Politikere kritiserer chaufførmanøvre | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Politikere kritiserer chaufførmanøvre

Fagforeningen 3F tabte retssagen med et brag. Alligevel er det ikke fair, at vognmanden Kim Johansen hyrer østeuropæiske chauffører til en lavere løn til at køre hans lastbiler, der er registreret i Danmark.

Det mener medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Ole Christensen (S), skriver Jyllands-Posten.

»Vi kan da ikke have alle mulige udenlandske chauffører til at køre rundt herhjemme. Er det virkelig intentionen med EUs globale konkurrence? Det tror jeg ikke,« siger Ole Christensen, der vil stille spørgsmål om sagen til Europa-Kommissionen.

3F kalder retssagens resultat en »vejsidebombe«, fordi vognmænd nu i princippet kan købe en postkasse i Østeuropa og køre uden om danske chauffører.

Transportordfører Karsten Hønge (SF) er også kritisk og vil nu bede transportminister Magnus Heunicke (S) give et overblik over »omfanget af den form for fidusmageri«.

BNB

Tophistorier Gå til forsiden