Olieprisens styrtdyk koster staten milliarder: »Der er færre penge til alting« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Olieprisens styrtdyk koster staten milliarder: »Der er færre penge til alting«

Den historisk lave oliepris kan æde en tredjedel af det økonomiske råderum, viser ny og bemærkelsesværdig analyse fra Finansministeriet. DF og S: Drop alle tanker om skattelettelser.

Det historiske styrtdyk i oliepriserne vil ikke kun få betydning for danskernes benzinpriser og de store olieselskabers indtjening. Også den offentlige økonomi påvirkes – og det i negativ retning. Sådan lyder konklusionen i et nyt notat fra Finansministeriet, der for første gang har analyseret, hvad faldet i olieprisen får af betydning for de offentlige finanser frem mod 2020. Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup

Det historiske styrtdyk i oliepriserne vil ikke kun få betydning for danskernes benzinpriser og de store olieselskabers indtjening. Også den offentlige økonomi påvirkes – og det i negativ retning.

Sådan lyder konklusionen i et nyt notat fra Finansministeriet, der for første gang har analyseret, hvad faldet i olieprisen får af betydning for de offentlige finanser frem mod 2020 – og dermed også for det politiske albuerum i en tid, hvor der er stærke ønsker om mere velfærd og skattelettelser i både bund og top.

Læs mere: Seks skarpe til finansministeren

I de seneste år er olieprisen stort set faldet konstant, og det har fået regeringen til flere gange at nedjustere forventningen til olieprisen. En tendens, der fortsætter i det nye notat, hvor Finansministeriet nedskriver forventningerne til olieprisen med hele 30 pct., så den nu er en tøndepris på 70 dollar i 2020. Hidtil har forventningen været 100 dollar.

Konsekvensen af den nedjustering er et tab af skatteindtægter for så mange milliarder, at det ifølge notatet isoleret set svarer til, at det økonomiske råderum frem mod år 2020 skrumper fra 15 mia. kr. til 10 mia. kr., svarende til en tredjedel.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udviklingen »så dramatisk, at vi nok ikke har oplevet det tidligere«.

»Danmark er blevet fattigere på grund af den faldende oliepris, og det ser ud til at fortsætte. Den lave oliepris sluger en tredjedel af råderummet, og det er en økonomisk realitet, som alle politiske partier og organisationer må erkende og forholde sig til. De her tal illustrerer, at der er færre penge til alting,« siger han.

Læs mere: Tvivlsom jobeffekt ved at sænke topskatten

I notatet fra Finansministeriet kigges der isoleret på, hvad olieprisen får af betydning for statskassen. Med andre ord har ministeriet ikke kigget bredere på andre ting, der også kan ændre på den offentlige økonomi og dermed det økonomiske råderum.

På den ene side kan en lavere oliepris eksempelvis også have positive effekter i form af højere forbrug – effekter, der ifølge Finansministeriet dog ikke kan opveje tabet af skatteindtægter.

På den anden side er udgifterne til asylansøgere og integration ifølge tal fra Finansministeriet blevet mere end fordoblet på få år, så de alene i år udgør næsten 11 mia. kr.

Læs mere: Hjort står fast på spareøvelse

Den fulde beregning over de offentlige finansers tilstand vil blive offentliggjort med det såkaldte konvergensprogram i april, men Finansministeriet gør det allerede nu klart, at den nye og lavere olieforventning her vil være et »vigtige element«.

Kommunerne og de åbne øjne

Det nye notat fra Finansministeriet offentliggøres på dagen, hvor Kommunernes Landsforening (KL) holder topmøde, og hvor de kommunale nødråb om økonomisk strambuks ventes at blive et hovedtema.

Adspurgt anerkender finansministeren da også, at timingen ikke er tilfældig:

»Min mening er at åbne deres øjne for, at det er det danske samfund som helhed, der står over for store udfordringer. Det er ikke kun kommunernes økonomi, der er under pres – det er statens også. Og derfor er alle nødt til at bære deres del af byrden,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Finansministeren står derfor blandt andet fast på det omstridte omprioriteringsbidrag, der pålægger kommunerne at spare mere end 7 mia. kr. frem mod 2019.

Claus Hjort Frederiksen vil ikke forholde sig til, hvilke politiske konsekvenser de faldende Nordsø-indtægter vil få – det må afgøres af politiske forhandlinger, lyder beskeden.

Læs mere: Analyse: Derfor er Claus Hjorts melding så dyster

Finansministeren gør det dog klart, at »meget tyder på«, at efterårets finanslovsforhandlinger endnu engang vil blive underlagt et såkaldt krone til krone-regime, som betyder, at alle tiltag, der koster penge, skal finansieres en til en af besparelser andre steder.

Socialdemokraterne ved til gengæld godt, hvad de trange, økonomiske kår skal få af betydning: Nemlig at regeringen bør droppe efterårets forhandlinger om skattelettelser.

»Hvis råderummet bliver mindre, så er der ikke mange muligheder for at lave skattelettelser, hvis ikke det skal gå ud over den velfærd, som den almindelige borger oplever,« siger finanspolitisk ordfører Benny Engelbrecht (S).

En enslydende melding kommer fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som mener, at den faldende oliepris og de stigende udgifter på udlændingeområdet »er en risiko for hele indretningen af vores velfærdssamfund«.

Læs mere: Finansministeren: Jeg har ikke ekstra penge i skuffen

Derfor gør også DF-formanden det klart, at det tegner mere end vanskeligt at finde penge til skattelettelser.

»Vi skal have vished for, om vi får styr på den her udfordring, eller om vi ikke får styr på den. Derfor ville det have været halsløs gerning at tale om skattelettelser her i foråret, og jeg tror såmænd også, at det bliver halsløs gerning til efteråret, vil jeg gerne allerede nu slå fast,« siger han.

I KL finder man offentliggørelsen af det indskrænkede økonomiske råderum op til det kommune topmøde for påfaldende.

»KL har ikke en holdning til udviklingen i oliepriserne. Vi interesserer os for borgernes velfærd. I øvrigt mindes jeg ikke at være blevet præsenteret for at skulle bruge flere penge på service, da oliepriserne steg. Tværtimod,« lyder det i en kortfattet og skriftlig udtalelse fra KL-formand Martin Damm (V).

Læs mere: En lavere topskat har store positive virkninger

Overvismand Michael Svarer har gennemgået Finansministeriets notat for Berlingske og konstaterer, at det på det »regnetekniske ser fint ud«.

»Olieprisen har været meget faldende, og det har produktion i Nordsøen også. Konsekvensen af det vil selvfølgelig være et faldende skatteprovenu og dermed færre penge i den offentlige kasse til offentligt forbrug, offentlige investeringer, skattelettelser og overførselsindkomster,« siger Michael Svarer.

Tophistorier Gå til forsiden