Seneste nyt

Politikens elitære sludder

Merete Riisager (LA) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det er ikke så ofte, jeg læser Politiken. I går røg avisen dog opad på min prioriterede liste, da ikke alle aviser udkommer på årets første dag. Allerede på forsiden, under ”Politiken mener” blev jeg mindet om, hvor eksotisk et univers Politiken er. Sjældent har jeg læst så meget vrøvl på så lidt plads.

I mindre end én kolonne får dagens leder opridset følgende:

- Svaret på landets udfordringer er i højere grad ”andre værdier” end ”uhæmmet vækst”

- Klodens klimaproblemer bliver kun forværret

- Krisen er global – faktisk er hele kloden i krise

- Europa er på randen af krig, og EU er løsningen

- Groteske uligheder eksisterer som resultatet af ”mange års stadig vildere liberalisme”

Ganske enkelt mageløst!

Lederen hedder: ”Nye tider i 2013 – med andre værdier end uhæmmet vækst”. Hvis jeg forstår lederen korrekt, er ”uhæmmet vækst” negativt og underlødigt. Man kan godt beskæftige sig med vækst, men det skal være på meta-plan, og så vigtigt er det jo heller ikke – for ”vi har jo andre værdier”. Det kan være, jeg er helt forkert på den, men det lugter fælt af elitær; ”Jeg har mit på det tørre, så jeg kan godt tage afstand til det der med vækst. Hvor landets velstand og min egen løn kommer fra rager mig en høstblomst, og så længe jeg har min ipad, min raw food, kulturelle oplevelser og fem årlige udlandsrejser er der vel ikke det store problem, vel?”. Lederskribenten har tydeligvis ikke forstået, at vi æder af den velstand, generationer har skabt før os, og at ”uhæmmet vækst” er svaret for de almindeligt dødelige, der har brug for brød på bordet.

”Klodens klimaproblemer synes kun at blive forværret”, skriver lederen endvidere. Det må der siges at herske en vis uenighed om. Lytter man til de diskussioner, der foregår blandt klimaforskere, er der derimod meget, der tyder på, at det ikke står så slemt til, som tidligere antaget. Globalt er temperaturerne ikke steget i 16 år, og den næste IPCC-rapport vil efter forlydender fra forskningsverdenen indeholde en nedjustering af forventningerne til den globale opvarmning og de negative effekter af disse. Udfordringerne er der, men det faglige belæg for at lade undergangstrommerne lyde er ikke til stede.

Krisen er global – hele kloden er i krise, fremgår det af lederen. Her ville det klæde lederskribenten at indskrive sig i den virkelighed, der tilsiger at krisen IKKE er global, men i stedet er en vestlig – og primært europæisk krise. Mens krisen har hærget i USA og Europa, er der sket vækst i store dele af Latinamerika, Afrika og Asien. Hvad motivet mon kan være i forhold til at hævde, at krisen er global og ikke lokal er ikke til at sige, men kombinationen af en værdimæssig afstandtagen til vækst og afskrivning af krisen som værende global – som et diffust klimafænomen, der rammer uden at man selv har nogen skyld og dertil hørende handlemuligheder - er en giftig cocktail, der mest af alt motiverer til at grave sig ned i en bog om åndelighed med raw fooden indenfor rækkevidde. Lade det regne ude – her er det ikke vådt (endnu)!

”I vores europæiske nærområde bliver den ene overhængende fare efter den anden overvundet af samarbejdende politikere, der finder de nødvendige kompromiser og holder konflikternes niveau så lavt, at der ikke er umiddelbar udsigt til de krige, som for få år siden hærgede kontinentet.” Lederskribenten mere end antyder, at EU har afværget konflikter mellem medlemslandene de senere år, og at EU – som bevist ved Nobels fredspris – har æren for, at der ikke er krig i Europa lige nu og her. Her er vi ude i noget helt mageløst sludder. EU har fungeret som et fundament for dialog mellem europæiske nationer på nogle områder, men at fred i Europa udelukkende skyldes EU er noget vrøvl. Dertil kommer det ufravigelige faktum, at de nuværende konflikter mellem nord og syd indenfor EU netop skyldes uenigheder om euroen og det økonomiske samarbejde, der hele tiden er ved at køre af sporet. De ”farer” lederen henviser til, er altså skabt af EU, bare sådan lige for at få det på plads.

Sidst i den korte leder med den høje andel af faktuelt vrøvl fremgår det at vi må have ”styr på økonomien” på en måde, der ”ikke skaber de groteske uligheder og modsætninger, som har været en farlig sideeffekt af mange års stadig vildere liberalisme.” Her vil jeg bare fredsommeligt påpege, at Danmark er et af de mest lige lande i verden, og det har vi været længe. Men den slags bekymrer vist ikke Politikens leder, der tilsyneladende ikke har til formål at bringe oplysning til folket, men måske snarere at formidle en sekterisk tolkning af virkeligheden til en elite, der enten er overbærende overfor faktuelt vrøvl eller åndeligt doven.

I en sort stund tænker jeg, at Politikens univers repræsenterer en elite, der bevæger sig langt fra virkeligheden og ikke begiver sig af med smålige hensyn som fakta og viden, der kan forstyrre deres formfuldendte verdensbillede. En elite, der hylder metateorier som ”grøn vækst”, på trods af, at grønne virksomheder lider lige så meget under dårlige rammevilkår som alle andre virksomheder, og at Danmarks ”grønne” indsats ikke har nogen betydning for verdens samlede CO2-udslip, fordi dansk tilbageholdenhed veksles til øget forbrug i eksempelvis Polen eller Tjekkiet via EU´s CO2-kvotesystem. Politiken-eliten har deres på det tørre – gode jobs og en fast indtægt. Deres børn får gode uddannelser, og skulle det gå helt galt, kan de unge både læse videre og få job i udlandet. Derfor kan de roligt læne sig tilbage i designermøblementet med det tæppe af økologisk uld, som naboen har kartet, varme sig med en kop møg-dyr urtethe og glæde sig over, at der heldigvis er en højere mening, ædle formål og andre værdier, og at det alt sammen er vigtigere end den trivielle jagt på vækst, job i de primære erhverv og penge, penge, penge!

I et lidt lysere øjeblik håber jeg, at det bare er Politikens redaktion, der har sluppet jorden, og at Politikens læsere bladrer hurtigt hen over lederen og videre til den altid vidtfavnende kultursektion. For der er ikke nogen naturlig modsætning mellem at have ”andre værdier” og tage vækst alvorligt.