Nye danskere skal slippe for Grundtvig og kongerækken

I dag afholdes der for formentlig sidste gang indfødsretsprøve for indvandrere, der håber på at blive danske statsborgere. Inden længe erstatter regeringen den omstridte prøve med en mere aktuel udgave.

Foto: LØNBORG

Grundtvig, Grundloven og genforeningen er på pensumlisten, når flere end 2.500 ansøgere i dag bliver testet i deres viden om danmarkshistorien og det danske samfund i håb om at blive danske statsborgere. Samtidig markerer dagen endnu et af regeringens opgør med VKO-tidens stramninger af udlændingepolitikken. Det er nemlig – efter alt at dømme – sidste gang, at den omstridte indfødsretsprøve bliver afholdt.

»Vi afskaffer indfødsretsprøven i sin nuværende form. Den nye prøve kommer til at have mere fokus på de danske samfundsforhold, end den nuværende har. Man skal ikke længere kunne danmarkshistorien, kongerækken og alle byerne på Fyn. Det forsvinder helt ud,« siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen.

Til januar præsenterer regeringen et lovforslag, der afliver indfødsretsprøven og erstatter den med en mere aktuel udgave kaldet »statsborgerskabsprøven«. Endnu er det småt med detaljer, men ifølge regeringsgrundlaget bliver det en prøve, der »vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund«. Kravet til danskkundskaber bliver lempet en smule, men en plettet straffeattest skal stadig føre til afslag på statsborgerskab.

»Mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, skal ikke mødes af en prøve, hvor kravene er højere, end hvad mange danskere kan,« hedder det i regeringsgrundlaget.

Stod det til Enhedslisten, skulle der slet ikke være en prøve.

»Vi mener ikke, at det giver mening at sætte danskhed på formel. Selve idéen om, at man skal testes i, om man er en ordentlig dansker, hører ingen steder hjemme,« siger indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun undrer sig over, at regeringen endnu ikke har gjort noget ved indfødsretsprøven, selv om den har været ved magten i mere end ét år:

»Det er ret sært, at en masse mennesker nu skal gå op til en prøve, som regeringen – ifølge dens eget regeringsgrundlag – er imod,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Lennart Damsbo-Andersen forklarer, at regeringen har prioriteret at ændre andre dele af udlændingepolitikken før indfødsretsprøven:

»Vi startede med at lave reglerne for familiesammenføring om, derefter permanent opholdstilladelse og nu er næste skridt statsborgerskabet. Det er ikke noget, vi skammer os over,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Årelang diskussion

Diskussionen om indfødsretsprøven strækker sig helt tilbage til første halvdel af nullerne.

Efter flere års politisk (værdi)debat om kravene til danske statsborgere førte Dansk Folkeparti (DF) an med idéen om at teste ansøgernes viden om det danske samfund og dets historie. Den endelige aftale faldt på plads mellem VK-regeringen og DF i december 2005, og selv om idéen om en facitliste over danskhed fra starten blev mødt med kritik fra oppositionen, krævede DF endnu flere udlændingestramninger.

Det førte i 2008 til, at indfødsretsprøven blev ændret sådan, at ansøgerne blandt andet fik kortere tid til rådighed og skulle svare korrekt på flere spørgsmål for at bestå.

For DFs indfødsretsordfører, Christian Langballe, er det en sørgelig dag, nu hvor indfødsretsprøven synger på sidste vers.

»Det er trist. Jeg kan simpelthen ikke begribe, at man vil afskaffe indfødsretsprøven. Vi danskere er jo et produkt af vores egen historie, og derfor er det meget vigtigt, at folk, der kommer hertil, kender den historie,« siger han. Dansk Folkeparti vil derfor gøre alt, hvad de kan, for at få genindført prøven i sin nuværende form, understreger Langballe.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, er enig i, at viden om danmarkshistorien er en del af det at være dansk. Han påpeger dog, at indfødsretsprøven kun er én brik i det samlede puslespil, der giver statsborgerskab.

»Om prøven indeholder spørgsmål i den ene eller anden retning, kan vi sagtens diskutere. Lad os se hvilke spørgsmål, regeringen finder på, og så kan det da godt være, at vi synes, det er en god idé,« siger han.

For at få statsborgerskab skal man bl.a. have permanent opholdstilladelse og bopæl i Danmark, være gældfri, selvforsørgende og kunne tale ordentligt dansk. Den afgørende forskel på permanent opholdstilladelse og statsborgerskab er, at statsborgere har stemmeret.