Politisk uenighed om redning af 2020-planen

Der er store huller i regeringens økonomiske plan frem mod 2020, men regeringen vil fortsat ikke tale om, hvordan hullerne kan lappes. Lad nu være med at øge det offentlige forbrug, lyder det fra oppositionen.

- Vi skylder, og det ved vi godt, siger Sofie Carsten Nielsen. ARKIVFOTO Foto: Sonny Munk Carlsen

Der mangler minimum fire milliarder kroner, hvis regeringens 2020-plan, der blandt andet skal sikre en offentlig forbrugsvækst på 0,8 procent årligt, skal blive til virkelighed. Det får i dagens Berlingske flere topøkonomer til at melde klart ud: Sænk ambitionsniveauet eller sæt skatterne op, hvis målet skal nås.

- Whitta (Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor og overvismand i Det Økonomiske Råd, red.) har ret i, at der er et hul i 2020-planen. Men det er fordi fagbevægelsen ikke ville være med til at tage ansvar, siger de Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, med henvisning til de kuldsejlede
trepartsforhandlinger, der skulle have bidraget med fire milliarder kroner til 2020-planen.

Ifølge den radikale finansordfører kommer der til at ske yderligere tiltag for at skabe balance i regnskabet, men hun vil ikke sige noget om, hvilke muligheder regeringen arbejder med for at lukke hullet.

- Hvad der kommer mere, det diskuterer vi, men det kommer vi ikke til at fremlægge i dag. Vi skylder, og det ved vi godt, siger hun.

Læs mere: Status på 2020-planen

Internt i regeringen er der dog en vis uenighed om, hvor retvisende økonomernes vurdering er. Ifølge SFs finansordfører, Jonas Dahl, skal de gennemførte reformer have tid til at virke, før det kan komme på tale at se på ambitionsniveauet eller nye reformer.

- Regeringen har fremlagt en meget ambitiøs reformplan. Vi er kommet et stykke ad vejen, men de reformer, vi allerede har gennemført, skal have tid til at virke, siger han.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vurderer i dagens Berlingske, at hullet i regeringens 2020-plan - uanset udfaldet af de kommende reformer af kontanthjælps- og SU-systemet - vil være på mindst syv milliarder kroner, men det gør ikke indtryk på SFs finansordfører.

- Jeg synes, de har meget travlt med at konkludere, før reformerne er gennemført, siger han og vil ligesom regeringskollegaen Sofie Carsten Nielsen ikke tale om, hvornår tiden er inde til, at se på om reformerne giver det ønskede resultat.

Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, skal 2020-planen evalueres i løbet af foråret.

Læs mere: Vismænd: Hæv skat eller sænk mål

På den borgerlige fløj skorter det ikke på løsninger til at få regeringens økonomiske plan til at hænge sammen.

- Man er nødt til at nytænke. Regeringen siger mange rigtige ting, men de får det jo ikke gjort. Det er nødvendigt, at det offentlige forbrug bliver sænket, for så meget som at antyde at pengene kan findes ved at hæve skatterne, vil være fuldstændig vanvittigt, siger de Konservatives finansordfører, Mike Legarth der peger på, at hvis man fastholder de offentlige udgifter på det nuværende niveau, så vil staten spare de 30 milliarder kroner, der ellers vil gå til en større offentlig sektor.

Hos Liberal Alliance er tonen den samme. Regeringen skal holde fast i de reformer, der allerede er gennemført, og så skal de kommende reformer af kontanthjælps- og SU-system som minimum opfylde de økonomiske mål, som regeringen har sat.

- Der skal gøres noget alvorligt ved incitamentet for at tage et arbejde. Både for dem på overførsels skyld, men også for ikke at bruge ikke så mange penge på lediggang, siger finansordfører Ole Birk Olesen.

Men der skal også mere til, siger han. Derfor er det nødvendigt at se på de områder, hvor der allerede er blevet gennemført reformer, for i den sidste ende at kunne forbedre Danmarks konkurrenceevne.

- Vi mener stadig, at efterlønnen skal afskaffes helt, og at pensionsalder skal op. Regeringens mål med en vækst på 0,8 procent årligt i den offentlige sektor kan også sættes ned. Det mål er i sig selv helt tåbeligt, siger han.