»Nu skal vi åbenbart i talkrig«

Regnestykket er enkelt: Flere undervisningstimer kræver flere forberedelsestimer. Sådan lyder det fra en ikke synderligt begejstret Anders Bondo Christensen efter regeringens fremlæggelse af folkeskolereformen.

Regeringen har afsat fire milliarder kroner i alt frem til 2020 til at føre planerne om en bedre folkeskole og flere undervisningstimer til de danske folkeskoleelever ud i livet. Foto: Steffen Ortmann

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er komplet uforstående over for Christine Antorinis (S) fremstilling af de danske folkeskolelæreres undervisningstid.

Når børne- og undervisningsministeren i dag til regeringens præsentation af udspillet "Gør en god skole bedre" forklarede, at de danske folkeskolelærere i gennemsnit bruger 16 timer om ugen på undervisning, og at de fremover skal bruge endnu mere, så er der noget, hun har misforstået.

- Jeg har virkelig gjort mig umage med at forklare Christine Antorini, hvordan arbejdstidsaftalen er strikket sammen. En lærer bruger 25 timer om ugen på at undervise, og hvis en lærer ikke bruger det, så er det fordi, læreren er sat til at løse andre opgaver. For eksempel at være skolebibliotekar eller lave lektiehjælp, forklarer Anders Bondo Christensen.

Læs mere: Elever glæder sig over flere aktivitetstimer

Derfor hænger det ikke sammen, når regeringen lægger op til, at hver folkeskolelærer skal til at undervise mere.

- Jo flere undervisningstimer, jo mere forberedelse, siger han.

Ifølge lærerformanden er det mangel på respekt for lærernes arbejde at beslutte, at de skal arbejde endnu mere. Derfor forudser han også, at den næste udvikling bliver en kamp på tal.

Læs mere: Se folkeskolereformens hovedpunkter

- Når jeg siger 25 timer, så er det fra vi møder ti minutter før timen, og til vi afslutter fem minutter efter. De tal, jeg har sendt til Antorini, er 100 procent korrekte, men nu skal vi åbenbart i gang med en talkrig, siger Anders Bondo Christensen.

Med på råd

Christine Antorini understregede til dagens præsentation, at hun under forarbejdet til udspillet, har været klart mest i kontakt med lærerne og ikke Kommunernes Landsforening (KL), der står som modpart til lærerene under de kommende overenskomstforhandlinger.

Tidligere har det ellers forlydt, at regeringen har været i tæt kontakt med de kommunale forhandlere, fordi en ændring i lærernes overenskomst er nødvendig, for at regeringens plan om folkeskolen kan finansieres. Men at Antorini i dag siger det modsatte, ændrer ikke på den reelle situation, mener Bondo.

- Når hun siger, at hun har talt mere med os end KL, så er det fordi, KL har talt med finansministeriet, hvor det meste reelt har foregået, siger han.

Læs mere: Thorning: Lærere er nøglen til løft af folkeskolen

Ifølge Anders Bondo Christensen er der også positive elementer i det, ministeren fremlagde, men tilfreds er han ikke.

- Der er gode overskrifter. Jeg synes, det er rigtig godt, når Antorini siger, alle lærere skal være uddannet i linjefag, men det er ikke penge nok. Jeg er desværre belastet af, at jeg også har noget viden.

Læs mere: K vil ikke have SFO i skoletiden

Web-tv: Se Antorini fremlægge regeringens folkeskolereform