Opfindsomhed gør flere statsledere til sejrherrer

David Cameron insisterer på at beregne EU-budgettet på en måde, der nemmere gør ham til sejrherre under EU-budgetforhandlinger. Andre statsledere kan sole sig på anden vis.

Morten Crone, Michael Bjerre Jesper Thobo-Carlsen (BNB)

BRUXELLES: Egoerne er store, alle statsledere vil rejse hjem som sejrherrer, og i løbet af de svære forhandlingerne om det syvårige EU-budget natten til fredag i Bruxelles, stod det klart, at en simpel metode er at bruge forskellige beregninger, skriver B.dk.

Storbritannien insisterer således på at bruge det kriterium i mødeleder Van Rompuys budgetmodel, der passer dem bedst.

EU-rådets præsident beregner størrelsen på det omkring 1.000 milliarder euro store syvårs budget på to måder: Ud fra »forpligtigelser« over for medlemslandene, som er de midler, der afsættes i budgettet. Og ud fra »betalinger«, som er det beløb, man forventer reelt bliver brugt i løbet af de syv år, budgettet varer.

Erfaringen er, at betalingerne er lavere end forpligtelserne. Og det er en mulighed, som mange venter vil også vil føre til løsningen på budgetstriden. Og Downing Street 10 rækker da også ud efter netop en løsningsmulighed, for Cameron insisterer på at bruge netop dette tal. Gabet mellem de to beregningsmodeller er 50 milliarder euro i det nuværende syvårs budget, der udløber med udgangen af i år.

Den britiske premierminister David Cameron forlanger, at det er det laveste beløb, som tages som loftet for, hvad der må bruges. Hvis de 27 statsledere bliver enige om en aftale i dag, vil selv stridende statsledere kunne erklære sejr fra forskellige positioner - blot ved at bruge de beregninger, der passer bedst i deres kram.

Dette vil gøre det muligt for Francois Hollande og Mario Monti at sige, at Frankrig og Italien har forsvaret deres positioner, mens David Cameron også kan hævde, at han har sejret for Storbritannien.

Cameron har krævet et »tital af milliarder« skåret fra budgettet, og for Cameron er det afgørende at hive en politisk sejr med hjem. Ikke mindst i forhold til sit bagland. Topmødet i Bruxelles er den første store test på, om han vil evne at få sine EU-kolleger med på en EU-reform, hvor han kan genforhandle et nyt britisk EU-forhold, hvor magtkompetencer trækkes tilbage til London fra Bruxelles, hvorefter han kan lægge dette nye arrangement ud til en britisk folkeafstemning. Da han kom til Bruxelles i går truede han med, at budgettet »bare skal længere ned«, hvis der skal blive en aftale.

Inden mødet gik i gang klokken 20.30 torsdag advarede Francois Hollande om, at han ikke ville acceptere »urimelige krav« fra David Camerons side om at skære for voldsomt på budgettet. Hollande mente også, at der burde skæres i den britiske rabat på 3,5 milliarder euro om året, der for briterne har været som en hellig totempæl, siden Margaret Thatcher sikrede sig den tilbage i 1984.

I et første forsøg på at skabe et kompromis skulle Cameron, Hollande, Merkel og Van Rompuy mødes i en time, inden alle 27 statsledere gik i forhandlinger sammen. Men ifølge Financial Times og The Independent afviste Hollande at møde op.

Men Hollande kommer ikke fra Bruxelles som taber.

Faktisk vil han med rette kunne fortælle de franske landmænd, som han inden topmødet lovede at forsvare, at det ikke kom til yderligere beskæringer af den landbrugsstøtte, som Frankrig har gjort sig til talsmand for.

Og Polen kan også udlægge det som en relativ sejr, at de såkaldte strukturmidler trods alt ikke ventes at komme længere ned end det allerede er sket.

Og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen kom til Bruxelles med et helt andet snit ind i budgettet end de andre. De er dødtrætte af, at deres landmænd skal have en markant mindre landbrugsstøtte end landmændene i det »gamle«. Efter at have underholdt med landenes sangskatte midt i rundkørslen uden for ministerrådet i Bruxelles er der ingen, der kan sige, at balterne ikke har prøvet.

Valgkampen raser i Italien, og derfor blev premierminister Mario Monti betragtet som lidt af en joker forud for budgetforhandlingerne i Bruxelles. For Monti har meget klart gjort opmærksom på, at han ønsker et opgør med de forkætrede EU-rabatter.

Fire lande - Tyskland, Østrig, Holland og Sverige - har EU-rabatter, der udløber nu. Hvis de fortsat skal have dem, skal de genforhandles, og det sætter sin egen dagsorden. Sverige stod eksempelvis til at miste 96 procent af deres rabat, og dermed havde statsminister Frederik Reinfeldt fået sin egen sag at kæmpe for. Men som det så ud i nat, havde han svært ved at udstille det som en sejr, selv hvis han lykkedes med en fordobling af det lave udgangspunkt.