Politikerne slår fast: Der ér fattige mennesker i Danmark

Socialordførerne undsiger de otte procent af danskerne, som mener, at der slet ikke findes fattigdom i Danmark. Enhedslisten frygter, at befolkningens syn på fattigdom vil skabe flere fattige.

Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau

Der er bred politisk enighed om at være uenig med de otte procent af den danske befolkning, der i en Megafon-måling foretaget for Dansk Folkehjælp afviser, at der er fattigdom i Danmark.

Der ér fattige i Danmark slår Dansk Folkeparti, de Konservative, Venstre, Enhedslisten og Socialdemokraterne fast.

- Vi har et fattigdomsproblem i Danmark, når børn vokser op i familier, hvor der ikke er råd til penicillin, når de er syge, eller hvor der ikke er råd til komme med til klassekammeratens fødselsdag, siger Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro.

Venstre mener, at det er »meget komplekst« at vurdere, om en familie er fattig eller ej, og der spiller forhold ind, som ikke kun er økonomiske. Men socialordfører Eyvind Vesselbo (V) er ikke i tvivl om, at otte procent af danskerne tager fejl.

- Når man går ud i virkeligheden, så kan man jo se, at der er mennesker, som er fattige, siger Vesselbo, som mener, at nogle af danskerne mangler empati for de svageste i samfundet.

Og det skyldes ifølge Venstre-ordføreren blandt andet sidste års debat om kontanthjælpsmodtageren Carina, der ikke var så fattig, som SFs Özlem Cekic gerne ville gøre hende til. Efterårets debat om en anden kontanthjælpsmodtager, Dovne Robert, har også bidraget til det, som Eyvind Vesselbo kalder en holdningsforskydning.

- Det er jo helt skævt at forestille sig, at narkomaner, hjemløse, prostituerede og psykisk syge har vilkår ligesom Carina, men de bliver slået i hartkorn, og folk siger, at alle er lige som Carina eller Dovne Robert. Men der er nogle mennesker, der har nogle problemer, fortsætter Eyvind Vesselbo.

Når folk som Carina bliver fremstillet som fattig, så kan det i sidste ende komme til at sende flere danskere i fattigdom, frygter Enhedslisten.

- Det har den politiske konsekvens, at så er det nemmere at få et flertal af danskerne til at acceptere, at man skærer i velfærden, da der dannes et billede af, at man godt kan gøre det, uden at der bliver flere fattige, siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

Usikkerheden om, hvad fattigdom egentlig er, er ifølge de Konservative også en af årsagerne til, at 56 procent svarer nej til Dansk Folkehjælps spørgsmål om, hvorvidt de vil give et bidrag til socialt udsatte familiers jul i år.

- Det er et udtryk for, at nogen er blevet i tvivl om, hvorvidt de personer, der får de her pakker, overhovedet har brug for de pakker, siger socialordfører Benedikte Kiær (K) med henvisning til de julepakker, som Dansk Folkehjælp hvert år samler ind til.

Den tidligere socialminister bliver bakket op af Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, der undrer sig over, at så mange afviser at hjælpe socialt udsatte familier.

- Vi ved, at mange børn oplever julen som en hård tid at komme igennem, fordi de ikke har samme muligheder, som deres kammerater har, siger hun.

Antallet af godkendte ansøgere til en julepakke er hos Dansk Folkehjælp steget fra 7.000 i 2010 til forventede 15.000 i år, og tal fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at antallet af danskere, der ligger under OECDs fattigdomsgrænse, er steget fra 150.000 i 2002 til 250.000 i dag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF's Özlem Cekic eller Liberal Alliances Joachim B. Olsen.