Nulvæksten og Venstres store selvbedrag

Pernille Vigsø Bagge (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Venstre ved du, hvor du har.

Sådan lød det engang fra det store borgerlige parti. Men jeg er efterhånden i tvivl. Venstre har gjort det helt klart, at partiet ønsker nulvækst. I stedet for at bruge penge til at bevare velfærden, så skal især virksomhederne bidrage mindre til fælleskassen over skatten. Men det vil slet ikke kunne mærkes på hospitalerne, kommunerne og skolerne. Det hævder i hvert fald partiets højest brølende løver.

Jeg er i tvivl. Er det løgn og latin eller et gigantisk selvbedrag?

Vi kan jo begynde med at slå fast, at Venstres bebudede nulvækst vil kunne mærkes. Det har partiet selv konkluderet så sent som sidste år. Her slog de fast, at ”Nulvækst i det offentlige forbrug[..,] vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsnet f.eks. skal kunne anvende de nyeste – og ofte dyre – behandlingsformer og medicin”.

Og sådan er det selvfølgelig også i dag – også selvom Venstre ikke længere mener det. Nulvækst så langt øjet rækker vil gøre ondt, fordi der bliver flere ældre, der skal have hjælp og pleje. Og flere unge der skal have en uddannelse. Kommer der ikke flere penge, bliver der enten færre timer med hjemmehjælperen eller mere brugerbetaling. Det er ikke raketvidenskab. Det ved Venstre godt.

Helt konkret er forskellen på Venstres nye og gamle plan 30 milliarder kroner, når vi når frem til 2020. Det svarer til 48.000 færre offentligt ansatte, end der ville være med regeringens planlagte vækst på 0,8 procent. Det er cirka det samme antal mennesker, som i dag er ansat som læger eller sygeplejersker på de danske sygehuse. Og det VIL kunne mærkes, for der er allerede skåret ind til benet på mange sygehuse, plejehjem og skoler.

Men Venstre vil ikke sige, hvem der skal på slankekur fremover. Presset til det yderste siger partiets finansordfører Peter Christensen, at det måske bliver kontanthjælpsmodtagerne. Men det er immervæk umuligt at spare 30 milliarder kroner kun på den gruppe. Venstre har også talt om effektiviseringer. Man taler om at få bilen til at køre længere på literen. En god idé, som denne regering allerede praktiserer, og som vi regner med kan skaffe fem – og altså ikke 30 - milliarder. Bliver man ved med at fortynde benzinen, så bryder motoren altså sammen.

Derfor er Venstre en farlig chauffør at sætte ved rattet. Nulvækst frem til 2020 kan koste dyrt på kernevelfærden. Og bliver Claus Hjort Frederiksens drømme til virkelighed, kommer kniven til at skære endnu dybere. 15 procent lavere og 65 milliarder mindre i fælleskassen end planlagt er grundpillerne i Venstres chefideologs våde drøm om fremtidens samfund. Det svarer nogenlunde til at droppe halvdelen af det danske sundhedsvæsen eller til folkeskolen, politiet og forsvaret.

Venstre gambler med velfærden som tryllekunstneren udfører forvandlingsnumre. Illusionen er, at man kan spare både 30 og 65 milliarder kroner på den offentlige sektor uden at det vil gå ud over nogen. Løkke tror åbenbart, at når publikum ikke kan se kaninen i hatten, så er den nok tryllet væk.

Jeg synes, at vælgerne fortjener klar besked.