fortiden.

Lang tid siden II

Nu er sandsynligheden for at jeg er ældre end dig ganske stor...så du er formentlig ikke i en position hvor du kan belære mig om når jeg bliver ældre.
Men man kan da sagtens forholde sig til fremtiden. Det er noget der hedder "visioner", "drømmen om en bedre verden" og i den stil. Ting som lige netop politikere da om nogen skal forfægte. Og jeg må tilstå at jeg bliver ind til benet træt af politikere som Marie Krarup der evig og altid forsøger at dreje samfundet tilbage til tiden før fjernsynet blev opfundet. Det er ikke noget at stræbe efter. Husk på at intet var bedre i gamle dage. Det er kun i Morten Korch filmene at solen altid skinnede på landet - i virkeligehden regnede det også dengang, og høsten slog fejl osv osv....

SUPER indlæg...

Denne Östman er vel bare en typisk venstredrejet globalist, som ser hele verden som "den globale landsby"!
Som sådan er han, som utallige andre, kun dansk i sit pas!!!

Dansker er man i sit hjerte, ikke og aldrig en ægte af slagsen i kraft af et tilfældigt pas!!!

En ko kan godt lade sig føde i hestestalden, men forbliver dog for altid netop en ko, ALDRIG en hest!!!

Danmark er DANSKERNES fædreland!!!

Sludder

Hvis man som du skriver er hvad man er født til, så giver det jo ikke mening at påstå at utallige andre kun er danske i "sit pas". Det er en selvmodsigelse.

Det giver særdeles god mening...

Disse åndelige stakler fravælger jo aktivt deres nationalitet for at blive runde nuller, hverken fugl eller fisk!!!
Samtidig modarbejder tåberne alle de almindelige danskere, som intet andet ønsker i denne verden end at leve som danskere i vores fædreland Danmark UDEN de mange, mange berigende oplevelser de fremmede giver os!!!

Nej det gør ej....

Du skriver jo netop at man ikke kan vælge (koen kan lade sig føde i hestestalden men forbliver dog ko) - men samtidig bebrejder du jo dem der vælger....selvom de ikke kan det. Så det er noget sludder.

Civilisationsfremskridt

Marie Krarup har mange gode pointer. Bl.a. den at traditionen er blevet undervurderet i det sekulære og oplyste samfund, og at nationalstaten har været et trygt og godt hjem for folkeslagene her i europa. Desværre underbetones de politikområder der omhandler problemstillinger der overskrider nationalstatens evner og kompetencer. De gode beslutninger der fx potentielt kan skabes i EU på miljøområdet er vigtige skridt for et fornuftigt valg for problemer der overskrider landegrænser, dvs. det er en frihed vi har til at handle og tænke sammenhængende. Nationalstaten er udemærket, men vi må være på omgangshøjde med verdens kompleksitet for at løsningerne adresseres rigtigt. Dette er netop ønskværdigt for en oplyst demokratisk proces. Hvis vi forveksler præsternes mumlen og vores følelsesbetonede fædrelandkærlighed med tankemæssig klarhed, så bakker vi desværre nemt ind mudrede ideologiske vande. Det gode og kærligheden er ikke kun en besiddelse der er veldefineret i et værdifællesskab, men med dette som et afsæt kan vi skabe fremtidens fakta. Det er vist en afgørende forskel.

Bo i udlandet, og bliv klogere

Mange år i et udland løfter sløret for de fleste, så man ser MK har ret. Så lad os spørge LÖ: Har du levet i et andet land, eller er din horisont netop så snæver, som du giver indtryk af? Prøv måske et lille ophold i Afghanistan? Det er et godt eksempel på, hvad vi kan opnå ved at opløse den latterlige nationalstats fællesskab.

Jeg synes LÖ fremstår lidt umoden: De, der tror, de længes efter anarki, længes efter at bestemme selv. Problemet er, at så bestemmer alle de andre også selv! Anarki kan højst fungere en kort overgang, mens nye grupper dannes om nye normer.

Mennesker kan ikke leve sammen uden fælles normer. Mindre grupper samles i større grupper, som samles i større grupper etc. Men hvis Nationalstaten antager sit eget liv, erstattes tryghed med overgreb. EU samarbejdet startede også som et fællesskab på visse områder. Og jo mere, EU bevæger sig udenfor de områder, bevæger det sig mod overgreb!

Tak, Marie, hvis du vil forsvare det Danmark, som jeg elsker mindre og mindre, jo mere indflydelse verdensfjerne idealister som LÖ tiltager sig. Han lægger op til at lave overgreb på mig med sine højtflyvende tanker!

Tak!

Jeg har boet mange år i udlandet og skiftet nationalitet 3 gange. Har lært andre sprog og væremåder indtil perfektion.
Så jeg har på min egen krop prøvet at være en del af andre nationaliteter.

Og det er sandt: der er en del af os som ikke kan skiftes ud lige meget hvor stor umage man gør sig. En del som er grundlagt i barndommen og baserer sig på sprog og væremåder.

Det er først når vi kommer tilbage til "Barndommens Land" at vi føler tryghed og bliver i stand til at give andre tryghed og lykke.

Så ja, nationalstater er ganske enkelt en forudsætning for tryghed og lykke. Man KAN leve i udlændighed i mange år, og man KAN finde lykken dér, men det er yderst sjældent.

Derfor er nationalstaten ganske rigtigt det bedste der findes på denne jord.
I historisk perspektiv ser vi ufattelig mange krige og oprørsbevægelser der er opstået fordi nogle magthavere ikke respekterede andres ret til netop DERES nationalitet og selvbestemmelsesret.

Men selvfølgelig er det interessant for en EU-politiker at samle magt. Historisk og fornuftmæssigt set er det desværre yderst skadeligt for nationerne. Dvs. for dig og mig.

CROSSROAD

MK, Jeg tror at du har en pointe i at Danskere definerer sig som Dansker og ikke som Europæer. Muslimer definerer sig som muslimer og ikke som dansker, tysker eller som EU borger.
I Rusland definerer Russerne sig som Russere, med deres helt eget sprog, deres helt egen alfabet, og skriftsprog.Rusland har også den eneste sande Kristendom, den direkte aftager fra Konstantinobel, hvor Kristendommen startede i Europa. Så Nationalstaten og Kristendommen har stor betydning for sammenholdet, og opfattelsen af en Nationalstat og Nationalfølelse. Den eneste religion der holder Danskerne sammen er Skattevæsenet og Bistandkontoret. Så Danmark vil langsomt forsvinde ind EU som en EU-lydstat, uden megen egen nationalitet.
Danskerne har ikke engang deres eget sprog og alfabet, fordi dette er en del af tysk, engelsk, Italiensk og fransk, og vores Kristendom er en sjov variation af den Oldkirkelige Kristendom fra Konstatinobel.
Mr. Slowhand
Erik Carlsen

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden