Pape vil omstyrte danskernes boligskat: Afskaf grundskyld og rentefradrag | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Pape vil omstyrte danskernes boligskat: Afskaf grundskyld og rentefradrag

Danskerne skal ikke længere beskattes løbende af deres bolig, lyder det fra den konservative formand, Søren Pape Poulsen. Men forslaget kan koste statskassen dyrt, vurderer en økonomiprofessor – og Venstre-regeringen er da også skeptisk.

De Konservative er klar til at sætte hårdt mod hårdt i kampen for »den helt almindelige boligejers tryghed«, fortæller den konservative partileder, Søren Pape Poulsen. Foto: Søren Bidstrup

Danske boligejere skal fremover slet ikke betale løbende ejendomsskat. Skatten skal først falde, når man hæver gevinsten og forlader boligmarkedet. Til gengæld skal det være slut med, at staten via det såkaldte rente­fradrag indirekte hjælper boligejerne med at betale dele af renterne på boliglånet.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte et nyt udspil fra Det Konservative Folkeparti forud for de kommende forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Egentlig er der med forhandlingerne kun lagt op til, at der skal findes et nyt system til at vurdere danskernes boliger, så ingen længere oplever at betale markant mere eller mindre i skat, end de burde.

Læs mere: Nyt vurderingssystem kan udløse massive skattestigninger

Men den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, mener, at det er en alt for snæver dagsorden. Han foreslår i stedet, at man bruger lejligheden til en grundlæggende omkalfatring af hele den måde, staten opkræver boligskat på i dag.

Konkret vil partiet fuldstændig afskaffe grundskylden og ejendomsværdiskatten, som boligejerne løbende skal betale. Det skal finansieres af en afskaffelse af rentefradraget og en ny skat på 50 procent af boligejerens gevinst ved et boligsalg. Skatten skal dog kun betales, når man helt forlader boligmarkedet – en model der minder den, der bliver brugt i Sverige.

Den resterende finansiering – ifølge partiets beregninger ni milliarder kroner – skal findes ved et lavere offentligt forbrug end de mere end én procent i årlig vækst, der er forudsat på den anden side af 2020.

For førstegangskøbere skal der dog stadig være et rentefradrag, lyder forslaget.

Beskattes ikke af fiktive penge

Søren Pape anerkender, at de Konservative anbefaler en meget »vidtgående« ændring af boligskatterne:

»Men grundlæggende handler det om at skabe tryghed for boligejerne og sikre, at man kan bo i sit eget hjem uden at være bange for, at skatter jager én ud derfra. Med vores forslag beskattes man ikke af penge, man ikke har endnu, men kun at penge, du reelt har i hænderne,« siger han.

»Det, vi har gang i nu, er skruen uden ende, og jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at vi skal se boligskatter på fortsat himmelflugt mange år frem. Vi er nødt til at gøre det på en ny måde,« fortsætter han.

Læs mere: Regeringen tager milliarder fra uddannelse og giver til boligejere

For nylig beskrev dagbladet Børsen, hvordan det nye ejendomsvurderingssystem – som skal være mere præcist end det gamle – formentlig vil ramme boligejere i mange større byer, hvor grundværdierne vil blive opskrevet, og hvor skattebetalingen derfor må ventes at stige.

Men allerede nu så godt som udelukker Søren Pape, at partiet vil gå med i en aftale om et nyt vurderingssystem, der samlet set fører til højere boligskatter.

»Det har jeg har meget, meget, meget, meget svært ved at forestille mig. Det har jeg slet ikke fantasi til,« siger han.

Betyder den melding kombineret med jeres udspil ikke, at I reelt taler jer ud af forhandlingerne på forhånd?

»Nej, vi vil meget gerne være med i de forhandlinger. Men det betyder, at vi er godt på vej til at tale os frem i forreste linje som dem, der kæmper hårdt for helt almindelige boligejeres tryghed,« siger Søren Pape.

Et dyrt forslag

Berlingske har forelagt Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor og ekspert i skatteteori ved Aarhus Universitet, det konservative forslag. Han vurderer, at det vil skabe stor usikkerhed for statens økonomi, fordi ejendomsskatterne er en af de mest stabile indtægtskilder, staten har. Dermed kan man risikere at bryde med EUs regler for, hvor store underskud, et land må have, lyder vurderingen.

Konfronteret med den problematik henviser Søren Pape til et svar fra Skatteministeriet til Folketinget, der viser, at provenuet fra boligskatter allerede i dag er følsomt. Stiger renterne eksempelvis med et procentpoint, vil udgifterne til rentefradrag for staten stige med syv milliarder kroner, fremgår det.

»Så jeg synes ikke, det nuværende system er mere stabilt. Lige nu er vi bare i en periode, hvor vi kræver en masse penge ind fra danskerne. Men hvis renten stiger, har vi et kæmpe problem,« siger han.

Læs mere: Boligfest i sigte: Se hvor meget din bolig kommer til at stige

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V) om det konservative udspil og meldingen om, at partiet ikke vil være med i en aftale, der samlet indebærer højere boligskatter.

Men i et skriftligt svar udtaler ministeren:

»Som jeg umiddelbart hører forslaget, så vil det koste rigtig mange penge. Der er regeringens holdning, at vi hellere vil bruge pengene på at lette skatten på arbejde til fordel for så mange danskere som muligt – ikke mindst dem med de laveste indkomster,« skriver ministeren og tilføjer:

»Jeg vil da gerne allerede forvisse de Konservative om, at formålet er at give boligejerne nogle ordentlige vurderinger – ikke at hæve boligskatterne. Vi lytter selvfølgelig til de Konservatives bekymringer i forhold til boligskatten, og jeg ser frem til at tage en snak med alle Folketingets partier, når regeringens udkast til et nyt ejendomsvurderingssystem er klar,« skriver skatte­ministeren.

Opbakning til et enklere system

I Liberal Alliance vil skatteordfører Merete Riisager gerne »kreditere« det konservative ønske om at forhandle selve den måde, vi beskatter ejendom på i Danmark, selv om Riisager ikke er sikker på, at det lige er den konservative model, hun ønsker.

»Sikkert er det dog, at vi har behov for et enklere system, der ikke brandbeskatter borgere, der foretrækker have frem for udsigt. Boliger, der har samme værdi, bør også beskattes ens,« siger hun.

Læs mere: Danske boligejere sparer 800 millioner i skat i 2016

Også Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkær, erklærer sig åben overfor at diskutere selve boligskatterne frem for kun at kigge på et nyt vurderingssystem, sådan som regeringen lægger op til. Han vil dog hverken tilslutte sig eller afvise det konservative forslag på forhånd. I stedet nævner han muligheden for at lave et såkaldt »enstrenget« system, hvor man kun betaler en skat – og ikke to som i dag, hvor der både er grundskyld og ejendomsværdiskat.

»Det er meget naturligt, at vi kigger på, om vi kan lave en bedre og mere enkel model nu, hvor vi alligevel skal lave et nyt vurderingssystem. Det giver et åbent vindue for at kigge bredere på den måde, vi gør tingene på,« siger Dennis Flydtkær.

Det nye ejendomsvurderingssystem skal vedtages i foråret, så de første vurderinger kan udsendes allerede i 2017. I 2013 afdækkede Rigsrevisionen store problemer med de nuværende ejendomsvurderinger med den konsekvens, at mange danskere har betalt for meget eller for lidt i ejendomsskat.

Tophistorier Gå til forsiden

 
Nyheder |

Elbæk: »USAs Demokrater vil lære af Alternativet«