Overblik: Sagerne, der giver Danmark et dårligt ry | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Overblik: Sagerne, der giver Danmark et dårligt ry

Danmarks seneste stramninger på udlændingeområdet afføder undren og kritik verden over. Berlingske har taget et kig på de største sager.

Screendump. Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen bliver interviewet på CNN.

Ude i verden har mediernes søgelys rettet sig mod Denmark. Og denne gang handler fortællingen hverken om grøn energi, »verdens lykkeligste folk« eller populære krimiserier.

I stedet er det Danmarks stramninger af udlændingepolitikken, der har skabt undren og kritik i medier som New York Times, BBC, Al-Jazeera og The Washington Post. Stramningerne passer ikke ind i det traditionelle billede Danmark som den flinke dreng i klassen, og det er godt nyhedsstof.

Kritikken af Danmark er så omfattende, at det svarer til optakten til Muhammedkrisen, siger seniorforsker Rasmus Boserup fra Dansk Institut for Internationale i lørdagens udgave af Kristeligt Dagblad.

Berlingske ser nærmere på nogle af de sager, som har vakt opsigt verden over:

Smykkesagen:

Forslaget om at inddrage smykker og værdigenstande fra asylansøgere har formentlig vakt størst opsigt. Ikke mindst i USA. Vox kaldte forslaget »ondt,« mens The Washington Post skrev, at det var »ekstremt.«

CNN besluttede at lave et live-interview med Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V). Her sagde Ellemann-Jensen, at forslaget var blevet »dybt misforstået.«

»Nej, vi tager ikke smykkerne fra folk. Det er skandaløst. Det ville vi aldrig gøre,« sagde han blandt til værten Christiane Amanpour.

Få dage senere fastholdt integrationsminister Inger Støjberg dog, at man kunne tage smykker, der har en værdi på mere end 10.000 kroner.

Torsdag fik smykkeforslaget også hårde ord med på vejen, da udenrigsminister Kristian Jensen var til eksamination af menneskerettigheder i FNs Menneskerettighedsråd i Geneve.

Flere europæiske lande kritiserede forslaget. Det samme gjorde USA.

»Vi anerkender det pres, som den nuværende flygtningekrise lægger på Danmark og andre europæiske lande, men noterer med bekymring det lovforslag, som er på vej gennem det danske parlament, som vil tillade de danske myndigheder at gennemsøge asylansøgeres personlige ejendele og beslaglægge kontanter og personlige ejendele,« sagde en amerikansk FN-diplomat.

Også FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR har opfordret regeringen til at trække forslaget tilbage.

Det kontroversielle forslag ventes vedtaget tirsdag.

Frikadelle-krigen i Randers:

Det er sjældent, at New York Times interesserer sig for, hvad der foregår i byrådet i Randers. Men den såkaldte »Meatball-war« havde onsdag fanget avisens interesse.

Dansk Folkeparti og Venstre udgjorde et flertal, som vedtog at indføre krav om, at der skal serveres svinekød i daginstitutioner. Og det er overraskende, at netop Danmark gennemfører sådanne krav, mente New York Times-journalisten.

»Danmark er kendt som en generøs velfærdsstat og for det ubekymrede, marihuana-venlige Christania-kvarter i København, men har slået hårdt ned på indvandrere de seneste måneder,” stod der blandt andet i artiklen, som nævnte frikadelle-sagen som seneste eksempel på en ny kurs.

Også britiske Daily Mail og The Guardian skrev om frikadelle-krigen i Randers. På begge hjemmesider lå historien onsdag blandt de mest læste.

Familiesammenføringer:

Forslaget, om at nogle flygtninge skal vente tre år, inden de kan opnå familiesammenføring, har ikke fået samme internationale medieomtale som frikadelle-krigen og smykkesagen. Men fra FN og en række internationale organisationer bliver der set meget kritisk på netop det forslag. Amnestys hovedkontor i London opfordrede torsdag FNs medlemslande til at presse Danmark til at droppe forslaget.

»Det er simpelthen ondskabsfuldt at tvinge folk på flugt til at træffe et umuligt valg: Enten tage børn og familiemedlemmer med på en farlig, dødelig rejse til Europa eller lade familien blive hjemme i årevis, hvor de fortsat lider under krigens rædsler,« skrev Gauri van Gulik fra Amnesty Internationals Europa-kontor om forslaget.

Også ved torsdagens FN-eksamination i menneskerettigheder fik forslaget kritik med på vejen. Østrig, Portugal og Irland var blandt de EU-lande, som mente at de nye regler om flygtningenes familiesammenføring meget vel kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Også flere lande ikke-vestlige lande – blandt andre Brasilien, Argentina og Bahrain og Tyrkiet – var fortørnede over, at en del af flygtningene fremover skal vente tre år, før de kan få deres familie til Danmark.

Forslaget ventes vedtaget tirsdag.

Annonce-sagen:

De internationale medier fik første gang øjnene op for den nye regerings stramning af udlændingepolitikken, da den indrykkede annoncer i fire libanesiske aviser, som skulle fortælle, at Danmark altså ikke er et attraktivt land at søge asyl i.

Blandt andet bemærkede den store amerikanske avis Wall Street Journal, at Danmark strammede kursen mere end nabolandene.

»Tonen i den danske annoncekampagne står i skarp kontrast til den linje, som Tyskland og Sverige har lagt, hvor regeringerne har lovet at tage imod flere flygtninge fra det krigshærgede Syrien og advokeret for en mere fair fordeling af flygtninge i regionen,« skrev Wall Street Journal.

Annoncerne blev også beskrevet i flere mellemøstlige aviser.

 

 

Tophistorier Gå til forsiden