Politikere tvivler på afgift på usund mad

Finanslovens opgør med afgifterne på fedt og sukker står ikke alene. Toppolitikere har mistet troen på øgede afgifter på usunde fødevarer. Ekspert mener, at de folkevalgte er på afveje.

Foto: ALLAN LUNDGREN

De seneste årtiers dogme om, at højere afgifter på usunde fødevarer er den bedste vej til at ændre danskernes forbrugsvaner, er blevet brudt af politikerne på Christiansborg.

Selv om det blot er et år siden, at regeringen indførte afgifter på usunde fødevarer som sodavand, chokolade og chips, sår både de Radikales og Socialdemokraternes gruppeformand nu tvivl om, hvorvidt afgifter overhovedet får borgerne til at spise sundere.

»Det er ikke alt, afgifter virker på. Jeg tror ikke på, at man med afgifter kan få folk til at spise sundere. Det er faktisk billigere at købe æbler end franske kartofler,« siger Marianne Jelved, gruppeformand for de Radikale.

Læs også: Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer (10 kr.).

I forhandlingerne om næste års finanslov er der bred politisk enighed om at fjerne fedt- og sukkerafgifterne – regeringen er endda parat til at hæve skatten på arbejde for at finde pengene. Men det er ikke kun de to afgifter, der er faldet i unåde. Ifølge Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, ser partiet generelt mere skeptisk på afgifter på usunde fødevarer i dag end for få år siden.

»Der var måske en større tiltro til, at afgifterne ville virke. Men at tro på, at vi via afgifter kan regulere os til en markant bedre sundhedstilstand i Danmark er jeg tvivlende overfor« siger Henrik Sass Larsen.

Også VK-regeringen indførte afgifter af sundhedshensyn, men går nu til finanslovsforhandlingerne for at bekæmpe afgifter generelt. Især har danske virksomheders pressede konkurrencevilkår i forbindelse med krisen ændret Venstres fokus, forklarer tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Eksperter advarer imidlertid politikerne mod at lægge afgiftsvåbnet på hylden. For afgifter har en effekt i forebyggelsen af sundhedsskader, fastslår den tidligere formand for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier:

»Socialdemokraterne og SF gik nærmest til valg på afgifter, men i øjeblikket har politikerne lidt travlt med at løbe væk fra dem.«

Læs også: Guide: Fyld benzintanken - billigt (15 kr.).

Kommentarer

jo afgifterne er adfærdsregulerende

Afgifterne regulerer helt sikkert vores adfærd, vi kører i hobetal til Tyskland og handler, selv bor jeg syd for Aalborg og der til trods for at jeg skal køre 270km stadig er stor gevinst i at handle i Tyskland for mig, det siger jo alt

Sundhedsflop

Resultatet af de høje afgifter på snart set alt man kan komme i tanke om, har medført en grænsehandel i et omfang, som ingen kan forestille sig.
Resultatet er, at folk køber i kassevis af usunde varer syd for grænsen. Disse varer fylder nu op i kældre og kviste og medfører et sandsynligt større forbrug, da slik og drikkevarer dermed er lige ved hånden på eget lager. Man skal ikke længere helt ned til købmanden for at hente en øl eller en sodavand. De står og frister lige for næsen af en.
Høje afgifter er dermed et sundhedsflop uden sidestykke.
Når man nu alligevel er i Tyskland for at handle øl, vin og spiritus, slik og tobak tager vi nu også alle de andre kolonialvarer med hjem. Vi får lavet service på bilen og monteret nye dæk samt tanket brændstof. Vi køber tøj, legetøj, elektronik og dyrefoder, brænde osv. Dette til stor skade for de mennesker, som burde ernærer sig af netop dette salg i Danmark
Mange af ovenstående varer købes af folk via internettet, hvilket betyder at grænsehandlen ikke kun er begrænset til forbrugere i den sydlige del af Danmark.
Denne situation er dobbelt idiotisk.
Folk mister deres arbejde og forretning, hvilket naturligvis er en direkte udgift for Danmark.
Staten mister indtægter af den grænsehandel, som burde have ligget i Danmark.

Gammel kommunistisk vin i danske flasker. . .

I gammel fhv. kommunistisk bloks lande, - havde kommunistiske partier og kommunistiske regeringer fødret borgere med billige propaganda om, at alle afgifter de lægger på fødevarer laver de med hensyn til borgernes helbred?! Det havde vist sig at der var FUP da borgerne havde oplevet konstant fødevarermangel og sky høje priser?

Nu historien gentage sig på Christiansborg i Danmark??

Om kommunistiske/socilalistiske politikere fra dansk røde regering var på efterundervisnings kursus hos gammle kommunistiske ledere i fhv. Soviet eller DDR, - det var et godt spørgsmål?

Endelig kom de til fornuft...

Nu er det måske endelig gået op for politikerne, at afgifter er mere skadelige end skatter. Det trækker konkurrenceevnen ned, eksporterer arbejdspladser ud af landet, udhuler privatforbruget og ødelægger den smule turisme, som vi måtte have tilbage..Altså alt i alt en win-win situation for Danmark. En glædelig nyhed

Ikke forstået?

Fedt og sukkerafgifterne giver jo staten penge i kassen, netop fordi folk bliver ved med at købe "det usunde" alligevel.
Og det er jo det afgifterne er der for: At give indtryk af at man gør noget for folkesundheden, samtidig med at man tjener penge.

Ellers kan jeg kun komme i tanker om en ting, og det skulle være at folks indkøb af disse varer nu foregår udenlands. Så tjener staten selvfølgelig ingen penge på afgiften, og så er der jo en politisk gevinst i at afskaffe den.

Politikere i reformernes tjeneste

Sagen viser vel egentlig blot, at vi har en masse overflødige politikere. Det forbavser sikkert politikerne selv, som tror at samfundet skal reformeres i tide og utide uden tanke for at danskerne ret hurtigt tilpasser sig deres "reformer".

Gad vide om alle de andre 27 EU landes FM'er har lige så travlt med at udforme reformer og overflødige forslag til love og regler som den danske regering. Man skulle tro, at der en dag ville være en ende på opfindelsen af reformer, men, nej, med masser af politikere, nedsatte udvalg og eksperter fortsætter reformtempoet med uformindsket styrke i hele EU til stor glæde for 10.000vis af politikerne, journalister, udvalgsmedlemmer og eksperter.

Fedtafgifter, rygning, hash, alkohol, tatoveringer, cykellygters udformning, bilers barnestole, mobiltelefontale under bilkørsel, men gerne snakke, ryge, glo på sin GPS, drikke kaffe, spise mad og besørge i flasker og natpotter, ja, så kan enhver nok forstå at der er brug for alvorlige reformer i Danmark.

Lad handlen gå tilbage

Fedt afgiften blev indført som delvis dækning af top-skattelettelserne.
Skattelettelser i toppen før valget, senere, efter valget kom så fedt-afgiften - som alligevel ikke blev afgift på fedt men en ekstra madmoms.
Det må så være rimeligt at tilbage fører begge dele, argumentet var uforståeligt nok at topskattelettelserne skulle få folk til at arbejde mere, hvilket så absolut ikke er sket -hele denne øvelse har sat forbruget i stå, naturligt nok.

Når så partiet Venstre forsøger at lyve sig fra denne afgift først Claus Hjort for åben skærm (ham af alle som indførte den) siden Venstres presse tjeneste, så både bimler og rabler det.
Ja selv grænsehandlen har den skubbet til som også Venstre råber om, men ikke påtager sig ansvaret for.

Om så Venstre snurre rundt som en en snurretop, det gør de næsten, så vender rumpen bagud, og fedtet sidder fast på fingrene HVIS de stopper.
Selv om Lars fedtfinger tager endnu en tur ved håndvasken sidder den fast.

Skulle så andre end de få som har haft glæde af fedt-afgiften betale for en tilbage rulning nemlig top skattens bagmænd, vil det være en Liberal voldtægt.

Det vil så have den modsatte effekt, forbruget vil stige og opsparingerne vil falde, nøjagtig det som der er brug for her og NU.

Åbenbaring..

Man har altid sagt at der er LANGT til Borgen fra det virkelige danmark,her endnu et bevis,ser de ikke tv der inde,læser de ikke aviser samt toldrapporterne.
Det har da været åbenbart for alle at øgede afgifter intet ændrer på vores adfærd på den lange bane,det gavner kun vore nabo lande,vi fylder i Tyskland og Sverige vore varevogne,trailer,baggaserummene med danske eksport varer (usunde) og drager tilbage til danmark med de varer der en gang har krydset grænsen,det er stupid..
Man bør forsøge sig med ar fjerne moms og andre afgifter på alt frugt og grønt,der er måske en mulig indkøbs ændring.
Eksperter mig her og der,det ene år må vi ikke spise æg,det andet ikke fisk osv,de er så over kloge at bare ordet ekspert får mig til at gå videre i teksten,med den seriøsitet (mangel på samme)de viser må ordet ekspert være en udsalgs vare...

Hvem kan det undre?

Det er da kun uvidende politikere og verdensfjerne sundhedsapostle og miljønørder, der tror på noget sådant.

Bliver varerne helt urimeligt dyre ift vore nabolande, ja så skaffer folk sig disse varer der, med store tab for den danske stat til følge.

Nu har vi almindelige mennesker set den effekt i mange årtier. Blot har politikerne ikke fanget den pointe endnu, når man hovedløst indfører adfærdsregulerende afgifter af alle mulige tåbelige arter under dække af sundhed og miljø.
Men selvfølgelig opnår man at sysselsætte en masse mennesker i det off. med at administrere og kontrollere div. vanvittige ordninger og man får pålagt virksomhederne endnu flere besværligheder og omkostninger og nedsat konkurrenceevne.
Og så forstår de selvsamme ubegavede politikere ikke, at så mange virksomheder giver op og flytter ud, og at så mange mennesker dyrker grænsehandel i et voldsomt omfang.

Erkend dog, at vi kan ikke køre et prisniveau, der er helt skævt ift vore omgivelser. Vi er kommet ind i en globaliseret verden, hvor vi alle kan agere globalt, og vi gør det i dag med internethandel osv over grænserne.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden