Politisk big-bang til foråret?

Regeringen overvejer at binde reformerne af kontanthjælp og SU sammen med den kommende konkurrenceevnepakke og give Venstre et samlet håndslag på en aftale.

Foto: Bax Lindhardt

Èn samlet løsning. Den model overvejer regeringen forud for forårets konkurrenceevnepakke og reformer af kontanthjælp og SU. Berlingske erfarer, at flere toppolitikere i regeringen er fristet af muligheden for at lade en del af reformbidragene finansiere den konkurrenceevnepakke, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varslede for tre uger siden. Det vil åbne for at give Venstre et tilbud, som regeringen vurderer, at de vil have svært ved at sige nej til.

Venstres finansordfører Peter Christensen understreger, at han ikke er blevet præsenteret overfor en sådan samlet løsning, men at det i givet fald vil falde fint i tråd med Venstres­ ønsker.

»Vi gik til finanslovsforhandlingerne med ønsket om at lave en jobpakke finansieret med reformer. Det afviste regeringen og lavede en finanslov med Enhedslisten. Vi har ikke ændret syn på det. Regeringen har forspildt et halv år, men vi møder gerne op til forhandlinger,« siger Peter Christensen.

Økonomisk udfordring

Netop nu lægger regeringspartierne internt arm om indholdet af de kommende reformer af kontanthjælp og SU. Samtidig er regeringen ikke blot uenige om, hvor vægten i den højtprofilerede konkurrenceevnepakke skal ligge – på øgede offentlige investeringer eller lavere skatter og afgifter – men også om, hvordan gildet skal betales.

Men når der internt i regeringen er opnået enighed om indholdet af reformerne, afviser ingen af de tre regeringspartier at pulje reformer og konkurrencevnepakke og gå efter én samlet løsning med blå blok.

Analysen i regeringspartierne er klar: Ved at lade en del af reformbidragene finansiere konkurrenceevnepakken løser de en økonomisk udfordring, samtidig med at Venstre vil have svært ved at stå udenfor. Med en samlet løsning står regeringen ikke alene med ansvaret for at skære i velfærdsydelserne for sænke afgifter i erhvervslivet.

Dertil er vurderingen, at en samlet pakke vil lægge et maksimalt pres på Venstre for at indgå en hurtig aftale. Efter et uskønt forløb omkring skattereformen forventer regeringen, at Venstre vil være mere end parat til at gå med. Samtidig er vurderingen, at Enhedslisten er en umulig aftalepartner, både hvad angår reformerne og især, hvis nedskæringer i kontanthjælpen skal finansiere afgiftslettelser til erhvervslivet.

Lavere offentlig forbrugsvækst

Regeringen overvejer desuden at hente finansiering til konkurrenceevnepakken ved at nedjustere væksten i det offentlige forbrug. Indtil nu har målet været, at udgifterne hvert år skal vokse med 0,8 pct, hvilket fremgår af regeringens 2020-plan. Men kilder i regeringspartierne fortæller, at man skal tage det bogstaveligt, når både statsminister Helle Thorning-Schmidt siger, at det ikke er »et helligt tal«. Det kan sagtens ende med 0,5 pct. i stedet, lyder vurderingen. En justering, der helt automatisk vil medføre en revidering af 2020-planen.

De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, vil hverken be- eller afkræfte, at regeringen vil skrue ned for det offentlige forbrug. Samme melding kommer, når man spørger til en samlet pakke med Venstre.

»Det er klart, at tingene hænger sammen i en eller anden forstand. Hvis vi skal noget, der koster penge, så skal det også finansieres, og de penge skal findes via reformer eller lavere udgiftsvækst i det offentlige. Den gordiske knude er regeringen ved at løse nu – men jeg kan hverken be- eller afkræfte, at det skulle ske som led i en stor, samlet pakke,« siger hun.

Venstre har allerede meldt ud, at de ønsker 0-vækst i det offentlige forbrug.

»Regeringen har lovet en vækst i det offentlige forbrug på 0,8, men vi har intet imod, at det bliver lavere end det,« siger Peter Christensen.

Politisk big-bang til foråret?